Hjemme hos Twin Food –
Browsing Category

Hjemme hos Twin Food

Hjemme hos Twin Food, Personligt

10 TING I IKKE VIDSTE OM OS OG VORES MADVANER

Twin-food-1

Billedet er taget af Benjamin Lund

Vi har før delt “10 ting I ikke vidste om os som tvillinger”, og nu da det er en madblog, som vi driver, tænkte vi at det også kunne være sjovt at dele nogle af vores madvaner med Jer. Vi har nedenfor samlet 10 stk, hvor nogle nok er mere underlige end andre ;-) Det kan være at I selv kan nikke genkendende til nogle af tingene, og forhåbentlig vil i føle at I måske kender os lidt bedre efter dette indlæg. Hvis i har idéer til andre, mere personlige indlæg, som I godt kunne tænke os, at vi skriver lidt om på bloggen, så læg endelig en kommentar :-) Læs mere

Hjemme hos Twin Food, Højtider

★ ÅRET DER GIK

insta

Vi plejer at lave et “året der gik indlæg”, hvor vi samler de mest sete opskrifter i løbet af året. Det har vi også gjort for 2014 og nedenfor kan i se ‘vinderne’! Det er ret sjovt at gå ind og se statistikken og det er helt klart de søde sager der er mest besøgte :-).  En anden grund til at det er sjovt at se, er at det ikke nødvendigvis er de opskrifter, som vi synes er det bedste, som I også synes bedst om. Og så kan vi få øjenene op for nogen lidt “glemte” opskrifter, som vi helt sikkert snart skal lave igen! Vi håber, at I kom godt ind i det nye år og at der ikke er nogen af Jer, som er kommet til skade. Vi er ikke særlig vilde med fyrværkeri og holder os faktisk helst indendøre når det hele begynder kl. 00.00. Vores dag i går blev tilbragt på sofaen med dyne og cola. Hjemme ved Laura blev der lavet en stor portion nachos, som blev delt med kæresten og lillebror Calle, og så med burgere senere. Ved Christine stod den på pizza ;-)   Læs mere

Hjemme hos Twin Food

TWIN FOOD GO-CARDS

goca4

goca2

Vi lovede Jer i går på instagram (@twinfood) at dele vores hjemmelavede Go-cards med nogle af vores yndlings opskrifter her fra bloggen. Kortene skal bruge som fødselsdagskort og til andre sjove lejligheder, hvor en lille lækker sag og opskrift skal gives.

Der er lavet 4 kort pr. A4 ark – første side med billeder og anden side er med opskrifter. Når de skal printes er det vigtigt at vælge DUPLEX (dobbeltsidet) samt at det er venstre-side-binding/lang-side binding, så hvert billede kommer til at passe med den rigtige opskrift.

 

goca1

 

Kortene har vi printet hos et printerfirma, hvor vi valgte en papirtype med vægten 280 g (passer med ca. postkort-tykkelse) – vi lavede et par prøve-print på de tyndeste A4 ark til at starte med, da de er billigere og for at sikre os at billede og tekst passede.

Vi har indtil videre lavet 8 forskellige kort, som I kan, og hvis I har lyst, finde nedenfor og printe-selv. Hvis I har en opskrift fra bloggen, som I bare elsker og ville ønske at have på et kort må i endelig sige til, for så kan det være den kommer med i næste runde opskrifter ;)

GO-cards_Twinfood

Kortene er lavet i PowerPoint og vi har angivet 4 lige store kort med et svagt gråt kryds på langs og på tværs – de streger startede vi med at klippe efter og klippede derefter hvert kort præcist til.

 

goca3

 

IN ENGLISH

We have made our own Go cards with some of our favorite recipes from the blog. We will use the cards as birthday cards and other fun occasions where a small card with a recipe on would make a person happy.

There is 4 cards on 1 A4 sheet – the first page with images and the other with recipes. When printed, it is important to select DUPLEX (double-sided) as well as being left-side-binding, so that each image is going to fit with the right recipe.

