FASTELAVNSBOLLER –
Bagværk, Højtider, Søde sager, Sundere alternativer

FASTELAVNSBOLLER


Når vi tænker fastelavnsboller tænker vi også på, at der et hav af muligheder på hvad man kan komme i, og hvor grov man kan lave dejen. Jo mere snaskede de er, jo lækre synes vi de er. Vores favorit er med marcipan/remonce og kagecreme og med masser af glasur på toppen. De blev netop lavet i sidste weekend, og vi glemmer altid hvor godt de smager! Vi har også prøvet at tilføje et stykke chokolade i midten til den version, og det var virkelig godt! Hvis man er til den “sundere” udgave, har vi en hvor dejen er lavet lidt grovere og hvor fyldet består af banan og peanutbutter – på toppen er der et lag hjemmelavet nutella. Alle vores udgaver kan i selvfølgelig finde her nedenfor :-) Derudover har vi også en opskrift på den svenske fastelavnsbolle, selmor med hindbær, som bestemt heller ikke er dårlige!!

 

 FASTELAVNSBOLLER MED BANAN OG PEANUTBUTTER

fastbs1

Ingredienser (16 stk)

Dej

1/2 pk gær

1 dl mælk

1 dl A38

60 g smeltet smør

1 tsk salt

1 lille most banan

1 æg

200 g grahamsmel

250-300 g hvedemel

Fyld: 16 tsk peanutbutter (1 til hver) og 2 moste bananer
Glasur: En portion hjemmelavet sundere nutella

  1. Lun mælken og opløs gæren heri
  2. Tilsæt A38, den smeltede smør samt salt og bland det godt
  3. Tilsæt den moste banan, æg, grahams- og hvedemel. Vi rørte dejen på vores røremaskine (ikke nødvendigt), og det er muligt hvis man blot ælter i hånden at den kræver lidt mere hvedemel. Hvis man har en maskine så lad den køre i 5-7 min.
  4. Stil dejen til hævning i ca. 1 times tid
  5. Rul dejen ud til et stort stykke (omkring 40 x 50 cm) og del den i 16 lige store dele
  6. Placér 1 tsk. peanutbutter og lidt most banan på hver del – saml dem sammen til en rund bolle og placér dem på en bageplade
  7. Pensl bollerne med æg eller mælk og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 20 min (indtil de er gyldne)
  8. Lad dem køle af inden de smøres med nutella :)

 GAMMELDAGS FASTELAVNSBOLLER MED CREME OG REMONCE

fastb1

Ingredienser til ca. 32 stk:

Dej

500 g. hvedemel

150 g. kammut fuldkornshvedemel

120 g. smeltet smør

1 pakke gær

2 dl. mælk

2 æg

1 tsk. salt

30 g. sukker

  1. Lun mælken en smule og opløs gæren i. Bland mel og smør i en skål.
  2. Pisk ægget med salt og sukker og bland det med mælken. Ælt melblandingen og mælkeblandingen godt sammen, og dæk den til med et viskestykke, sæt den til hævning i ca. 1 time.
  3. I mens dejen hæver kan man passende starte på ens fyld. Vi lavede både en kagecreme og en remonce og puttede begge ting i fastelavnsbollerne. Mængderne er en smule store og man kan sagtens lave dem lidt mindre, specielt hvis man ikke både ønsker creme og remonce i bollerne. Start med cremen, således at den kan nå at køle af.

Creme
Vanilje, kornene fra 1 vaniljestang
2 æg
30 g. sukker
4 spsk. maizena
5 dl mælk

  1. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Rør dem sammen med lidt af sukkeret, således at kornene kan skille sig fra hinaden (et tip fra Mette Blomsterberg).
  2. Pisk æg, sukker, maizena og vanilje godt sammen.
  3. Varm mælken til lige under kogepunktet (sådan ca.) og bland den med æggeblandingen.
  4. Hæld blandingen af æg og mælk tilbage i gryden og opvarm mens der piskes til cremen bliver tyk. Lad den køle af inden brug.

Remonce

170 g sukker

170 g. marcipan

150 g. blødt smør

  1. Mos med hænderne alle ingredienser godt sammen til en ens masse
  2. Efter hævning æltes dejen hurtigt igennem og deles i to stykker. Hvert stykke rulles ud til ca 1/2 cm. tyk plade, hvorefter den skæres i 16 lige store nogenlunde kvadratiske stykker. På hvert stykke lægges creme og remonce
  3. Til at samle bollerne skal de fire hjørner foldes ind og over fyldet, alle sider samles godt og boller bliver rundt. Sørg for at det hele er trykket godt sammen, så fyldet ikke løber ud når de bages. Lad bollerne hæve yderligere til ca. dobbelt størrelse, pensl dem med vand og bag dem ved 200 grader i ca. 15 minutter

 FASTELAVNSBOLLER MED LAKRIDS

lakf2

Ingredienser (32 stk.)

