Da det var kapsejlads i Århus forrige fredag, havde vi pakket et par store poser med disse kanelsnegle i vores taske. Kanelsnegle er noget de fleste mennesker kan lide og vi går ind for at jo mere fedtede og snaskede de er – jo bedre! Hvor meget snask man har brug for afhænger selvfølgelig af hvor meget man ruller dejen ud. Vi skulle bruge vores kanelsnegle tidlig fredag morgen og lavede derfor dejen dagen inden, fordelte fyldet, skar sneglene ud og lod dem hæve i køleskabet natten over hvorefter de næste morgen blev bagt – det fungerede rigtig fint og kan bestemt anbefales, hvis tiden er knap. Portionen her giver rimelig mange snegle, så man kan sagtens halvere opskriften, eller også kan man gemme resten i sin fryser ;-). Så har man altid en lille lækker sag hvis man nu pludselig skulle få besøg. Vi synes helt klart at kanelsneglene er bedst med glasur, det gør dem jo bare endnu mere snaskede :-) (scroll down for english version)
Bagværk
Når vi ligger inde med lidt i køleskabet, som vi ikke helt kan finde ud af hvad vi skal bruge til, bruger vi tit nettet til at søge lidt. Christine havde købt sweet potatoes, men havde ikke fået dem brugt, så de lå og kiggede lidt – og de kunne jo ikke bare blive liggende, så noget måtte vi finde på! Efter lidt søgen på nettet faldt valget på en pizza, med bunden lavet på sweet potato. Nu sidder I sikkert og tænker – smager det nu godt!? Vi havde det lidt på samme måde, og derfor besluttede vi os for at prøve det af. Vi synes det blev en smadder lækker pizza. Man skal ikke have en forventning op at bunden bliver sprød, for det gør den ikke, men vi synes stadig den var rigtig lækker – og så er der hverken tilsat gluten eller fedtstof! Vi bagte bunden for sig selv og derefter kom vi vores fyld på – det blev til hytteost, rucola, varmrøget laks, tomater og løg. Vi vil sige at pizzaen minder om den kendte blomkålspizza, vi synes bare, at denne er bedre (selvfølgelig smag og behag), og den skal helt sikkert laves igen herhjemme. Scroll down for english
Som i måske ved havde vi i sidste uge besøg af to søde drenge, der filmede os lidt i køkkenet. Her kommer første film, der er fremgangsmåde til vores opskrift på snurrer med ramsløgspesto – senere på ugen kommer vi med flere film. Vi er ikke så gode til det med film og der skulle da også filmes lidt om, men vi synes altid det er så hyggeligt at se lidt mere personlighed fra de forskellige blogs vi følger så her får i altså også lidt mere personlighed fra os :)
De to drenge (Stephen og Jeppe) er journaliststudenrende og har været forbi i forbindelse med et projekt omkring VoresMad.dk (@voresmad), hvor vi i øvrigt også er gæste-instagrammer i denne uge.
Nedenfor kan i finde opskriften på snurrerne med ramsløgspesto og desuden en lille bonusopskrift, hvor vi også har brugt ramsløg :)
SNURRER MED RAMSLØGSPESTO
Ingredienser (12 snurrer)
Ramsløgspesto
1 stort håndfuld ramsløg
1/2 bundt basilikum
100 gram parmesan
50 gram pinjekerner
1/2-3/4 dl olie
Salt og peber
- Bland alle ingredienserne sammen i en blender1 kom olien i lidt af gangen og stop når konsistensen er god
- Smag til med salt og peber
Dej
10 g gær
1 dl surdej (kan erstattes af 15 g. gær og 1/2 dl vand)
375 ml vand
1 tsk salt
3/4 tsk sukker
1/4 dl olie
2 dl rugmel
2 dl hvidhvede
4 dl hvedemel
Ekstra mel til når dejen skal rulles ud
- Rør gær, surdej, vand, salt og sukker sammen indtil gæren er opløst
- Tilsæt olie og rugmel og bland
- Ælt den hvidehvede og hvedemelen godt sammen med – gerne 10 min på røremaskine. Dejen vil være klistret, men det er meningen
- Stil dejen til hævning i min. 1 time (gerne mere, evt. natten over) et lidt køligt sted – hvis det er natten over så gerne i køleskabet.
