Nemme hverdags retter – - Side 3
Browsing Category

Nemme hverdags retter

Dip/Salsa, Frokost, Nemme hverdags retter, Vegetar

GRÆSKAR FALAFLER MED FETA DIP

Vi beklager den lidt stille tid her på bloggen, vi har åbenbart været lidt langsomme til at komme i gang med 2017. Vi satser dog på at det går godt fra nu af ;-).

Den første opskrift som vi gerne vil dele med jer her i 2017 er nogle lækre græskar falafler. De kan spises til frokost, til aftensmad med lækkert tilbehør eller i en wrap. Vi serverede en feta dip til, som vi synes fungerer rigtig godt. Vi har valgt at bage falaflerne, hvilket gør at man sparer lidt på fedtet, men de bliver bestemt ikke dårligere af at blive stegt i olie på en pande – man kan gøre lige som man vil! Derudover kan man også sagtens eksperimentere lidt og udskifte græskaren med andre grøntsager, der kan give nogenlunde samme konsistens, f.eks. rødbede, pastinak, gulerod, osv. Læs mere

Frokost, Grød, Morgenmad, Nemme hverdags retter, Vegetar

GRØD TIL FROKOST & AFTENSMAD

Sponsoreret indlæg 

Det er ikke længe siden, af alle Kornkammerets produkter fik nyt flot udseende. Udseendet betyder jo ikke alt, men da indholdet stadig er præcist det samme som før, synes vi blot at det gør produkterne mere attraktive.
Det er i forbindelse med det nye design, at vi er blevet spurgt, om vi kunne tænke os at lave noget med Kornkammerets produkter og vi har i samme omgang fået en lækker kasse ind af døren med produkter i det nye design. Det var svært at sige nej til, da Kornkammeret både tager hensyn til miljø i deres produktioner og så testbager de også hver eneste bondes høst, for at sikre at det der kommer på markedet er i tip top stand. Hos Kornkammeret tilbyder de en stor palet af økologiske produkter – som alle har kornet i centrum og som siden 1989 har sat en ære i at tilbyde velsmagende økologi produkter til det sunde, naturlige og økologiske hverdagsmåltid. Med kassen fuld af lækre produkter fulgte også en opgave hvor vi gerne skulle finde på en opskrift til dagensmålter; morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider, og her får i altså de første to første opskrifter, der dækker frokost og aftensmad.

Disse to grød danner i den grad basis for et godt og nærende måltid. De to grøde er begge lavet på Kornkammerets økologiske finvalsede havregryn, dvs. at “basisgrøden” for de to varianter er den sammen.  Den ene har vi herefter lavet i frokost tema og den anden i aftensmad tema. Nogle vil måske forbinde grød med de sødere og friskere ingredienser, men det fungerer faktisk overraskende godt med salte ingredienser som her. Frokostgrøden er toppet med avocado, et stegt æg og karse. Aftensmad udgaven er blandet med stegte svampe og frisk spinat og toppet med bacon og Kornkammerets græskarkerner. Læs mere

Nemme hverdags retter, Supper

ÆRTE/SPINAT SUPPE MED HYTTEOST OG CASHEWNØDDER

pea-spinach-soup

Hold nu op hvor er det lige pludselig blevet koldt. Vi cykler begge to relativt tidligt afsted og morgenen, og der kan det virkelig mærkes at det er blevet efterår. Vi er der nu, hvor hænderne skal pakkes ind i vanter og hvor halstørklædet skal godt op ad kinderne ;-). Når vi rammer denne koldere årstid, får vi altid ekstra meget lyst til suppe. I sidste uge blev det til suppe 2 gange, hvor denne suppe blev lavet og nydt i lørdags. Den grønne supper er lavet på spinat og ærter og tager vitterlig ikke lang tid at lave – maks 20 min, og så kræver den meget få ingredienser. Man kan hurtigt pifte den lidt op, ved fx at tilføje stegt kylling, sprødt serrano skinke eller bacon. Vi spiste den helt enkelt med hytteost, cashewnødder og purløg på toppen :-) Læs mere

Drikke, Forret, Nemme hverdags retter, Supper, Vegetar

VANDMELONSUPPE MED BASILIKUM OG CASHEWNØDDER

vandmelon-suppe

Vi ved godt at der ikke er mange vandmeloner tilbage i supermarkederne, men de kan dog støves op nogle steder ;-) Vi lavede denne her suppe da der var lune aftener og den var helt perfekt. Den er meget let – både at lave, men også i måltid. Suppen består reelt kun af vandmelon og lidt forskelligt krydder. Vi tilsatte lidt salt, en anelse chili samt basilikum og toppede den med hytteost, agurk i små tern og cashewnødder. Måske det lyder som en mærkelig kombination, men den var virkelig lækker. Hvis man har noget af suppen tilovers, kan den også nydes som drik uden topping og man kan også sagtens tilsætte andre spændende ting alt efter hvad man er i humør til. Udover at fungere som en let aftensmad, er vi sikre på at den også er god som forret. Og så skal i forresten huske at det er inden på søndag det gælder, hvis man vil have et signeret eksemplar af vores nye kogebog – jubii! Læs mere

