DOUBLE CHOCOLATE CARAMEL BARK –
Desserter, Søde sager

DOUBLE CHOCOLATE CARAMEL BARK

cbark1

En skøn søndag som i dag kalder på hygge og masser af afslapning. Vi skal bruge vores på step, speciale og hygge!! Hele dagen i går blev brugt på tapet-nedrivning og det er altså noget af et arbejde, specielt når det sidder godt fast. Vi er fuldstændig smadret i dag!! ;-) Aftenen brugte vi sammen på sofaen med take-away og lækker dessert! Hvis vi havde haft bare den mindste energi havde vi helt sikkert kastet os over denne her lækre sag; en omgang chokolade/karamel bark med pistacienødder. Det er super nemt at lave og man benytter bare den chokolade man bedst kan lide. Hvis ikke man gider karamel-showet kan den sagtens undlades og det kan nødderne også – de behøver heller ikke at være pistacie, vi synes bare det er så fint med den grønne farve, når barken skæres i stykker . Altså en meget nem sag, der nemt kan spises som det søde til kaffen.

Ingredienser (plade 20 x 30)

300 g mørk chokolade

200 g hvid chokolade

1 dl dulce de leche (en dåse kondenseret mælk kogt tildækket i vand i 3 timer)

35 g usaltede pistacie nødder

  1. Smelt den mørke chokolade, fordel den i et fad og lad den stivne (hvis ikke man gider karamel-showet, skal den mørke chokolade ikke stivne helt, inden den hvide hældes udover)
  2. Smelt den hvide chokolade
  3. Fordel karamel ovenpå den stivnede mørke chokolade
  4. Hak pistacienødderne groft og fordel dem ovenpå karamellen
  5. Fordel den smeltede hvide chokolade ovenpå og lad det hele stivne godt inden der kan skæres stykker

cbark2

tidligere indlæg næste indlæg

10 Kommentarer

  • Reply Piskeriset 1 marts, 2015 at 13:12

    Meget smuk snack – den vækker helt sikkert lykke til eftermiddagsteen :-)

    • Reply Twin Food 1 marts, 2015 at 14:19

      Det er vi også sikre på :) :)
      God søndag!

  • Reply frk.sveske 2 marts, 2015 at 08:08

    Årh, for pokker en lækkerbisken at rende ind i sådan en mandag morgen… (holder mig lige for øjnene)
    God dag!
    KH
    – frk. sveske

    • Reply Twin Food 2 marts, 2015 at 09:06

      Hehe, den er meget hurtig at lave ;) ;)

      Også god dag til dig!

  • Reply Sarah 2 marts, 2015 at 20:20

    Laver i selv den kondenseret mælk? Kan man ikke købe den færdiglavet? :-) Og stivner den så bare mellem de to lag chokolade?

    • Reply Twin Food 2 marts, 2015 at 20:26

      Vi laver selv karamellen fra en dåse kondenseret mælk. Vi har hørt det kan købes færdigt, men ved desværre ikke hvor. Karamellen vil ikke stivne helt, men mere holde de to flader chokolade sammen :) Det er en lidt fedtet sag ;)

      • Reply Johanne 4 marts, 2015 at 21:37

        Man kan købe dulce de leche fra Urtekram i Føtex i hvert fald. Jeg tænker, det også findes i SuperBrugsen, Kvickly og andre større supermarkeder :)

        • Reply Twin Food 6 marts, 2015 at 14:43

          Super! Tak for det :)!

  • Reply Ghita 10 juli, 2015 at 23:15

    Hej piger.
    Først tak for en skøn blog!
    Gemmer I lidt mørk chokolade for at lave mønstret på toppen?
    Pft og mange sommerhilsener

    • Reply Twin Food 11 juli, 2015 at 08:23

      Hej Ghita
      Ja man kan lave mønsteret ved at gemme lidt af den mørke chokolade :) Det er ikke et must, og det er ikke meget mørk chokolade du skal gemme :)
      God weekend!

    Skriv en kommentar