Det er fredag og lad os bare kalde denne kage en ultra lækker fredagskage. Faktisk blev den lavet en fredag for et par uger siden. I de kiksekage opskrifter, som vi har fundet, skal der kondenseret mælk i chokolademassen. I stedet for dette, har vi her lavet den kondenseret mælk til dulce de leche (en slags karamel) og smurt dette på kiksene, det gør at kagen ikke bliver helt så høj, men til gengæld har man den lækre klistrede karamel i stedet. Man får næsten fornemmelsen af at spise en space, en kiks med karamel overtrukket med chokolade, som vi nød mange af i vores folkeskole år. Kagen tager ikke mange minutter at bikse sammen, hvis man har karamellen lavet i forvejen, og så skal den bare hygge sig lidt i køleskabet, inden den kan nydes i godt selskab.
Ingredienser (form: ca. 23 cm x 14 cm)
300 gram mørk chokolade
50 gram smør
ca. 1 dl karamel (laves hvor en dåse kondenseret mælk overdækkes med vand i en gryde og koges ved svag varme i 3 timer)
Kiks (vi brugte fuldkorns digestive, og brugte ca. 20 i alt)
- Smelt chokolade og smør sammen i en gryde
- Beklæd en lille rugbrødsform og kom 1/3 af chokolalde massen heri
- Smør et fint lag karamel på kiksene og kom dem ned oven på chokoladen
- Lav næste lag ved igen at komme chokolade i, denne gang oven på kiksene, blev ved flere smurte kiks og den sidste del af chokoladen
- Pynt evt. med hakkede pistacie nødder på toppen og stil kagen på køl i køleskabet i 3-4 timer (gerne længere)
18 Kommentarer
Kiksekage bringer mange vamle minder frem.. Alligevel savler jeg!
// Christine
Haha, i små mængder er den slet ikke så slem ;)
Kiksekage med palmin var in i gamle dage. Den her ser super lækker ud…og den skal prøves af på min familie i aften :-)
Vi håber den blev et hit ;)!
NØJ – ja tak siger jeg bare!
åh hvor gad vi også godt at vi lige havde et stykke mere ;) :)
Årh, den skal da prøves i den nærmeste
Fremtid
Vi håber den falder i god jord ;)!
mangler en printer knap :-)
Ja – det var vidst godt noget vi kunne arbejde på at få på bloggen ;)
Denne kage er ikke mindre end FANTASTISK!!! ❤️
Åh tusind tak, hvor er du sød!! :)
Den ser virkelig god ud! Jeg er egentlig ikke så meget til kiksekage – men denne her version bliver jeg da nødt til at afprøve. Hvor mange personer tror i at kagen sådan cirka er til?
Vi håber den falder i god jord! Vi vil skyde på en 4-6 pers. afhængig af hvor lækkersulten man er ;)
NØJ!! Den lyder lækker!! Jeg har aldrig smagt kiksekage, så den skal helt klart prøves! :D
Uh så er det vist på tide ;-)! Denne her vil vi mene er en god start!
KH
KIKSEKAGE!
Hvor er det bare længe siden, jeg har smagt det! Jeg må vist lige til at få afprøvet Jeres opskrift med kondenseret mælk!
Tak for god inspiration!
Bit/ http://www.vidunderligeårstider.dk
Den er så lækker :)
Hav en dejlig weekend!