

I fredags stod den på tøseaften med tapas tema og jeg havde meldt mig til at tage brød med. Hurtigt blev hovedet lagt i blød ift. hvad jeg skulle finde på. Det endte med boller, efter ca. samme opskrift som de her morgenboller og så focaccia brød. På focacciaen ville jeg gerne finde på lidt spændende fyld, men uden for meget smag så det ikke overtog alt fra tilbehøret. På begge dryssede jeg med paprika, salt og tørret persille, derudover kom der på det ene stegte løg og på det andet feta. Nedenfor findes opskrift på et brød, hvor man selvfølgelig kan putte halv/halv på af fyld. Udover brødet fik vi forskellige pastasalater, oliven, humus, tapanade, melon, pesto, knækbrød, salami, ost og til sidst gulerodskage. En aften med masser af lækker mad og rigtig hyggeligt selskab! Hvad putter i på jeres focaccia? :-)












