- Side 86
Hovedretter, Livet i Sydney, Nemme hverdags retter, Pasta

PASTA MED SQUASH OG CHORIZO

Denne pastaret blev lavet søndag aften, hvor Laura var kommet lørdag aften. Det var derfor den første aftensmad vi spise sammen hernede i Australien :-) Christine havde forskellige ting i køleskabet/fryseren som skulle bruges som bl.a var svampe, squash og chorizo. Disse ting blev blandet sammen med løg, creme fraiche, mælk og parmesanost til en lækker sauce og derefter blev frisk pasta vendt rundt i denne – på toppen kom der lidt ristede pinjekerner. Man kan hurtigt gøre en ret med squash lidt mere festlig at se på, ved at bruge en kartoffelskræller til at rive lange tynde skiver – på denne måde skal squash’en heller ikke have særlig længe på panden, før den er færdig. Retten er også lækker uden chorizo eller fx med kylling. Portionen er rimelig stor og vi havde derfor også til madpakken næste dag, hvor turen gik til Coogee Beach. Vejret er virkelig godt hernede lige nu – i dag har det været 36 grader!! Vi håber, at vejret i DK ikke er alt for regnfuldt og at solen får lov at kigge frem :-)

Læs mere

Desserter, Livet i Sydney, Snacks, Søde sager

CHOCOLATE CHIPS OG KIKSE BARER

Allerede da vi var ude og købe ind første dag, ville Laura have sig et madblad. Efter at vi begge havde læst det igennem, synes vi faktisk at det var ret godt. Denne opskrift er set i en simplere version i bladet, hvor der i stedet for m&m’s er brugt cholate chips og derudover har vi tilføjet havregryn. Det endte ud med at være søde bidder, hvor vi er enige om, at smagen minder om af rå kagedej – hvilket betyder, at de er virkelig gode!! :-) Hvis man har lyst, kan man altid tilsætte lidt nødder eller tørrede frugter i stedet for chokoladen. Man ville også kunne overtrække dem i chokolade i stedet for at komme det i. Det er slet ikke en bar som skal spises til eftermiddagssnack hver dag, men den er god til de tidspunkter man trænger til lidt sødt.  Læs mere

Hovedretter, Tærter, Vegetar

JAMIE’S TÆRTE MED KARTOFFEL

På en eller anden mystisk måde, glemte Laura sin computer hjemme i DK. Det var ikke det værste der kunne ske, men alligevel er det den eneste af vores to computere der har photoshop og det betyder at vi ikke kan redigerer billederne hernede fra. Der er også nogle indlæg der bliver forsinket, da billederne nåede at blive lagt over på den glemte computer. Heldigvis har vi stadig Christine’s computer, så vi kan uploade til bloggen ;-) Denne tærte er lavet for en del tid siden og var et indlæg, hvor billederne heldigvis var lagt ind på bloggen. Inspirationen stammer fra Jamie’s kogebog, hvor vi har tilsat lidt andre ingredienser i tærten. I æggemassen i tærten er der tilsat moste kartofler, hvilket gør den ekstra god. Filodejen gør tærten rigtig sprød og er god til den bløde kartoffel/æggemasse. Fyldet kan selvfølgelig varieres og i denne tærte kom der chorizo pølse, tomater og forskelligt ost. Laura nyder allerede Sydney en masse og i dag har vi været nede ved Coogee Beach – vejret har været smadder lækkert og vi håber det bliver ved :-) Håber alt er vel i DK! Læs mere

Giveaway

TWIN FOOD FYLDER 1 ÅR = FØDSELSDAGS-GIVEAWAY!

Ja, vi må indrømme at vi selv har lidt svært ved at tro at der allerede er gået et helt år siden vi kastede os ud i det her projekt. Bloggen startede egentlig meget spontant en dag hvor Christine spurgte Laura om ikke vi skulle prøve. Vi har altid elsket at lave mad, og så synes vi det kunne være sjovt at vise andre hvad vi lavede. Det var som om at madlavningen blev lidt mere spændende fordi man følte man skulle gøre lidt ekstra ud af det, nu når der skulle tages billeder og skrives om det. Derudover blev vores måltider hurtigt mere varieret, fordi det pludselig galt om at finde på noget nyt. 
At vi så, 1 helt år efter, har over 900 følgere på bloglovin, og over 450 likes på vores facebook side havde vi aldrig ture at drømme om. Vi skylder jer et kæmpe 

