Ej hvor vi keder os herhjemme i denne uge. Eller vi keder os på den måde, at vi ikke synes vi har fantastisk meget fritid. Vi har nemlig læseferie, hvilket vil sige at vi bruger det meste af dagen på at læse- og desværre bliver der ikke brugt så meget tid i køkkenet, som vi gerne ville. Når vi skal have en lille pause, bruger vi den dog meget ofte i køkkenet ;-) I dag er heldigvis ikke så slem, for vi skal holde madklub i aften for vores to gode veninder, så der skal forberedes lidt. Vi vil kaste os ud i en thai suppe med hjemmelavet foccacia – hvis det bliver vellykket (hvilket vi selvfølgelig satser stærkt på når det skal serveres for vores veninder) deler vi opskrifterne her på bloggen :-) Disse muffins blev lavet for et par uger siden, da Christine’s veninde var på besøg. Vi har før lavet en chokoladekage uden æg og ville prøve at lave den som muffins i stedet. Derudover kom vi lidt kokosskum på toppen, som faktisk bare er lavet af en dåse kokosmælk – virkelig lækkert. Hvis man ikke er helt vildt fan af kokossmag, kan det stadig godt være, at man kan lide skummet, vi synes nemlig ikke at kokos-smagen var så gennemtrængende :-) Vi håber I alle for en dejlig torsdag! (scroll down for english version)
Søde sager
En lille lækker snack perfekt til at hygge sig med sådan en fredag som i dag. Den kræver ikke mange ingredienser kun jordbær, hvid- og mørkchokolade, fløde og ellers hvad man har lyst til at pynte med. De her stammer helt tilbage fra Valentines Day, hvor Christine serverede dem for sin kæreste – der blev de taget godt imod :-) Hvis ikke man kan finde jordbær, kan cremen også komme i fx. et par hindbær .Vi kom cremen i jordbærene med en sprøjtepose, det synes vi var det nemmeste og hvis ikke vi havde gjort det, havde vi formentlig haft creme udover det hele :-) Vi frøs jordbærerne med cremen i inden de blev dyppet i chokolade og pyntet – det fungerede rigtig fint. God fredag og rigtig god weekend!
Vi elsker kager, men er ikke så vild med mandag morgener. Derfor tænkte vi at det var passende at gøre mandag lidt bedre med denne kage. Det er en brownie lavet med rødbede, som blev lavet til Valentines Day, for at få den røde farve i kagen. Kagen blev lavet ud fra næsten samme opskrift som disse cupcakes. Man skal kunne lide rødbede for at kunne lidt denne kage, for man kan godt smage den. I toppen af kagen har vi kommet en masse med hovedsagelig cream cheese, som vi synes giver en god kontrast til rødbeden i kagen. Derudover blev der også serveret vaniljeis til – som vi bestemt heller ikke synes gør kagen dårligere ;-) Vi håber I alle får en dejlig mandag.
SUNDERE NUTELLA LAVET PÅ HASSELNØDDER OG HONNING
I fredags havde vi begge to tidligt fri og derfor blev et par timer af dagen brugt i køkkenet. Vi havde et par ideér i hovedet, som vi ville prøve af, for at se om opskrifterne ville være værdige til bloggen – det var de heldigvis :-) En af opskrifterne, der blev prøvet var denne nutella (eller hvert fald en slags nutella), som er lavet på hasselnødder, honning, kakaopulver og mælk. Hasselnødderne er først ristet i ovnen og derfefter kom skallen af og det hele blev blendet sammen til en cremet masse. Nutellaen blev faktisk lavet til det formål at den skulle fungere som en sundere glasur til en slags fastalavnsboller – så udover som spread på brød, kan denne også sagtens bruges som glasur på diverse kager :-)
Ummenumme hvor elsker vi bare cookies – jo mere chokolade og knas jo bedre! Udgaven her er lavet som 2. opskrift i forbindelse med vores lille samarbejde med Savannah, hvor vi skal benytte nogle af deres produkter fra Savannah serien. Vi opdagede hurtigt cashew nødder, mørk chokolade og vanilje i deres sortiment og tænkte at det med sikkerhed måtte fungere godt i en cookie. Chokolade og nødder er jo næsten et must i cookies og i og med at vi elsker cashews vil vi mene det er den bedste nød man kan putte i ;)! Resultatet blev lige i skabet – en cookie med et sprødt ydre og et godt svampet indre med smag af skøn mørk chokolade og cashews. Cashew nødderne var saltet og af denne grund er der ikke tilsat yderligere salt – deres saltede smag tager ikke overhånd og kan rigtig fint benyttes også til andre kager uden at det bliver for saltet.
