MOUSSAKA (UDEN KARTOFLER) –
Hovedretter, Kød

MOUSSAKA (UDEN KARTOFLER)

mousk5

Vi kom sent i går aftes tilbage til Aarhus efter en helt fantastisk ferie på Mallorca. Nu har vi en uge tilbage inden vi igen skal tilbage til skolen og igang med vores aller sidste skole år (nogensinde!!). Det er ikke helt til at forstå at ferien allerede er gået og vi kunne da snildt holde lidt mere, men hvem kunne ikke det!? ;) På Mallorca havde vi forskellige “mad-dage” og den første dag hvor det var Laura og hendes kæreste, der stod for middagen blev der lavet kold agurkesuppe til forret og denne her moussaka med salat til hovedret. Moussakaen er uden kartofler, som der oftest er i og består af auberginer i lag, et kød-lag og bechamel sauce på toppen. En meget velsmagende ret, der nemt kan laves til større forsamlinger med en lækker salat til.

 

Ingredienser (4-6 personer – fad på 27 cm x 27 cm)
Inspiration: feastingathome

3 store auberginer
Salt
Lidt olie

 

  1. Skær auberginerne ud på tværs (i cirkler) i ca. 1/2 cm tykkelse
  2. Fordel skiverne lagvis i en si med salt i mellem (så vandet bliver trukket ud)
  3. Lad dem trække i ca. 1 time
  4. Brug lidt køkkenrulle til at duppe auberginerne tørre og kom dem på en bageplade med bagepapir
  5. Kom lidt olive hen over auberginerne og bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. 25 min (indtil de er tørre) – rør lidt rund i dem undervejs
  6. Når de er færdige deles auberginer i tre bunker; en til bunden, en til midten og en til toppen

 

Kødsovsen

1 stort rødløg
4 fed hvidløg
600 gram hakket oksekød (vi kunne desværre ikke finde hakket lam, men den traditionelle moussaka er med lam)
1 dåse hakkede tomater
1 (stor) dåse tomatpuré
1 håndfuld hakket persille + lidt ekstra til toppen når den er færdig
salt og peber
Olie

 

  1. Hak løg og hvidløg og kom dem på en varm pande i lidt olie
  2. Tilsæt kød og brun det godt
  3. Tilsæt hakkede tomater og tomatpuré og rør det hele godt rundt
  4. Kom persille ved og lad det hele simre i ca. 20 minutter (så væden fordamper)
  5. Smag til med salt og peber

 

Bechamel sauce

3 spsk smør
5 spsk mel
300-350 ml mælk (evt lidt ekstra)
1 tsk revet muskatnød
salt og peber
1 æg (dette skal først i tilslut)

 

  1. Smelt smør i en gryde og tilsæt mel så det bliver til en smør bolle
  2. Tilsæt derefter mælk lidt ad gange, mens der røres (rimelig hurtigt kan man fornemme at saucen tykner)
  3. Tilsæt muskatnød og smag til med salt og peber (hvis saucen virker alt for tyk kan man tilsætte lidt mere mælk)
  4. Lige inden saucen skal bruges tilsættes ægget og der røres godt rundt
  5. I et fad fordeles følgende lagvist (fra bund til top): Auberginer, kød, auberginer, kød og på toppen bechamel sauce
  6. Bag moussaka’en i ovnen ved 180 grader i ca. 45-55 minutter (toppen skal være fast)
  7. Lad den stå og hvile i ca. 10 minutter og kom lidt hakket persille på toppen

 

mous3

salo1

mous1

tidligere indlæg næste indlæg

4 Kommentarer

  • Reply Olivia 19 august, 2014 at 18:57

    Jeg stod for aftensmaden i aften, og faldt over jeres opskrift.
    Mums, hvor smagte den godt. Virkelig velsmagende og ikke så olie-agtigt, som retten godt kan blive.
    Det er i hvertfald ikke sidste gang, jeg laver denne her. :D

    • Reply Twin Food 20 august, 2014 at 10:49

      Hej Olivia
      Tusind tak for din kommentar, og dejligt at moussakaen faldt i god jord! :)
      God dag

  • Reply Tine 30 marts, 2021 at 18:57

    Undrer mig over at auberginerne skal deles i tre bunker til bunden, midten og toppen, når der kun lægges to lag aubergine i moussakka’en når den bliver samlet.
    Ellers er det en lækker opskrift

    • Reply Twin Food 31 marts, 2021 at 11:01

      Hej Tine,

      Det kan du da have helt ret i – det var nok vores tanke at have et aubergine lag inden bechamelsaucen, men mon ikke det smager godt på begge måder ;)

    Skriv en kommentar