TAK

TAK – fordi i gider at følge med, kommentere, og dele vores blog med andre!! Al den ros der nogengange lander på vores blog er så fantastisk, og i skal vide at det simpelthen er det bedste ved at blogge – når andre sætter pris på det man laver :)
I forbindelse med 1 års fødselsdagen skal der selvfølgelig laves en lille give-away. Gaven er ikke helt på plads endnu, men en af de næste dage kommer der et billede på bloggen. Vi kan afsløre så meget at den kommer til at bestå af specialiteter fra Sydney, som Laura tager med til Danmark og sender til vinderen. 
Til bloggen har vi selv fundet på en lille gave og det er faktisk et lidt større projekt, vi vil købe vores eget domæne!! 
For at deltage i give-away’en skal i smide en kommentar på dette indlæg og hvis I kan vil vi meget gerne vide hvad i tænker er et “must” på en madblog. Det vil være en stor hjælp til hvordan vi videre skal udvikle bloggen så vi kan fange/beholde så mange læsere som muligt! Fredag d. 19. oktober bliver der udtrukket en vinder – så hold øje ;)
Når man blogger kan man jo følge med i en masse statistik omkring ens blog, og i den forbindelse synes vi det kunne være sjovt at vise jer lidt af vores. Både ift. sidevisninger, men også hvad folk søger på for så at ramme vores blog:
Mest populære indlæg på bloggen

Mest brugte søgeord, hvor folk er landet på vores blog

Hvis ikke i allerede gør det, må i meget gerne gå ind og 
eller
og endnu engang skal i have et kæmpe

TAK :-)


– Laura of Christine

Drikke, Morgenmad

JUICE MED INGEFÆR, PASSIONSFRUGT OG APPELSIN

Siden jeg forleden fik serveret en skøn drink bestående af ingefær, passionfrugt kød, vodka og appelsinjuice har jeg haft lyst til selv at prøve. Der blev handlet ind, men vodkaen blev sprunget over. Hvis i har lyst, så prøv den som en drink, meget frisk og lækker i smagen – specielt hvis man elsker ingefær. Til juicen skal der bruges meget få ingredienser, appelsin juice, passionfrugter, et stykke ingefær og et par isterninger. Jeg købte appelsinjuice da mit køkken hernede ikke ligefrem stråler af gode køkkenredskaber, men når jeg kommer til Danmark skal den prøves med frisk presset appelsin juice! Nu vil jeg tage til lufthavnen og hente Laura – hvor jeg bare glæder mig til at se hende igen :-) I må have en dejlig lørdag og så skal i lige huske at holde øje med bloggen senere, det er nemlig en specielt dag i dag :-)! Læs mere

Bagværk, Brød, Tilbehør

BRØDSTÆNGER MED PARMESANOST

Det er ved at være lidt tid siden disse brødstænger blev lavet. De blev nemlig lavet til rodfrugte suppen! Jeg synes det kunne være sjovt at lave brødene som en slags grissini. Brødstængerne er ikke lige så sprøde, som grissinier, men hvis man ruller dem tynde, kan de helt sikkert godt blive sprøde. Jeg puttede lidt hytteost i dejen og rev lidt parmesan ost udover dem, inden de blev puttet i ovnen. Hvis man vil have mere ‘oste’ smag kan man fx også komme revet emmentaler i dejen. De var rigtig gode til suppe, og fungerede næsten som en ske :-)
Så skulle jeg gerne sidde i Københavs Lufthavn og vente på at flyet går mod første stop, som er Dussedorf, kl 8:35. Derefter skal jeg videre til Abu Dhabi og så 14 timer i fly fra Abu Dhabi til Sydney – puha, godt jeg har fået gode madblade, musik og lidt læsestof med i tasken :-) Læs mere

