Til madpakken – - Side 2
Browsing Category

Til madpakken

Bagværk, Brød, Frokost, Til madpakken

RUGBOLLER

rugbolle2

Da vi begge stadig studerede, var rugboller en ting, som man altid kunne finde i vores fryser. Efter vi er blevet færdige, har det ændret sig en smule. Laura er jobsøgende og varierer frokosten meget, der er nemlig ofte tid til at lave den lidt ekstra lækker. Christine har jo fået fuldtidsarbejde og der sørger Meyers kantine for sindssygt lækker frokost! Og hold nu op hvor skal man passe på, at man ikke pludselig kan trille på arbejde. Så ja, det er ikke så vigtigt med en omgang rugboller i fryseren mere. Men derfor er det nu stadig smadder lækkert med en grov sandwich.

Opskriften her er en god udvikling af nogle af dem, der tidligere er kommet på bloggen. Det er den, som vi synes fungerer bedst og som vi har bagt flest gange med succes ;-)! Bollerne tager to dage, så hos os har det tit været et weekend-projekt :) Læs mere

Bagværk, Brød, Til madpakken, Tilbehør

SMÅ TOMAT/MOZZARELLA FOCCACIA

tomat-foccaciaSom vi har skrevet før, står menuen ofte på suppe i denne efterårstid. Det skyldes lidt forskelligt. Ét at du ikke behøver særlig mange ingredienser for at få en lækker suppe, to det er utrolig nemt at lave en stor portion, så der er til flere dage, og tre det kan nemt gøres ret billigt. Til suppe elsker vi at få brød til, og sidst vi fik suppe, blev disse små foccacia med små farverige tomater og frisk mozzarella lavet. De smagte så lækkert og det er helt sikkert ikke sidste gang de bliver lavet. De kan snildt også laves til fryseren, så man kan bruge dem til madpakken. Må I alle få en dejlig weekend :-) Christine kommer på visit til Aarhus fra KBH, så her kommer weekenden til at stå på en masse hygge! Læs mere

Bagværk, Brød, Til madpakken

OSTEBRUD

ostb2

I går i Aarhus var det ægte suppe-vejr. Mørkt, blæsende og regnfuldt – lige sådan et vejr, hvor man bare har lyst til at sidde på sofaen, godt pakket ind i sin dyne, med en kop varm kakao. I går fik vi ikke suppe, men i stedet tærte, som vi også får lavet ekstra mange af i løbet af efteråret. Det er som om at tærter og supper bare hører sig mere til i denne årstid :-). Nå, tilbage til disse ostebrud, som det hele jo handler om. De blev nemlig serveret til en suppe i sidste uge. Da vi var små, lavede vores mor eller far altid suppebrød med revet ost på toppen og sesamfrø. De samme ingredienser blev brugt, plus lidt ekstra, til disse brud, som bliver super lækre (med osten) og luftige – og som i øvrigt snildt kan spises med smør eller puttes i madpakken :-) Læs mere

Bagværk, Brød, Frokost, Snacks, Til madpakken

GØR FRYSEREN KLAR TIL STUDIESTART #2

mussn1
gulr2

Universitets semesterstart nærmer sig og vi har derfor, ligesom sidste år, strikket et lille indlæg sammen, der kan hjælpe Jer med at gøre Jeres fryser helt klar til studiestart. Vi har ALTID brød, mv. i vores fryser til vores madpakker og det er virkelig nemt når det eneste man skal huske er at tage lidt brød op dagen inden skoledagen eller blot tø det op i mikroovnen om morgenen. Det hjælper hvert fald os til at få lavet en lækker madpakke, som man kan gå og glæde sig til i løbet af dagen. Der findes altså ikke noget værre end at “hade” sin madpakke så meget at man faktisk ender med at købe noget mere fristende fra kantinen i stedet. Noget der er helt anderledes i år er, at vi ikke mere skal have madpakke med på uni. Christine blev færdig før sommerferien og Laura bliver færdig i start september. Så måske kommer der en madpakke med på en fremtidig arbejdsplads i stedet for :-) Læs mere

Bagværk, Brød, Snacks, Til madpakken

PØLSEHORN MED PESTO

pestp3

Da det for et par fredage siden endnu en gang var tid til kapsejlads i Aarhus Universitetspark, blev disse pølsehorn medbragt i nettet til at snacke af i løbet af dagen. I stedet for at komme ketchup i, prøvede vi noget nyt, og kom i stedet for pesto i pøllehornene sammen med pølserne. Olien fra pestoen gjorde brødene ekstra lækre. Man kan sagtens dyppe dem i kethup selvom der er pesto i, det tager de ikke skade af ;-) Opskriften nedenfor giver en stor portion, så man kan med fordel få fyldt fryseren op, hvis man bager hele portionen. Pestoen, som vi har kommet i her, er en grøn pesto, men hvis man vil, kan man selvfølgelig sagtens lave en hjemmelavet én, det vil nok gøre dem endnu bedre! Læs mere

