
Da Laura og hendes kæreste rejste rundt i Thailand for lidt til siden, boede de på et resort, hvor man kunne få de bedste hjemmelavede pandekager. Det var pandekager fyldt med bananskiver. Det lyder simpelt, men bananskiverne i pandekagerne gør dem virkelig lækre og i vores optik ekstra snaskede. Derfor måtte vi selvfølgelig prøve selv. Bananpandekagerne blev lavet med vore normale opskrift på bananpandekager og på toppen kom der yderligere et par skiver banan. Vi synes godt at dejen kan drille lidt, men hvis man ikke laver pandekagerne for store, kan det være lettere at vende dem, uden at de går helt fra hinanden. Hvis man skal have luksus udgaven kan man prøve at komme lidt hakket chokolade i dejen- mums :-). Laura og hendes kæreste er på besøg hos Christine i Kbh i weekenden og vi har netop gang i sådan en lækker omgang til vores morgenhygge!!