Salater, Tilbehør, Vegetar

BLOMKÅLSSALAT MED HYTTEOST OG MANDLER

Da jeg forleden dag var ude og handle, var der blomkålshoveder på tilbud. Det er sjældent vi får blomkål herhjemme, så den røg med i kurven. Hele vejen hjem gik jeg og spekulerede på hvad jeg skulle lave med det. Jeg kom i tanke om at jeg havde fået fint blendet blomkål på Food Festival, hvor det smagte rigtig godt. Derfor blev mit blomkålshoved også blendet fint og derefter blandede jeg det med kogt æg, hytteost, løg, mandler og persille. Derudover lavede jeg også en lækker dressing af lime og honning, som gav salaten et frisk pust. Salaten blev super lækker og er virkelig nem at lave. Blomkålen skal slet ikke koges, men bare blendes råt. YES, i aften drager jeg på rejse. Skal med toget fra Aarhus Banegård kl 23 og så skal jeg flyve fra København i morgen tidlig – jeg skulle gerne lande i Sydney kl 19:10 lørdag (lokal tid). I kan tro jeg glæder mig til at give Christine den største krammer når hun henter mig i lufthavnen :-)! Læs mere

Bagværk, Desserter, Snacks, Søde sager

KOKOSTOPPE MED HONNING

I noget tid har jeg haft kondenseret mælk stående i køleskabet, fra en opskrift, hvor det hele ikke skulle bruges. Jeg blev enig med mig selv om, at det stod og fyldte og da bare skulle bruges :-)! Christine og jeg har før lavet bounties, som jo simpelthen er det nemmeste lige at mikse sammen. Jeg tænkte jeg ville gå i den retning, men bare i stedet lave kokostoppe. Da vi jo har så meget honning på lager, kom der også lidt af det i. Det gav toppene en super dejlig smag, man kan lige fornemme det søde fra honningen når man tager en bid. For en uges tid siden fik jeg en gave fra Dr. Oetker, hvor der bl.a var en vanilje-stangskværner. Lidt lige som en saltkværn, bare med tørrede vaniljestænker i. Den skulle selvfølgelig prøves her. Jeg elsker at bruge vaniljestænger, da de giver de små fine sorte prikker i dejen – samme effekt for man man denne kværner. Hvis man kigger efter på sine hvide toppe, kan man fornemme de fine små sorte prikker – lidt fint :-)! Læs mere

Nemme hverdags retter, Pasta

BAGT PASTA I TOMATSAUCE MED CHORIZO

Det var ikke så længe min suppe-søndag holdte, i søndags fik vi nemlig denne ret i stedet for suppe. Egentlig var det nok heldigt nok, for i går aftes var jeg til madklub ved min veninde hvor vi fik suppe. Så lidt smart var jeg måske, uden at vide det helt – hun havde lavet en smadder lækker ærte/kartoffelsuppe, som varmede godt! Denne ret er lidt af en ‘reste-ret’, da chorizo sagtens kan skiftes ud med rester af fx kylling og derudover kan man komme forskellige grøntsager i, som man har i køleskabet. Man kan også lave den super simpel, som jeg har valgt, og bare komme tomatsauce, svampe og lidt cremefraiche i. Lidt ost kom jeg også i, for at gøre den lidt cremet. Chorizo stykkerne fik virkelig retten til at smage af meget, selvom der ikke er brugt mange ingredienser. Det er helt sikkert ikke sidste gang denne ret bliver lavet herhjemme, den er så simpelthen så hurtig at lave og smager vildt godt! :-) Vi har forresten endelig begge fået nye smarte telefoner – så nu kan i også følge os på Instagram under navnet twinfood. Læs mere

Nemme hverdags retter, Tilbehør, Vegetar

BAGTE SNACKPEBRE MED HYTTEOST/SPINAT FYLD

Jeg havde et par snackpebre i køleskabet, som skulle bruges. De blev brugt til denne ret, hvor jeg kom en blanding af hytteost og spinat ned i dem – derefter blev de bagt i ovnen. Pebrene er virkelig lette at lave og kan nemt fungerer som tilbehør til en finere ret eller fx kylling. Hvis man har lyst, kan man også komme hakket oksekød i hytteost/spinat blandingen, og spise pebrene som en ret i sig selv. Jeg er vild med hytteost og spinat sammen og denne kombination er også rigtig lækker i pebrene. På toppen rev jeg lidt gouda for at gøre dem ekstra sprøde :-) Alt efter hvor store pebrene er, kan det være de skal have lidt mere/mindre end jeg gav dem. Mine var rimelig mellem og de fik 30 minutter! Læs mere