Så blev det mandag, igen… Er det bare os, der synes at weekenden er gået helt vildt hurtigt?!?! For Christines vedkommende blev weekenden brugt på specialet, som skal afleveres om præcis 2 uger. Laura har lidt bedre tid inden hendes speciale skal afleveres, og hun tog derfor en nogenlunde afslappende weekend i sommerhus, hvor der blev lavet en masse lækkert mad :-). Retten her, som også er en af de lækre, tager ikke mange minutter at lave. Det er en thai inspireret salat med rejer steg i ingefær og chili vendt sammen med forårsløg, peanuts og en blading af glasnudler og revet squash. Man kan sagtens lave salaten kun med squash, eller glasnudler, hvis man ikke ønsker en blanding :-)
Ingredienser (ca. 2 personer)
200 gram glasnudler
1 squash
2 spsk hakket ingefær
2 fed hvidløg
1/2 hakket grøn chili
200 gram store rejer
3 stk hakket forårsløg
- Læg nudlerne i en skål og hæld kogende vand henover, lad dem stå i vandet, mens resten laves
- Lav squash’en til spaghetti, brug fx et julienne jern eller en gulerodsskræller
- Svits hvidløg, ingefær og chili på en pande og tilsæt rejerne
- Lad rejerne få omkring 5 minutter
- Hæld vandet fra nudlerne og skær dem ud i lidt mindre stykker
- Bland nudler, squash og forårsløg sammen i nuddelskålen og kom det derefter på panden til rejerne
- Bland det hele godt sammen – hvis man vil kan man tilsætte lidt soya her
- Server nudelsalaten med peanuts, lime, soya og stærk chilisauce
2 Kommentarer
Hvad er de lillae spirer for nogle? :)
Vi kan desværre ikke huske hvad de hed.
Men vi fandt dem i kvickly :)