Frokost, Kød, Til madpakken

BÁNH MÌ MED OKSEKØD

banh3

Da vi for et par weekender siden, var ovre og besøge vores mormor og morfar på sjælland, nåede vi også et smut forbi Frederiksberg, hvor vores mors bror bor med kone og tre dejlige børn. Vi nåede lige en kop kaffe, inden vi skulle køre mod færgen. Vi ville tage en sandwich med på vejen, og vores fætter Aksel og tante, var ikke i tvivl om hvilken café vi skulle vælge. Sandwich’ne fra Tonkin på Gammel Kongevej lød alt for gode, så det passede lige med at vi kunne holde bilen ude foran og rende ind og få et par sandiwch med til turen. Hold nu op de var gode, og da vi kom hjem igen, blev vi enige om, at vi simpelthen måtte prøve at efterligne. Vi synes det gik meget godt og har her lavet en udgave med oksekød, agurk, gulerod, kinaradise og masser af koriander! Sandwichen kan sagtens laves med andet kød – oksekødet er måske lidt et langt projekt, men det smager til gengæld også virkelig lækkert :) Læs mere

Bagværk, Brød, Til madpakken

RUGBOLLER MED GULERØDDER OG CHIAFRØ

gulr2

Søndag er ofte lig med “fyld-fryseren-op-dag” (hvis der altså er plads ;-)) hjemme hos os. Noget der altid er i vores fryser er sandwichboller til madpakken. Nogle gange er der også ekstra lækre sager som pølsehorn, chokorug eller nogle muffins, men rugbollerne er en fast sag. Vi eksperimenterer ofte med vores sandwich/rugboller og denne gang er der blandt andet kommet gulerødder, hytteost og chiafrø i dem. Derudover er de rullet i en bakke med en masse forskellige kerner. Det, synes vi, gør dem ekstra lækre og sprøde. Vi elsker dem nybagte med smør og ost :-) Ingredienslisten er lidt lang, men de fleste ting, vil vi mene, er noget som de fleste, der bager meget, har på lager. Læs mere

Snacks, Sundere alternativer, Til madpakken

MUSLI SNACK MED TRANEBÆR OG CHOKOLADE

mussn1

Vi elsker når vores madpakker indeholder en lille ekstra lækker snack. Disse runde müslibarer er perfekte til de dage hvor man er ved at gå helt kold hen ad eftermiddagen, specielt med en kop kaffe ved siden af ;-). Vi har altid müsli på lager, og hvis man har det, er de ekstra hurtige og lette at lave, derudover har vi tilføjet tranebær og chokolade. Begge dele kan selvfølgelig undlades, men vi synes det gør dem ret lækre! Massen samles blandt andet af kokosolie, honning (for at give dem lidt sødme) og peanutbutter (fordi vi elsker det). Hvis man ikke har nogen runde forme, kan man sagtens komme massen i et fad i stedet og skære barer ud efter bagningen (inden massen er kølet helt af). Læs mere

Bagværk, Brød, Snacks, Til madpakken

KNÆKBRØD

knæk1

Knækbrød er noget, der kan varieres i det uendelige og noget som vi elsker at have i skabet som en lille lækker eftermiddagssnack. Vi har udviklet lidt på vores klassiske knækbrødsopskrift, hvor der blandt andet er tilsat chiafrø. Derudover har vi lavet dem runde, penslet med lidt æg og drysset med en blanding af birkes, sorte sesam og chiafrø. Formen behøver selvfølgelig ikke at være rund og kan faktisk laves endnu mere festlig ved f.eks. at benytte fine kage-udstikkere – det er vi sikker på vil være et hit i enhvers madpakke :-)! Vi har allerede lavet to omgange siden første gang, da de simpelthen ryger så hurtigt – vi er sikre på der er nogle, der stjæler fra dåsen!! Knækbrødene er desuden ekstra gode med en lille skive ost og med en kop god kaffe ved siden ;-)! Læs mere

Bagværk, Brød, Brunch, Morgenmad, Til madpakken

SPRØDE RUGBOLLER

rugb2

Det er fredag og det betyder snart weekend og vi skal hygge! Vi er så småt kommet igang med vores specialer, men “heldigvis” ikke så meget endnu at hele weekenden skal benyttes. Så indtil videre har vi stadig masser af tid til hygge ;-)! En passende hygge-stund kunne være med de her sprøde rugboller, som nok allerede er blevet til vores yndlings. Opskriften er med inspiration fra meyers lækre brød og opskrifter i “Meyers Bageskole”, hvor vi har blandet lidt rundt. De er lidt mere krævende da de både kræver surdej og køkkenmaskine, men en omgang surdej kan nemt købes og sættes igang og derudover kan de fleste køkkenmaskiner/elpisker klare en omgang dej. Vi har allerede bagt dem to gange, som sandwich brød til vores skitur og som grove frokost boller til en lækker frokost sidste weekend og er sikker på de snart skal sættes over igen – Rigtig god weekend, når I når så langt :-) Læs mere