The cards are printed with a paper that has a weight of 280 gram (almost the same as postcard thickness)

The cards can be downloaded from this link: GO-cards_Twinfood

Bagværk, Brød, Cookies, Desserter, Fødselsdag, Hjemme hos Twin Food, Snacks, Søde sager

25 ÅRS FØDSELSDAG

føds5

Vi fyldte i går 25 år.. Puha hvor går tiden hurtigt, vi synes lige vi holdte stor 18 års fødselsdagsfest, men kan da også sagtens mærke at der er sket nogle ting siden. Vi havde en skøn dag – en dag ligesom vi havde ønsket os med dejlige mennesker omkring os hele dagen og lækker mad – så kan man altså ikke ønske sig mere :) Læs mere

Hjemme hos Twin Food

MAD VIDEOER MED TWIN FOOD

ogrø1

iskaf1

Vi har på det seneste på vores facebook side, lagt et par film op, hvor vi laver nogle små hurtige lækre ting. Indtil videre er der kommet video op af Christine der laver en lækker iskaffe på under 1 minut og Laura der viser hvordan man nemt og hurtigt laver overnight grød – begge videoer kan i se nedenfor, hvis I ikke allerede har set dem :-)! Det er de 3 drenge, Stephen, Mikkel og Jeppe, der er journaliststudenrende, som har været forbi og filme i vores køkken i forbindelse med et projekt omkring VoresMad.dk (@voresmad). Læs mere

Bagværk, Brød, Fisk, Hjemme hos Twin Food, Snacks

VIDEO: SNURRER MED RAMSLØGSPESTO

10313901_10151957125086191_1537420248_n

Som i måske ved havde vi i sidste uge besøg af to søde drenge, der filmede os lidt i køkkenet. Her kommer første film, der er fremgangsmåde til vores opskrift på snurrer med ramsløgspesto – senere på ugen kommer vi med flere film. Vi er ikke så gode til det med film og der skulle da også filmes lidt om, men vi synes altid det er så hyggeligt at se lidt mere personlighed fra de forskellige blogs vi følger så her får i altså også lidt mere personlighed fra os :)

De to drenge (Stephen og Jeppe) er journaliststudenrende og har været forbi i forbindelse med et projekt omkring VoresMad.dk (@voresmad), hvor vi i øvrigt også er gæste-instagrammer i denne uge.

Nedenfor kan i finde opskriften på snurrerne med ramsløgspesto og desuden en lille bonusopskrift, hvor vi også har brugt ramsløg :)

 

SNURRER MED RAMSLØGSPESTO
Ingredienser (12 snurrer)

Ramsløgspesto
1 stort håndfuld ramsløg
1/2 bundt basilikum
100 gram parmesan
50 gram pinjekerner
1/2-3/4 dl olie
Salt og peber

  1. Bland alle ingredienserne sammen i en blender1 kom olien i lidt af gangen og stop når konsistensen er god
  2. Smag til med salt og peber

Dej
10 g gær
1 dl surdej (kan erstattes af 15 g. gær og 1/2 dl vand)
375 ml vand
1 tsk salt
3/4 tsk sukker
1/4 dl olie
2 dl rugmel
2 dl hvidhvede
4 dl hvedemel

Ekstra mel til når dejen skal rulles ud

  1. Rør gær, surdej, vand, salt og sukker sammen indtil gæren er opløst
  2. Tilsæt olie og rugmel og bland
  3. Ælt den hvidehvede og hvedemelen godt sammen med – gerne 10 min på røremaskine. Dejen vil være klistret, men det er meningen
  4. Stil dejen til hævning i min. 1 time (gerne mere, evt. natten over) et lidt køligt sted – hvis det er natten over så gerne i køleskabet.
  5. Fordel rigeligt med mel på et bord og hæld dejen ud og vend den lidt rundt, så den er til at arbejde med uden af være for klistret
  6. Del dejen i 12 lige store dele og rul dem ud
  7. Fordel pesto på hver del og rul hver flade sammen til en pølse
  8. Sker hver pølse i to på langs, men lad være med at skære hele vejen igennem (lad den ene ende hænge sammen)
  9. Rul de to strimler sammen ind over hinanden til en snoet pølse
  10. Vend strimlerne sammen ind under hinanden – se evt. lidt mere fremgangsmåde i vores tidligere indlæg her
  11. Placér hver snurrer på en bageplade (eller i en aluform) og bag dem i ovnen ved 200 grader (alm. ovn) i 25 min. til de er gyldne og sprøde på toppen

