- Side 97
Bulgur/Kerner, Grill, Salater, Tilbehør, Vegetar

COUSCOUSSALAT MED GRANATÆBLE, GRILLET AUBERGINE OG FETA

Vi var til madklub ved vores søde veninde i sidste uge, der bare serverede de lækreste auberginer drysset med granatæble. Da vi i går skulle finde ingredienser til aftenens salat, der gerne måtte minde lidt om sommer, var det to ingredienser der hurtigt poppede op. For at give salaten lidt fyld blev de blandet med fuldkorns couscous, fetaost og friske spinatblade. En lækker frisk og knasende salat. Auberginerne grillede vi i ovnen (desværre ikke på grillen), og det er faktisk det mest tidskrævende til denne salat. Couscous er utrolig nem at tilberede og passer faktisk lidt sig selv. Granatæblet blev tømt for kerner, hvor den smule saft der blev afgivet blev gemt og blandet med i salaten. Der var rigeligt med kerner der nu er gemt til de næste dages morgenmad som drys på müslien. Portionen her er forholdsvis stor, så der også var rester til dagen efter ;-) I Århus ligner det er vejret viser sig fra sin pæne side i dag, hvilket betyder at det er rigtig dårligt læsevejr. Laura skal til sin sidste skiftlige eksamen inden sommerferien i dag og i morgen er der en mundtlig, så hun kan hvert fald ikke nyde vejret i dag. Vi håber i alle får en rigtig god dag :-)! Læs mere

Desserter, Søde sager

CRUNCHY CHOKOLADE

Det er ved at være noget tid siden, at der er blevet lagt noget sødt ud på bloggen og det beklager vi selvfølgelig! Her er der en rigtig sød lille chokolade sag, som smager sindsygt godt! Inspiration er fundet ved Odense Chokolade, dog med lidt ændringer på mængden af ingredienserne. Vi er helt vilde med rittersport med kiks og vi vil faktisk sige, at disse smager meget tæt på! De er lidt bløde i det pga. nougaten og sammen med den knasende kiks er det rigtig godt. På toppen valgte vi at pynte med frysetørrede hindbær, som giver dem et surt lille pust :-). Der kan sagtens pyntes med andet end frysetørrede hindbær, fx andre frysetørrede bær eller hakkede pistacie nødder. Chokolade bidderne er helt ideelle til en god kop kaffe til dessert eller hvis man får gæster om eftermiddagen. De er meget nemme at lave, så det er bare med at komme igang ;-)! Læs mere

Hovedretter, Kød

RULLE AF SVINEKOTELET MED SVAMPE OG ASPARGES

Det er faktisk sjældent at vi gør sådan rigtig meget ud af et stykke kød – vi synes dog at vi gjorde en del ud af dette. Det er svinekoteletter, som vi har banket fladede. Koteletterne blev rullet omkring noget fyld af svampe, persille og asparges – man kan bruge et par træpinde til at holde kødet sammen, så det ikke falder fra hinanden. Vi lavede kødet i ovnen, men inden det kom ind, havde vi brunet det af på panden i lidt olie. Retten kan nemt laves hvis man får gæster, da den ikke kræver de vilde ingredienser og den tager faktisk heller ikke særlig lang tid at lave. Ovnbagte kartofler og en salat ville fungerer rigtig godt til. Hvis i har andre ideer til fyld hører vi gerne fra jer – så kan vi prøve noget nyt næste gang! :) Det behøves selvfølgelig ikke at være svinekoteletter man bruger, bare et stykke kød man kan rulle noget ind i. Og øv hvor var det ærgeligt med Danmark i går!

Læs mere

Snacks, Tilbehør

MINI CAPRESE BIDDER

Caprese salat, som de fleste af os nok kender fra Italien, er en rigtig simpel og velsmagende salat, som virkelig kan serveres til mange ting. Salaten kan hurtigt gøres lidt sjovere ved at anrette tomaterne som små hapsere med et stykke mozzarella i midten. Egentlig var det meningen at der skulle pyntes med basilikum, men den har desværre sagt farvel ude i vores altankasse – den har nok ikke kunne tåle det hårde vejr! Til gengæld vokser vores rucola bare derudaf og er begyndt at give nogle rigtig fine blomster, som man nemt kan pynte med. Denne lille ret er ideel til snack, hvis man får gæster eller som hapser på en buffét. Derudover kan den også sagtens gå som tilbehør til fx lasagne eller andre kød- og kyllingeretter. I aften skal min kæreste og jeg ud og spise ved mine forældre og så skal vi se fodbold – hvor vi selvfølgelig håber på at DK vinder! Hav en rigtig dejlig søndag :-) Læs mere

Kylling, Nemme hverdags retter, Pasta

CREMET AVOCADOPASTA MED TANDOORI KYLLING

I går efter arbejde kørte Christine mod Thisted med kæresten for at besøge hans forældre over weekenden. Det betyder at jeg er alene hjemme, eller faktisk ikke helt for min kæreste bor her nærmest, når Christine ikke er hjemme :-). Min kæreste og jeg læser det samme og sidder derfor begge med eksamen til op over begge ører – heldigvis er der ferie på torsdag!