- Fordel rigeligt med mel på et bord og hæld dejen ud og vend den lidt rundt, så den er til at arbejde med uden af være for klistret
- Del dejen i 12 lige store dele og rul dem ud
- Fordel pesto på hver del og rul hver flade sammen til en pølse
- Sker hver pølse i to på langs, men lad være med at skære hele vejen igennem (lad den ene ende hænge sammen)
- Rul de to strimler sammen ind over hinanden til en snoet pølse
- Vend strimlerne sammen ind under hinanden – se evt. lidt mere fremgangsmåde i vores tidligere indlæg her
- Placér hver snurrer på en bageplade (eller i en aluform) og bag dem i ovnen ved 200 grader (alm. ovn) i 25 min. til de er gyldne og sprøde på toppen
GRØNNE FISKEFRIKADELLER MED RAMSLØG
Ingredienser (ca. 8 stk.)
400 gram fiskefars
1-2 håndfulde ramsløg
1/2 dl græsk yoghurt
1/2 dl grovvalsede havregryn
Salt og peber
- Blend ramsløg med græsk yoghurt i en blender – smag til med salt og peber
- Kom farsen i en skål og tilsæt den blendede ramsløg, farsen skulle gerne blive fin grøn
- Kom de grovvalsede havregryn i farsen og rør godt rundt
- På en pande kommes lidt olie eller smør. Form farsen til små deller (hvis den klistrer meget kan et glas med vand til at stikke skeen i måske hjælpe)
- Kom dellerne på den varme pande og steg dem til de er færdige og har en flot farve på begge sider (ca. 5-8 min på hver side)
Billeder og film er taget og redigeret af Stephen Haar, Jeppe Bjørn Vejlø og Mikkel Emil Westphal Stephensen
I mandags havde vi besøg at to søde fyre, Jeppe og Stephen. De er igang med et projekt omkring “VoresMad” og var i den forbindelse forbi vores køkken for at lave en film, som vi selvfølgelig deler med jer når den er færdig :-) Vi blev filmet, mens disse snurrer med ramsløgspesto blev lavet og er selv ret spændte på resultatet. Ramsløg kan lige nu findes i diverse skove og smager fantastisk når det bliver forvandlet til en lækker pesto. Vi synes godt at ramsløgene kan være lidt stærke og derfor har vi også tilsat lidt basilikum til pestoen. Derudover har vi undladt hvidløg, da vi tænkte det ville blive for stærkt- men det er selvfølgelig smag og behag. Vi har lavet en slags snurrer før hvor de i stedet blev lavet med soltørret tomattapenade – og man kan sagtens også tilføje anden pesto/smørrelse hvis man har lyst! Vi har spist dem på madpakken samt til en skøn salat og så fik de to filmere også et par med i madpakken til togturen tilbage mod kbh ;-)!
Uhm hvor har vi nydt de sidste par dage med sol og følelsen af sommer – nu må den rigtige sommer gerne snart komme, så man ikke skal bekymre sig om vejret men så man blot kan vågne op til en skøn solskinsdag hverdag! Nå men vi satser på den snart kommer og at den kølige vind ikke rammer alt for hårdt de næste par dage. Lige gyldigt om det er sommer eller ej skal i ikke snydes for endnu en skøn kage med banan og dulce de leche som hovedingredienser – to ingredienser som vi er stor fan af i kombination, så helt galt mente vi ikke det kunne gå ;)! Til Jer, der ikke kender til dulce de leche så er det blot en dåse kondenseret mælk der koges tildækket af vand i 3 timer – vi ved det lyder mærkeligt men det er altså karamel når man åbner dåsen efter at den har kogt i de 3 timer :) Scroll down for english
Påsken nærmer sig, hvilket betyder at vi er gået lidt i “hygge-påske mode” herhjemme. Laura er så heldig at have påskeferie fra i morgen af, mens Christine først har det fra onsdag. For Laura’s vedkommende skal hele påsken tilbringes i sommerhuset på sjælland sammen med vores far og lillebror, hvorimod Christine tager et par dage til Berlin med kæresten. Vi håber på godt vejr begge steder, så man kan komme ud og nyde vejret, når man nu har fri og god tid til det :-)! De små gule kyllinger (som Laura insisterede på skulle med på billederne) faldt vi over for et par uger siden i netto. De minder sådan om påsken da vi boede hjemme, og derfor røg der selvfølgelig en pakke små kyller med hjem. Da vi boede hjemme havde vi en lille rede hængende under vores spisebords lampe, netop med sådan nogle små kyllinger. Hver dag i påsken lagde hønse-mor påskeæg, nogle dage var de store og andre dage var de mindre og måske hvis man var heldig var der mere end ét til hver. En virkelig hyggelig tradition, som godt kunne tænkes at blive taget med videre, til når vi engang selv får børn. Har i nogle hyggelige traditioner i husker fra Jeres barndom?! I det her indlæg, kommer vi med 3 bud på lækre påske-sager. Alle er formet som reder, med æg i, netop for at gøre dem lidt påske-agtige. Man kan selvfølgelig lave det som alle mulige forme og uden æg. Rigtig god påske :-)!
