
Vi kører som i nok ved adventskonkurrencer her på bloggen og har lige nu gang i en hvor man kan vinde masser af lækkerier! I vores første adventskonkurrence uddelte vi 3 stk. af vores nye kogebog, der hedder “Vi elsker pizza” – som jo som navnet så fint siger KUN handler om pizza og alle de skønne muligheder man har når man skal lave pizza! I konkurrencen bad vi Jer om at beskrive jeres bud på en julepizza og der var simpelthen så mange gode forslag! Vi miksede lidt og kommer her med vores første bud på en julepizza, som vi allerede er lidt trætte af ikke er med i bogen!
På vores første julepizza har vi puttet pulled and, frisk grønkål, granatæblekerner og hakkede valnødder. Saucen på pizzaen er mascarpone, som fungerer super fint! Pizzaen er lidt et projekt, hvis man selv skal ud og lave pulled and fordi det tager 2 timer – vi har skrevet opskriften nedenfor. MEN så kan man jo bruge resterne fra anden, man spiste juleaften og så er det jo pludselig ikke så slemt. Bunden bager vi kun med mascarpone og så kommer fyldet på efter bagning, så hvis man har ande-rester, er det en god idé lige at varme dem på en pande inden.
Pizzabunden her, er fra en sjovt bloggerevent hos Rossopomodoro – vi var med i deres Pizza Master Class, hvor vi lavede vores egen dej! Vi tog vores med hjem og puttede den i fryseren og det er altså den, der har været i brug her. Dejen nedenfor er den klassiske dej fra vores bog, som altid fungerer for os!
.. og hvis nu i går og mangler julegaven til ham/hende, der bare elsker at lave pizza så kan man finde bogen lige her ! Læs mere