- Side 36
Brunch, Frokost, Vegetar

FROKOST VAFFEL MED AVOCADO OG ÆG

avaffel1

Avocado, æg og hytteost er 3 ting, som vi aldrig nogensinde bliver trætte af. Hold nu op hvor har vi spist det meget, og hver gang smager det lige godt. Kombinationen her, også med rugvafler og karse, er en perfekt frokost i vores øjne. Den mætter godt, ser fantastisk ud, og smager helt forrygende!! Vaflerne er lavet af æg, rugmel og mælk og kan selvfølgelig også nydes til andet end frokost og desuden også med andet fyld. Derudover behøves de jo ikke at laves som vafler, men kan sagtens laves som pandekager i stedet (husk fedtstof til stegning). Så hvis nu I har ekstra tid på sådan en herlig søndag som i dag, synes vi at I skal give Jer selv denne her til frokost i dag ;-)! Vi hører gerne om andet fyld, så hvis I har nogle gode ideér kan i bare smide dem i kommentarfeltet!! Læs mere

Drikke, Drinks

DRINK MED GRANATÆBLE

drink2

Vi er endnu engang kommet i fredags-drink-humør. Sidste fredag var det den lidt stærke ingefær drink “Dark ‘n’ stormy”, som vi delte med Jer. I dag får i en lidt sødere en af slagsen, nemlig en lækker drink med granatæblesaft. Drinken er lavet på Sourthern Comfort, granatæblesaft, sprite og lidt limesaft – en rigtig tøsedrik efter vores mening med god sødme ;-) – også fordi den er så fin rød i farven! Hvis man synes det virker for sødt, kan sprite nok godt skiftes ud med danskvand. Vi starter vores fredag i bilen med en lang køretur. Lige om lidt sidder vi nemlig på vej på skiferie, hvor vi skal til Zillertal. Et sted vi faktisk aldrig har været, trods mere end 20 år på ski, men vejret ser ud til at blive lækkert (både sne og sol) så det kan kun blive godt – vi glæder os hvert fald !! :-) Læs mere

Desserter, Søde sager

FLØDEBOLLER MED HINDBÆRSKUM

fløde3 Til nytår lavede vi sammen noget af desserten og da vi havde et hindbær/chokolade tema mente vi at flødeboller var en rigtig god idé. Vi har tidligere lavet flødeboller med hindbærskum, og valgte at bruge den samme opskrift men med nogle lidt andre bunde. Skummen har en fin smag af hindbær, som kommer fra en god portion frysetørrede hindbær. I og med at det jo var nytår, hvor der hører kransekage med, lavede vi bundene ligesom vores små kransekagetoppe og det fungerede rigtig godt. Bundene var helt tilpas sprøde og “klistret” – ligesom vi synes de skal være. Som overtræk valgte vi at bruge hvid chokolade og dryssede med lidt frysetørret hindbær på toppen. Vi synes hjemmelavede flødeboller smager helt fantastisk, men har også brugt et par forsøg på at få det til at fungere – vi synes godt de kan drille en smule ;-) Vores trick er nok at piske skummen længe nok og så herefter lade den tørre efter at den er sprøjtet på bundene. Overfladen bliver lidt tør og man kan mærke det ved lige at røre den med fingeren, hvor der når den er tør nok, ikke skal hænge noget skum ved ens finger. Når man skal dyppe dem i chokolade, er det også nemmere, hvis man har smeltet en større mængde, end hvad man skal bruge. Læs mere

Brunch, Frokost, Morgenmad, Vegetar

ÆGGE CUPS MED AVOCADO

aeg2

Det er som om, at hver gang det bliver mandag morgen, føler man næsten ikke at det har været weekend. Den går altid alt for stærkt, og man får måske nået 1/10 af de ting man havde sat sig for at nå – det er der sikkert flere af Jer der kender… Disse små ægge-cups kunne ligeså godt være blevet nydt i weekenden, men det er faktisk lidt tid siden, at de blev lavet. Herhjemme blev de nydt til frokost, men vi tænker, at de vil egne sig rigtig fint til morgenmad eller fx. et brunch bord. Hvis man har lyst kan man også komme lidt serrano skinke ned i skålene, eller bacon!  Læs mere

Drikke, Drinks

DRINK: DARK ‘N’ STORMY

dsdrink2

Så er det (endelig) fredag igen og weekenden begynder! Og hvilken bedre måde at starte weekenden på, end med en lille drink – fx. denne Dark ‘n’ stormy. Dark ‘n’ stormy er en drink (eller cocktail) som består af mørk rom og ginger beer. Vi fik den første gang serveret juleaften, som en lille “start-drink”. Igen var det vores Onkel der introducerede os for drinken, og den gik rent ind – vi er nemlig ret vilde med ingefær. Det er ikke en drink, som vi kan drikke i massevis, men en som skal nydes, da ingefær smagen godt kan synes lidt stærk. For at gøre drinken ekstra fin, kan man komme lidt sukker på kanten af glasset og pynte med limeskiver.  Læs mere