 

fiskd4

GRØNNE FISKEFRIKADELLER MED RAMSLØG
Ingredienser (ca. 8 stk.)
400 gram fiskefars
1-2 håndfulde ramsløg
1/2 dl græsk yoghurt
1/2 dl grovvalsede havregryn
Salt og peber

  1. Blend ramsløg med græsk yoghurt i en blender – smag til med salt og peber
  2. Kom farsen i en skål og tilsæt den blendede ramsløg, farsen skulle gerne blive fin grøn
  3. Kom de grovvalsede havregryn i farsen og rør godt rundt
  4. På en pande kommes lidt olie eller smør. Form farsen til små deller (hvis den klistrer meget kan et glas med vand til at stikke skeen i måske hjælpe)
  5. Kom dellerne på den varme pande og steg dem til de er færdige og har en flot farve på begge sider (ca. 5-8 min på hver side)

 

Billeder og film er taget og redigeret af Stephen Haar, Jeppe Bjørn Vejlø og Mikkel Emil Westphal Stephensen

Hjemme hos Twin Food

TWIN-FOOD I MASTERCHEF STUDIERNE

Som I ved tilbragte vi vores søndag eftermiddag i Masterchef studierne, hvor der blev lavet mad, stresset rundt og selvfølgelig også spist en masse god mad. Arrangementet var et blogger-event afholdt af Samsung og Kokkelandsholdet, hvor vi i alt var 8 hold, der dystede mod hinanden. Nedenfor er vist lidt stemningsbilleder fra dagen, taget af Martin Kaufmann, der formåede at fange stemningen i køkkenet meget nøjagtigt. Billederne fortæller meget godt hvordan vi havde det – vi var ret stresset! Der var tid til lidt smil, men måske mest de der “jeg-ved-ikke-helt-hvad-jeg-laver-smil” ;-)!

Vi havde en super sjov dag og blev virkelig udfordret. Vi har jo aldrig før skulle lave mad på tid og vi kan hilse at sige at det faktisk er lidt ubehageligt, fordi man stresser så meget. Vi nåede at servere alle retterne til dommerbordet indenfor tiden og resultatet var da også okay taget i betragtning af, at det var første gang der blev udskåret en hel torsk og første gang vi lavede en “ægte” sauce (hvilket nogen nok vil mene er en stor fejl) Læs mere

Hjemme hos Twin Food, Højtider, Snacks

PÅSKE HOS TWINFOOD

Rigtig glædelig palme søndag – så er påsken kommet igang! Vi tilbringer weekenden i sommerhus, hvor vores mor i går fik pyntet rigtig fint op. Morgenen blev nydt med bananpandekager og lækkert frugt sammen med masser af påskestemning :-) Vi har været i gemmerne på bloggen og fundet lidt forskellige påskeopskrifter frem, blandt andet på en masse lækre påskeæg, man jo sagtens kunne kaste sig over her i påsken! Der er både til den usunde side, men også til den lidt sundere side. Alle er nemme at forme som påskeæg i stedet for kugler, hvis man ønsker dem mere ‘påsket’. Hvis I har tid, så prøv dem, der er intet så lækkert som hjemmelavede påskeæg ;-)

Vi skal i dag have vores årlige æggeløb, hvor det gælder om at finde flest æg! Normalt holdes det udenfor hjemme i haven i Aarhus, men nu hvor haven her i sommerhuset er dækket af sne synes vi det passede fint at gøre det indenfor!

Påskeæg med marcipan og hjemmelavet nougat
Påskeæg med karamel
Cookie dough truffles

 

Påskeæg med oreo

Chokolade trøfler

Dadelkugler

 

I morgen udkommer ISABELLAS magasin, hvor man kan få et gratis eksemplar med af det nye ISABELLAS countryliv. I det nye magasin kan man finde et lille interview med os og bloggen! bladet udkommer for sig selv d. 8 maj, 2013.