På fredag er det valentines dag og en god anledning til at hygge og spise lækkert med kæresten/manden. Ikke fordi man ikke kan spise godt og hygge året rundt, men når der ligesom er sat “kærligheds-dag” som tema, er det lidt hyggeligt at gå og finde på god mad dagen. Med dette indlæg vil vi på ingen måde opreklamere eller opfordre nogle til at “fejre” valentines dag – det skal blot være et inspirationsindlæg til de af Jer, der “fejrer” valentines dag, og mangler lidt ideér til aftenens dessert. Vi har fundet lidt frem fra bloggen, som vi er sikre på kan skabe god kærlighedsstemning på fredag, eller selvfølgelig en hvilken som helst anden dag hvor kærligheden skal fejres <3
Så er det igen mandag og hvorfor ikke starte dagen med en opskrift med lidt alkohol i?! – som om vi ikke har fået nok i weekenden ;-) Vi har været så heldige at få en Baileys ind af døren med posten her for et stykke tid siden. Siden da har den bare stået og kigget og ventet til den rigtige anledning til at blive brugt i. Den Baileys vi har fået er ikke den originale Baileys, men i stedet den nye Baileys Chocolat Luxe, som har en dejlig smag af chokolade. Den har som skrevet fået lov at stå længe og i weekenden fandt vi endelig på en opskrift den skulle bruges til – nemlig denne yoghurt/cheesecake (med udgangspunkt fra denne) med chokolade stykker og selvfølgelig Baileys. Den er simpel at lave, kræver ingen ovn, bare et køleskab den kan stå og sætte sig i. Mængden af Baileys i opskriften kan selvfølgelig varieres alt efter hvor vild man er med smagen. Vi er ret vilde med smagen og tilsatte sådan at man lige kunne fornemme lidt Baileys i hver bid – super lækkert :-)
Fastelavn nærmer sig med små skridt og vi har dermed fået en anledning til at bage de skønne fastelavnsboller. Herhjemme bliver de kun bagt til fastelavn – men gerne i lidt god tid, så kan man nemlig nå at spise lidt flere for hold da op hvor er det bare en lækker sag ;) Vi er ikke så gode til for meget flødeskum, så vi laver altså dem som vi vil betegne som de gammeldags fastelavnsboller – nemlig de lukkede med creme og marcipan! Derudover fedter de heller ikke helt ligeså meget (det afhænger selvfølgelig af mængden af fyld), men de kan da spises nogenlunde med én hånd uden at man skal bruge for mange servietter. Vi har varieret denne her udgave en anelse med lakrids – det gør dem bestemt ikke dårligere hvis man er lakrids-elskere ligesom os, men vi har selvfølgelig også en traditionel opskrift lige her. Lakridsen er blevet blandet i cremen hvilket vi synes virker rigtig godt. Og lige til noget helt andet – kender i restaurenten St. Pauls Apothek, som ligger i Jægergårdsgade i Aarhus? Vi er så heldige at være blevet inviteret derned i morgen aften til et lækkert aften arrangement. Vi har aldrig selv været der, men har længe gerne ville prøve. Det kører med det smarte koncept, at i stedet for et glas vin for man en drink til maden – selvfølgelig afhænger drinken af hvad man skal have at spise :-) Vi er meget spændte og skal nok ligge et par billeder op derfra på vores instagram profil (@twinfood) i løbet af i morgen aften
For et par uger siden, da det stadig gik lige som det skulle for Danmark i håndbold, sad vi klar i sofaen med pandekager, tre-farvet is og chokolade knapper. Sådan burde vi havde set alle de danske håndboldkampe – for det var lækkert! Den aften lavede vi de tynde pandekager, her tænkte vi at man kunne få mest is i :-). Morgenen efter var vi ikke blevet mere træt af pandekager, så vi gik i køkkenet igen, for at lave disse tykkere pandekager med lime. Limen gav pandekagerne et lækkert frisk pust. De tykke pandekager blev pyntet med appelsin, pistacie nødder og lidt flere kakao knapper – virkelig en skøn måde at starte dagen på! Vi har netop startet denne lørdag morgen med en omgang pandekager også – i dag blev det til de klassiske bananpandekager, som er et sikkert hit herhjemme :) Vi håber I alle får en dejlig lørdag, herhjemme står den blandt andet på lidt læsning, da vi nu begge er startet på studie igen.
Første udgave af en cheesecake er landet på bloggen og vi kan vidst hurtigt sige at det ikke bliver den sidste. Wow hvor smager de godt og så kan de jo varieres helt vildt, så man ikke behøver at spise den samme slags hver gang – man skal jo nødig blive træt af dem ;)! Udgaven skal ikke bages, den er fedtfattig og indeholder desuden heller ikke store mængder sukker. Bunden er lavet af fuldkorns digestive, dadler og mandler (i samme stil som bunden her) og det fungerede virkelig godt. “Fyldet” er lavet af philadelphia light, Savnnahs yoghurt med smag af passion og mango, vanilje, citron og lidt honning. Vi har lavet et lille samarbejde med Savannah, hvor vi skal komme med 3 forskellige opskrifter med nogle af deres produkter og det her er den første. Vi kendte ikke til serien, men har da opdaget at de har et hav af varer. Det er en Afrikansk produktserie, der er med til at støtte udviklingen af små afrikanske farmer. I mellem bunden og fyldet blev der ligeledes smurt med en skøn mango marmelade også fra Savannah. Siruppen på toppen er lavet på mangojuice, friske passionsfrugter, citron, lidt vand og lidt sukker. Kagen er meget frisk og slet ikke tung, vi spiste den til en omgang håndbold, hvor den var helt perfekt :)