Bagværk, Brød, Tilbehør

FOCACCIA MED TOMAT

foct2

Det her focaccia var lidt af det tilbehør, som Laura medbragte nytårsaften. Vi elsker focaccia, specielt den lidt fedtede konsistens som brødet kan få :-) Der kan tilsættes alverdens fyld til et focaccia brød og her har vi tilsat tomater, der har ligget i lidt olie, balsamico, tørret basilikum, hvidløg og chili flager. Vi så vores onkel lave et focaccia med dette fyld en af juledagene, og det smagte virkelig godt! Der er ikke tilsat særlig meget chili, så hvis man er vild med det, kan man sagtens tilsætte mere. Denne opskrift giver en stor portion, så man kan med fordel fryse lidt ned til en omgang suppe. Læs mere

Kød, Nemme hverdags retter, Ris

BEEF FRIED RICE

beefr2

Hverdagen er startet igen, og vi er derfor på udkig efter de “nemme hverdagsretter”, som man i øvrigt nemt kan lave store portioner af, og derfor også har til dagen efter. Denne opskrift på Beef fried rice, er lige sådan en opskrift. Den er ofte på menuen, når vi ikke orker det helt store show i køkkenet – og så smager den lækkert! I forhold til ingredienser, minder retten faktisk lidt om pad thai (som i øvrigt også er en meget nem hverdagsret), udover at kyllingen er skiftet ud med hakket oksekød og nudlerne med ris. Det er få af vores opskrifter, som indeholder ris, og det skyldes nok, at vi faktisk ikke spiser det særlig ofte. Da vi var små, brød vi os ikke om det, og synes godt at det kunne forekomme “tørt” at spise. I denne her ret, er risene slet ikke tørre, specielt æggene, soya og hoisin saucen er med til at gøre dem ret lækre! Læs mere

Kød, Madklub

LAMMELASAGNE

lamlas2

Er i også ved at være tilbage på sporet igen? Vi er så småt ved at komme os over en fantastisk nytårsaften og har fundet skolearbejdet frem. Ligesom så mange andre er vi også “heldige” at have eksamer/opgaver her i januar, men hvis man skal se det fra den gode side, så er det de absolut sidste inden speciale-eksamen til sommer… Spændende! Vores første opskrift i det nye år er den her lammelasagne, der er et rigtig godt bud på en lidt anderledes lasagne, hvis man altså mangler det ;-)! Vi er vilde med den!! Portionen rækker til en stor lasagne, men hvis man vil, kan man også lave dem som små mini-lasagner, det kan være så hyggeligt ;-)! Læs mere

Hjemme hos Twin Food, Højtider

★ ÅRET DER GIK

insta

Vi plejer at lave et “året der gik indlæg”, hvor vi samler de mest sete opskrifter i løbet af året. Det har vi også gjort for 2014 og nedenfor kan i se ‘vinderne’! Det er ret sjovt at gå ind og se statistikken og det er helt klart de søde sager der er mest besøgte :-).  En anden grund til at det er sjovt at se, er at det ikke nødvendigvis er de opskrifter, som vi synes er det bedste, som I også synes bedst om. Og så kan vi få øjenene op for nogen lidt “glemte” opskrifter, som vi helt sikkert snart skal lave igen! Vi håber, at I kom godt ind i det nye år og at der ikke er nogen af Jer, som er kommet til skade. Vi er ikke særlig vilde med fyrværkeri og holder os faktisk helst indendøre når det hele begynder kl. 00.00. Vores dag i går blev tilbragt på sofaen med dyne og cola. Hjemme ved Laura blev der lavet en stor portion nachos, som blev delt med kæresten og lillebror Calle, og så med burgere senere. Ved Christine stod den på pizza ;-)   Læs mere

Bagværk, Søde sager

SMÅ KRANSEKAGETOPPE

 

kranst11

Nytårsaften nærmer sig og derfor er der godt gang i vores køkkener. Vi er så småt ved at have vores del af nytårsmenuen på plads og håber at det bliver godt! Til midnat og bobler har vi blandt andet lavet disse små kransekagetoppe, som vi er helt vilde med! Toppene er enkle og smager skønt! Opskriften har vi fra Christine’s kokke-svoger, der tidligere har serveret kagerne, hvormed de altså også egner sig til andre tider end nytår! Desuden er de super nemme, så hvis ikke man magter kransekage-projektet og stadig mangler lidt lækkert vil vi klart anbefale disse! Portionen her er stor, men hvis man har nogle til overs, kan de nemt fryses ned, og blot tages op nogle timer inden de skal bruges. Nogle af vores toppe skal faktisk bruges som flødebollebunde til desserten, hvilket vi er ret spændte på, men det resultat skal I nok også få at se, hvis altså det går godt ;-)! Læs mere