Udover interviewet om os, kan I også læse rigtig fine interviews med de to søde piger; Linn fra Frk. Kræsen og Tóra fra Cute Carbs.

Vi håber i får nogle gode påskedage :-)

 

Hjemme hos Twin Food

TWIN FOOD I BRAUN BLENDER BATTLE

Fotograf: Martin Tanggaard

Som i kan læse af overskriften skal vi være med i en konkurrence – en rigtig sjov en af slagsen ;-)!! Vi skal dyste mod den søde Linn Katarina, som står bag bloggen Frøken Kræsen, om at være mest kreativ med en blender. Vi er blevet sat på prøve af Aller Magasiner herunder Mad & Bolig, ISABELLAS, FEMINA samt Ude & Hjemme hvor vi i løbet af et forløb på tre uger vil dyste i 5 kategorier. Meningen er at i skal stemme på den opskrift i synes er bedst (forhåbentlig vores ;-)). Ved at stemme er i samtidig med i en konkurrence om at vinde en Braun Blender. I kan læse mere om konkurrencen her og “synes godt om” magasinerne på facebook – hvor der også vil komme noget op omkring battlen.

Konkurrencen starter på mandag d. 4. marts, hvor vi skal dyste i kategorien “Sund Drik”. Samtidig med at vores opskrift bliver lagt op i konkurrencen, vil vi de samme dage lægge vores opskrift op på bloggen og minde Jer om at i skal huske at stemme. :-)

Nedenfor har vi lagt en lille “velkomst” video ind, med lidt mere info omkring projektet. Det var en stor udfordring for os at lave denne video, vi hader nemlig at høre os selv på film ;-)! Der var også lidt sjov i det, så for at i kan se at vi ikke er to kedelige og stenede piger har vi også lagt en video ind af vores fraklip, som hvert fald overhovedet ikke ville være gået til den færdige video!! Hehe..

Først den seriøse…

Og så den useriøse … ;-)

Som i kan høre er ham der siger “3, 2, 1 go” ved at blive lidt utålmodig ;-)!!

Vi håber i vil hjælpe os med at vinde konkurrencen og så skal vi nok minde Jer om når vi dyster i de forskellige kategorier!!

– Christine og Laura

Dette indlæg er sponsoreret og lavet i samarbejde med Aller Media og Braun i forbindelse med Brauns Blender Battle hvor vi dyster mod Frk. Kræsen om at være mest kreativ med en blender

Hjemme hos Twin Food

VELKOMMEN TIL TWIN-FOOD.DK

Vi er glade for at I kunne finde vej til den nu ”rigtige” twin food blog. Efter lang tids arbejde har vi endelig fået vores eget domæne nogenlunde op at køre. Der er stadig lidt ting, der mangler, men det kommer så småt med tiden! Blogspot siden bliver lukket ned om et stykke tid så husk allerede nu at bogmærk’e denne her side i stedet. Jer som har fulgt os via bloglovin skulle gerne automatisk blive ført videre til denne her, så der behøver i heldigvis ikke at gøre noget selv.

Som i kan se ser siden her lidt anderledes ud, og den er stadig en lille smule under ombygning som vi håber at få styr på hurtigt! Vi har prøvet at holde den i samme layout, som vi synes er blevet twin food stilen ;-) Derudover har i nok allerede bemærket at der er kommet lidt reklamer på siden – nok en stor ærgrelse for nogen… men det er et valg vi har taget. At blogge er noget der tager lang tid, og den tid er noget vi elsker at bruge i hverdagen, men noget andet er at denne ”tid” som blandt andet studerende, ikke er gratis. Vi har selv en holdning til reklamer på blogs og det er at det ikke skal tage overhånd og forvirre på siden, hvilket vi lover ikke vil ske her. Vi håber i kan forstå valget og fortsat vil følge med, for vi lover at twin-food.dk nok skal komme med en masse ny og spændende mad, som i ikke vil gå glip af ;-) Derudover er der også et par små andre overraskelser på vej, som vi afslører for Jer inden længe!!

Vi håber i kan lide den nye side og velkommen til!!

– Laura og Christine