
Vi er i skrivende stund på vej mod Mallorca, hvor den næste uges tid skal tilbringes! Vi skal bo i området, Port D’Andratx sammen med vores kærester, far og lillebror! Vi har før været på Mallora, dog ikke i det område, og glæder os super meget – det er en skøn ø! Turen startede tidligt – kl. 4.00 i morges kørte vi fra Aarhus mod Billund til et fly, der afgår kl. 6.45. Selvom vi er trætte er det da positivt at vi ankommer så tidligt og nærmest bare skal finde poolen, så vi kan flade ud og få os en lille middagslur – det er formentlig tiltrængt! Til flyturen har vi lavet lidt morgenmad. Drengene og far skal have de her skagenslapper med brie og vi skal have en omgang overnight grød, som vi satte over i går aftes. Bollerne blev ligeledes lavet i går og var virkelig nemme. Nogle rigtig gode klatboller, der ikke behøver at hæve hele natten, blot mindst 30 minutter. Opskriften tager udgangspunkt i nogle klatboller fra en af amo’s bagebøger (Den Store Bagebog 5). Vi havde fået forbud mod alt hvad der mindede om noget groft i de her boller hvorfor de er meget “hvide”. Vi forstår ikke at de ikke kan lide vores grove boller – de mætter jo meget mere ;-)! Det er dog meget nemt at gøre dem grovere ved at tilsætte kerner eller grovere mel. Vi har sørget for et par indlæg til Jer mens vi er på Mallorca, hvis der altså er internet, så helt stille bliver her forhåbentlig ikke :-)