Nemme hverdags retter, Salater, Tilbehør

SALAT MED BAGT BUTTERNUT SQUASH, AVOCADO OG MOZZARELLA

bagt-squash-salat

Det er helt utroligt som efterårsvejret allerede minder mere om sommervejr, end sommervejret selv gjorde ;-) Det er perfekt til stadig at holde gang i grillen og vi håber at det bliver ved lidt endnu. Til grill-mad hører der sig næsten altid en lækker salat. Denne salat blev lavet til et par grill pølser, og selvom der ikke er mange ingredienser i, passede den perfekt til pølserne. Salaten består af bagt butternut squash, avocado, frisk mozzarella og lidt forskelligt på toppen. Hvis man ønsker salaten en anelse tungere, kan den sagtens blandes med fx perlebyg eller bulgur. Læs mere

Brunch, Nemme hverdags retter, Salater, Snacks, Tilbehør

MELON/MOZZARELLA SPYD

melon-mozzarella

Jubii, dejligt med lidt sommervejr igen!! Vi håber der kan komme lidt mere, for det er så rart med varmt vejr. De her spyd er perfekte til det varme vejr og aftensmaden – vi spiste dem faktisk en dag alene som en ret i sig selv og det fungerede rigtig fint. Derudover vil de også være rigtig gode som en forret eller som hyggelige hapser på en buffet. Hvis man vil kan man også mikse det hele som en salat i stedet, vi synes bare det er så fint med spydene. Og så lige en anden god nyhed, på denne her flotte fredag; vi har endelige set vores kogebog – den er kommet fra tryk og vi glæder os så meget til at vise jer den!! Den udkommer den 15. september, så glæd jer ! På Instagram og Facebook kan i få er glimt at forsiden og hvad den handler om. Rigtig god weekend, Læs mere

Hovedretter, Nemme hverdags retter, Pasta

GEDEOST CARBONARA

Twin Food_Gedeos carbonaraDet er endnu engang blevet en ny uge og det kræver en nem aftensmad, som blandt anden kan blive denne lækre carbonara med gedeost. Den tager ikke lang til at lave, men smager til gengæld virkelig godt. Vi er ret vilde med carbonara og har både begivet os ud i en med laks og kylling, men også den traditionelle. Denne carbonara her er lavet med kylling og så er den gjort lækker cremet ved at bruge gedeost. Hvis man ikke er vild med gedeost, kan den snildt byttes ud med en anden ost, og retten kan også sagtens gøres til en vegatar ret, ved at undlade kyllingen. Vi har brugt broccoli, forårsløg og svampe til retten, men hvis man fx har peber, squash eller andet, som hænger på sidste vers i  køleskabet, kan det sagtens tilsættes til retten. En utrolig god “tøm-køleskabet-ret” ;-)

Læs mere

Fisk, Nemme hverdags retter

TUN NUGGETS

tuna-nuggets

Vi har før kastet os ud i de klassiske kyllinge nuggets og har her prøvet en udgave med tun. Vi synes selv de blev smadder gode og så var de også nemme at lave. De består hovedsageligt af tun (selvfølgelig) og herudover har vi tilsat lidt friske urter og æg til at holde massen sammen. Man kan forme nuggets’ne som man vil – vi valgte at lave dem lidt aflange og vendte dem herefter i en blanding af sesam og grov rasp. Det er klart at de bliver aller bedst i en omgang friture, men hvis man vil spare lidt kan man bage dem i ovnen indtil de er gyldne på toppen. Det gjorde vi og det tager de altså ikke skade af. Servér nuggets’ne med en skøn salat, som f.eks. denne her sprøde sommersalat – den var på bordet som tilbehør til vores tun nuggets. Læs mere

Dip/Salsa, Hovedretter, Nemme hverdags retter

KOKOSRIS MED GRØNTSAGER, KYLLING OG PEANUTBUTTERSAUCE

kokosris

Det er ofte i starten af ugen, at vi er på udkig efter de nemme retter, som ikke tager lang tid at lave. Dette er én af dem! Den tager ikke meget længere tid, end det tager at få risene kogt. For at give retten et ekstra thai-twist, har vi kogt risene i kokosmælk sammen med ingefær i skiver. Det giver risene en dejlig, men ikke for kraftig smag, af både kokos og ingefær. Efter risene er kogt, er de vendt sammen med gulerødder, peberfrugt og stegt kylling. Og på toppen har vi tilføjet en lækker sauce af peanutbutter, honning, hakket ingefær, lime og soya – det giver virkelig lige prikken over i’et til denne ret :-) Læs mere

Frokost, Glutenfri, Nemme hverdags retter, Salater, Tilbehør

SPRØD SOMMERSALAT

summer-salad-strawberries

Altså hvad er der lige sket med vejret? Det var så fint i sidste uge og nu blæser det en halv pelikan! Nå men vi satser på det snart vender tilbage og kommer her med en lækker sprød sommersalat, der er helt perfekt til et stykke lækkert grillet kød eller fisk. Vi har blandet salat blade med jordbær, manchego ost, og en dressing af sennep, olie, honning, salt og citron. På toppen har vi drysset med karse og nogle lækre ristede nødder, som i kan finde opskriften på lige her. De er i øvrigt også skønne som snacks. Hvis man nu trænger til en luksus frokost er salaten her også skøn, den har lidt af det hele og kan altså også sagtens spises som et måltid i sig selv, f.eks. med et stykke lækkert brød til. Læs mere