Mmh, hvad er bedre end et godt hjemmebagt brød til en god suppe eller måske en omgang tapas. Vi elsker at bage brød herhjemme og vi elsker at finde lejligheder til at gøre det. Suppe er altid en god lejlighed, vi kan hvert fald ikke rigtig spise suppe uden et stykke brød (måske det bare er en dårlig vane ;-)). Dette foccacia blev netop lavet til en suppe, nemlig denne røde karry suppe, som vi serverede for to af vores veninder til madklub. Opskriften her giver en stor portion og derfor var der også rigeligt brød til dagen efter, hvor menuen stod på tapas. Opskriften stammer fra Emmerys kogebog, og er simpelthen så lækker! Vi bruger en køkkenmaskine til at ælte dejen og hvis man ikke bruger sådan en, er det muligt, at der skal lidt mere mel i, end hvad vi har skrevet – prøv Jer frem indtil dejen hænger sammen men stadig er lidt klistret.
For lidt tid siden var vi inde i en dårlig periode hvor vi spiste lidt for mange usunde sager! Heldigvis sørger vi også for at komme afsted i fitness, så helt runde er vi ikke blevet ;-) Vi har dog meget svært ved at undvære de søde snacks i løbet af en dag og prøver hele tiden at komme med sundere alternativer, sådan at vi ikke skal få vildt dårlig samvittighed hver gang vi snupper en lille snack. Det var sådan denne opskrift blev udviklet. Vi havde lyst til kanelgifter, men viste godt at hvis vi lavede en portion skulle vi nok selv få spist største delen af dem. De her gifler kan derfor ses som et sundere alternative, da vi ikke har tilsæt noget sukker (andet end hvad, der er naturligt) og kun en anelse smør. Vi synes opskriften blev rigtig god og håber nogle af Jer vil prøve den og dele Jeres oplevelse af opskriften med os :-)! Det mest af opskriften er lavet efter vores tidligere pumpkin/kanel snegle, dog her uden græskar. (Scroll down for english version)
Ej hvor vi keder os herhjemme i denne uge. Eller vi keder os på den måde, at vi ikke synes vi har fantastisk meget fritid. Vi har nemlig læseferie, hvilket vil sige at vi bruger det meste af dagen på at læse- og desværre bliver der ikke brugt så meget tid i køkkenet, som vi gerne ville. Når vi skal have en lille pause, bruger vi den dog meget ofte i køkkenet ;-) I dag er heldigvis ikke så slem, for vi skal holde madklub i aften for vores to gode veninder, så der skal forberedes lidt. Vi vil kaste os ud i en thai suppe med hjemmelavet foccacia – hvis det bliver vellykket (hvilket vi selvfølgelig satser stærkt på når det skal serveres for vores veninder) deler vi opskrifterne her på bloggen :-) Disse muffins blev lavet for et par uger siden, da Christine’s veninde var på besøg. Vi har før lavet en chokoladekage uden æg og ville prøve at lave den som muffins i stedet. Derudover kom vi lidt kokosskum på toppen, som faktisk bare er lavet af en dåse kokosmælk – virkelig lækkert. Hvis man ikke er helt vildt fan af kokossmag, kan det stadig godt være, at man kan lide skummet, vi synes nemlig ikke at kokos-smagen var så gennemtrængende :-) Vi håber I alle for en dejlig torsdag! (scroll down for english version)
Vi er vilde med calzone herhjemme – for ja, hvem er ikke vild med en pizza der klappes sammen på midten?! Faktisk har vi være vilde med dem det meste af vores liv. Da vi var små og var så heldig at spise på restaurenter hvor man kunne få pizza lavede vi altid en deler hvor den ene af os valgte en pizza og den anden en traditionel calzone med skinke, svampe, ost og tomat. Der blev også altid bestilt calzone når vi en sjælden gang fik lokket vores forældre til at vi skulle have “købe-pizza” :-) Denne calzone er lavet med det traditionelle fyld og blev spist til aftensmad i løbet af ugen. Opskriften giver ca. 6 halvstore calzoner, så der kom et par stykker i fryseren. Scroll down for english version












