Salater – - Side 4
Browsing Category

Salater

Salater

SOMMERSALATER

 

somsal1Hvor er det skønt at solen og varmen endelig er kommet! Vi nyder det så godt vi kan, og i dag skal det nydes med en omgang grill. Godt vejr, grill og en kold øl eller et glas hvidvin er lig med sommer. Hvis der sidder andre ude bag skærmen, der også har besluttet sig for at skulle grille i dag (eller bare over sommere ;)) er her to meget nemme salater, der passer rigtig godt som grill tilbehør. Den ene salat indeholder kun meloner, feta og mynte – vi har brugt forskellige meloner for at gøre den lidt mere festlig, men man kan sagtens nøjes med en type. Mynten gør den dejlig frisk og fetaen en anelse fedtet – helt perfekt :)!  Den anden salat er en kold kartoffelsalat med kogte kartofler, der er vendt i en dressing med sennep, olie, persille og eddike. På toppen har vi drysset med lidt karse – det synes vi pynter så fint!  Læs mere

Bulgur/Kerner, Frokost, Glutenfri, Kerner/bulgur, Quinoa, Salater, Tilbehør

QUINOA SOMMER SALAT MED CASHEWS

somsa1

somsa3

Det er helt utroligt at man her i slutningen af juni, stadig kan tænke, hvor sommervejret bliver af?!! Mandag morgen var det helt vildt i Aarhus, vi har aldrig været så våde før, som vi blev den morgen, og Laura måtte lave et stop ved Christine, og få nyt tørt tøj og sko på, inden hun skulle videre i laboratoriet. I går var vejret heldigvis bedre. Så snart solen kommer frem, får vi lyst til at grille – det smager bare bedre at grille kød og så har man mindre opvask i sidste ende ;-) Denne quinoasalat er perfekt grill-tilbehør. Man kan hurtigt tilsætte fine farverige grøntsager, så den bliver mere sommerlig :-)

Læs mere

Anbefalinger, Kerner/bulgur, Kylling, Nemme hverdags retter, Salater

BBQ KYLLINGELÅR MED PERLEBYGSALAT

En utrolig lækker, og meget nem ret, med kyllingelår og en perlebygsalat, hvor vi har smagt salaten til med en dressing krydret med vanilje. Det lyder måske en anelse underligt, men det var virkelig lækkert. Vaniljesmagen er ikke helt vildt fremtræden, men kan sagtens fornemmes. Kyllingelårerne, er ikke nogle, som vi selv kan tage æren for. Det er nemlig nogle fra ROSE, som er langtidstilberedte i forvejen, og som derfor blot skal lunes i ovnen eller på grillen. Et godt alternativ til de travle og lange dage, hvor aftensmaden skal gå ekstra stærk. Derudover kan det nemt smækkes sammen til de spontane grill aftener, hvor man er utålmodig med tilberedningstiden ;) Læs mere

Fisk, Glutenfri, Nemme hverdags retter, Salater

GLASNUDELSALAT MED REJER

nudr1

Så blev det mandag, igen… Er det bare os, der synes at weekenden er gået helt vildt hurtigt?!?! For Christines vedkommende blev weekenden brugt på specialet, som skal afleveres om præcis 2 uger. Laura har lidt bedre tid inden hendes speciale skal afleveres, og hun tog derfor en nogenlunde afslappende weekend i sommerhus, hvor der blev lavet en masse lækkert mad :-). Retten her, som også er en af de lækre, tager ikke mange minutter at lave. Det er en thai inspireret salat med rejer steg i ingefær og chili vendt sammen med forårsløg, peanuts og en blading af glasnudler og revet squash. Man kan sagtens lave salaten kun med squash, eller glasnudler, hvis man ikke ønsker en blanding :-) Læs mere

Bulgur/Kerner, Salater, Vegetar

GROV BULGURSALAT

grovb1

Vi er fan af de nemme salater og her er et bud på en grov en af slagsen. Vi har blandet grov bulgur med agurk, forårsløg og hakket persille. Hele salaten vendte vi i en dressing af olie, sennep, salt og eddike. Bulguren kan sagtens skiftes ud med andre kerner, alt efter hvad man lige har liggende på sit lager ;)! Vi er sikre på at salaten blandt andet vil gøre det godt som grill tilbehør, evt. med lidt drysset feta på toppen. Hvor bliver det skønt når der skal ordentligt gang i grillen med lidt flere lune sommeraftener – vi glæder os. Heldigvis er vejret i Aarhus i dag rigtig flot – vi håber snart den rigtige sommer er på vej med lidt flere varme dage!  Læs mere