Dej

50 gram gær

200 ml mælk

120 gram smeltet smør

2 æg

1 tsk salt

30 gram sukker

650 gram hvedemel

  1. Lun mælken en smule og opløs gæren heri
  2. Kom den smeltede smør, salt, sukker og æg i og bland det hele godt sammen
  3. Tilsæt mel lidt af gangen og ælt dejen rigtig godt sammen – lad den kører i ca. 7 minutter hvis man har en røremaskine
  4. Dæk dejen til med et viskestykke og sæt den til hævning i ca. 1 time.
  5. I mens dejen hæver kan man passende starte på fyldet –  start med cremen, således at den kan nå at køle af.

Creme

2 æg

30 gram sukker

4 spsk maizena

5 dl mælk

1 vaniljestang

1-3 spsk lakrids (vi brugte ca. 2 spsk. af Johan Bülow’s Raw lakridspulver)

  1. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Rør dem sammen med lidt af sukkeret, således at kornene kan skille sig fra hinanden
  2. Pisk æg, sukker, maizena og vanilje godt sammen.
  3. Varm mælken til lige under kogepunktet (sådan ca.) og bland den med æggeblandingen.
  4. Hæld blandingen af æg og mælk tilbage i gryden og opvarm mens der piskes til cremen bliver tyk. Lad den køle af inden brug
  5. Tilsæt lakrids når den er kølet nogenlunde af – tilsæt det lidt ad gangen. Alt efter hvor god man er til lakrids kan man enten tilsætte lidt mere eller mindre, husk og smag til undervejs :-). Man kan også altid drysse med lidt ekstra på toppen, hvis man synes der mangler.

Andet
ca. 300 gram marcipan skåret i 32 mindre stykker

  1. Efter hævning æltes dejen hurtigt igennem og deles i to stykker
  2. Hvert stykke rulles ud til ca 1/2 cm. tyk flade, hvorefter den skæres i 16 lige store nogenlunde kvadratiske stykker
  3. På hvert stykke lægges creme og marcipan
  4. Til at samle bollerne skal de fire hjørner foldes ind over fyldet, alle sider samles godt og bollen bliver rundt. Sørg for at det hele er trykket godt sammen, så fyldet ikke løber ud når de bages. Billeder af fremgangsmåden kan findes her
  5. Lad bollerne hæve yderligere til ca. dobbelt størrelse (ca. 30 min)
  6. Pensl dem med æg og bag dem ved 200 grader i 10-15 minutter (bollerne skal være gyldne på toppen)
  7. Når de er kølet af kan de pyntes med hvid glasur, pistacie kerner og lidt ekstra lakrids pulver

 SEMLOR MED HINDBÆR

seml1

Ingredienser (giver ca 20 stk.)

Dej

2 dl mælk

50 g gær

100 g smeltet smør

1 tsk salt

30 g sukker

2 æg

150 g find fuldkornshvedemel (eks. fuldkorns ølandshvedemel)

500 g hvedemel

  1. Lun mælken en smule og opløs gæren heri
  2. Kom den smeltede smør, salt, sukker og æg i og bland det hele godt sammen
  3. Tilsæt mel lidt af gangen og ælt dejen rigtig godt sammen – lad den kører i ca. 7 minutter hvis man har en røremaskine
  4. Dæk dejen til med et viskestykke og sæt den til hævning i ca. 1 time (til dobbelt størrelse)
  5. Efter hævning deles dejen i to dele, hvor hver rulles til en pølse og deles i 10 lige store stykker
  6. Rul hver til en fin rund bolle og læg dem på en bageplade, hvor de skal hæve ca. 30 min
  7. Pensl dem med æg og bag dem ved 200 grader i 10-12 minutter (bollerne skal være gyldne på toppen)
  8. Lad bollerne køle godt af

Creme
2 æg

30 gram sukker

4 spsk maizena

5 dl mælk

1 vaniljestang

  1. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Rør dem sammen med lidt af sukkeret, således at kornene kan skille sig fra hinanden
  2. Pisk æg, sukker, maizena og vanilje godt sammen.
  3. Varm mælken til lige under kogepunktet (sådan ca.) og bland den med æggeblandingen.
  4. Hæld blandingen af æg og mælk tilbage i gryden og opvarm mens der piskes til cremen bliver tyk.
  5. Lad den køle af inden brug

Andet
ca. 200 gram marcipan skåret i 20 mindre stykker

400 gram frosne hindbær

ca. 2 dl fløde

  1. Når bollerne er kølet af skæres toppen forsigtigt af og bollen udhules (vi spiste den overskydende bolle, men man kan sagtens komme det tibage sammen med cremen)
  2. Når bollen er udhulet kommes en lille skefuld hindbær i bunden, oven på hindbær et stykke marcipan og derefter creme
  3. Inden bollen serveres piskes fløden stiv og de resterende hinbær vendes heri
  4. Kom hindbær flødeskummen øverst og læg toppen af bollen oven på
  5. Drys med flormelis og nyd dem med en god kop kaffe eller te :-)
tidligere indlæg næste indlæg

No Kommentarer

Skriv en kommentar