Frokost, Kød, Salater

FARMORS SKINKESALAT

skinkesal1

Vores farmor lavede den bedste skinkesalat og vi var altid så glade når den kom på frokostbordet hos hende. Hun spurgte altid efter hvad vi ønskede og altid blev der svaret skinkesalat eller en rundtenom med leverpostej!! Vi har prøvet at efterabe, men da vi ikke har, eller har mulighed for at skaffe, den præcise opskrift har vi måtte prøve os lidt frem. Vi ved at vores farmor aldrig gik ned på de lækre sager som mayo og har derfor virkelig kredset for salaten og bikset en hjemmelavet omgang sammen (det behøver man selvfølgelig ikke), derudover hjalp vi hende engang i mellem med en salaten, og det er jo virkelig enkelt hvad der skal i! Vi holdte os til skinken (selvfølgelig), løg, Mayo, salt og pyntede med karse og syltede rødløg. Vi synes den blev rigtig god og ville ønske vi kunne have serveret den for vores farmor, der helt sikkert havde været tilfreds :) Læs mere

Salater

GRØN SALAT

gsalat1

Vi har ramt fredag igen og skønt at det snart er weekend. Vi har en dag med speciale og i eftermiddag tager vi til Sjælland og besøger vores mormor og morfar i Hørsholm :)! Det glæder vi os meget til!! Der skal helt sikkert spises lækker mad (det sørger vores mormor altid for – morfar står for vinen!) og hygges en masse!! I morgen skal vi et smut forbi Kbh hos vores onkel og tante + fætre og kusine – et lille hyggeligt smut inden vi tager tilbage til Aarhus. Med weekend hører for det meste også lidt ekstra tid og lidt mere lyst til at gøre lidt mere ud af middagen. Det gjorde vi selv for et par weekender siden, hvor vi serverede denne salat til en fyldt mørbrad. I salaten er der blandt andet syltede agurker, hvilket giver et frisk pust til de øvrige ingredienser! Læs mere

Bulgur/Kerner, Frokost, Kylling, Salater

SALAT PÅ GLAS

gsalat3

En lækker og praktisk frokost er altid et hit. Her er et bud på en skøn salat, der nemt kan medbringes på arbejde, i skole eller hvor man nu ellers skal hen :-) Salaten består af fuldkorns couscous, agurk, salat, mozzarella, radiser og stegt marineret kylling. Vi har lagt den i lag – det synes vi ser så fint ud! Man kan sagtens udskifte ingredienserne hvis man nu har andre yndlings eller rester. Det er nemlig også en meget nem måde at få ryddet ud i køleskabet på. Lav gerne en stor portion så der er til to omgange eller måske også en aftensmad. Det hele bliver altså lidt nemmere, hvis man ved at frokosten/aftensmaden er klaret og bare står i køleskabet og venter. Sådan nogle dage har vi også, selvom vi elsker at lave mad, er det også skønt, når den er klaret på forhånd ;-)! Læs mere

Salater, Tilbehør

FRISK RØDKÅLSSALAT MED APPELSIN, PECAN NØDDER OG GRANATÆBLE

rodkal1
En lækker salat, der kan serveres til næsten alt. Den egner sig godt her op til jul, hvor man nogen gange mangler et frisk pust til noget af det lidt tungere mad. Vi har får lavet den friske rødkålsaalat, denne er dog blevet opgraderet en lille smule. Der er udover rødkål også tilsæt granatæbler, stykker af appelsin og hakkede pecan nødder (her kan valnødder sagtens bruges). Både nødderne og granatæblerne giver lidt ekstra knas til salaten og appelsinen kommer med lidt sødme. Herhjemme blev den serveret til svinekoteletter sammen med ovnbagte kartofler og gulerødder!  Læs mere

Højtider, Salater

GRØNKÅLSSALAT

grønsalat2

Et bud på en meget enkel og farverig salat, der uden tvivl vil passe rigtig godt på julebordet. Vi kan rigtig godt lide julemad, og synes specielt at de friske salater med grønkål og rødkål giver et godt pift til det ellers lidt tungere mad. Vores juleaftens-mad består altid af and og gerne nogle lyse kartofler stegt i lidt smør med persille på panden. Af tilbehør har der aldrig rigtig været en fast tradition mht. kogt rådkål eller brunede kartofler, men mere et “hvad-har-vi-lyst-til-af-tilbehør-mode”. Der er mange gange enten blevet lavet en frisk grønkål- eller rødkålssalat, som vi i øvrigt har lidt forskellige udgaver af her. Grønkålssalaten her, er en julesalat lige efter vores hoved, med lidt knas og syrlige elementer, hvor vi har blandet grønkål, granatæblekerner, tranebær og ristede valnødder. Læs mere