I går aftes skulle aftensmaden være nem og hurtig og vi lavede derfor denne cremede pastaret med avocadocreme og kylling. Avocadocremen er tæt på at være en meget fint blendet guacamole, hvor jeg også tilsatte lidt olie, philadelphiaost og creme fraiche. Da pastaen var færdigkogt skulle avocadocremen bare blandes i – og her har man faktisk en super god ret! Den kan nemt spises vegetarisk, men vi valgte at tilsætte kylling som vi havde blandet med lidt tandoori krydderi på panden! Som dip til chips eller gulerødder- og agurkestænger fungerer avocadocremen også rigtig godt.

Jeg håber at I kan nyde weekenden og ikke har alt for meget eksamenslæsning :-) Læs mere

Forret, Nemme hverdags retter, Salater

JORDBÆRSALAT MED ASPARGES, AVOCADO OG MANDLER

Efter vi så opskriften på den jordbærsalat som Maria fra smagsløjer havde lavet, ville vi prøve at lave en hurtigst muligt! Smagsløjer er iøvrigt en blog vi synes i skal kigge forbi hvis I ikke allerede kender den – super lækker mad og lækre billeder! Vi havde en del jordbær tilovers fra rugklapperne med brie og jordbær, som skulle bruges – derfor var det jo perfekt at lave en jordbærsalat. I salaten kom der udover jordbær også spinatblade, asparges, avocado, gedeost og lidt hakkede mandler. Derudover havde vi også lavet en dressing til salaten, som bestod af olie, lidt eddike, citronsaft og birkes! Birkes behøver man ikke at tilsætte, men vi synes det ser rigtig fint ud og det giver lidt ekstra knas :-). Vi spiste salaten til aftensmad med et par ciabattaboller, som var til overs, men man ville sagtens også kunne serverer den til noget lækkert kød eller som en forret. Læs mere

Fisk, Forret, Frokost, Hovedretter, Snacks

FORÅRSRULLER MED TUN, KÅL OG GULERØDDER


Efter sidste succes forsøg med forårsruller måtte vi bare prøve igen. Da vi sammetid havde næsten en halv pakke forårsrulledej tilbage kunne det næsten ikke gå hurtigt nok med at komme igang. Selvom fyldet sidst var suverænt synes vi det ville være lidt kedeligt med det samme, så vi ville eksperimentere lidt. Dog var der to ingredienser der gik igen – kål og gulerødder. Derudover blev det til en tunblanding, der var rørt med løg, feta, chili/hvidløgspasta, salt og peber. Inden forårsrullen blev rullet sammen, blev der også lagt lidt friske spinatblade ved. Vi glæder os allerede til at eksperimentere med næste fyld, men det kræver en ny pakke forårsrulledej – nu er der nemlig ikke flere :-) Indtil videre er yndlingsfyldet denne her version med tun, men det kan jo hurtigt ændre sig, nogle gode fif til hvad man kan putte i forårsruller? Læs mere

Frokost, Hovedretter, Kylling

KYLLINGE TACOS MED GUACAMOLE

Efter tacos med bønner, fandt vi ud af, at tacos faktisk var rigtig simple at lave selv. Denne gang er de med kylling, feta, salat, tomater og en grov guacamole. Vi har før lavet pandekager med ca. samme ingredienser og det skyldes at dette nok er en ret vi ville kunne spise hver aften, vi synes det smager hammer godt :-) Dejen til tacos’ne er ikke den helt samme dej, som den vi brugte sidst til dem med bønner, da vi ville prøve om denne her fungerede bedre. Dejen her stammer til gengæld fra opskriften på fladbrød tilsat hørfrø og lidt friske krydderrier, hvor vi bare har prøvet at rulle dejen så tyndt ud som muligt. Til hjemmelavede tacos er denne her opskrift bedre end den anden ;-) Man kan nemt folde dejen uden at den knækker og spise den med hænderne, som man jo skal med en taco! Læs mere

Bagværk, Brød, Forret, Frokost, Salater

NEMME CIABATTABOLLER MED TOMATSALAT

Bruschetta med tomatsalat er altid en sikker vinder som en snack eller forret når man får gæster. Vores blev nu ikke lavet fordi vi fik gæster, men fordi vi havde lyst til det! Brødet tomatsalaten skulle ligge på ville vi lave selv og vi ville gerne lave det som ciabatta brød. Problemet med de opskrifter vi har kigget på i forbindelse med ciabatta brød er, at de tit skal laves over flere dage. Da klokkeslettet vi fandt ud af at vi ville lave disse til aftensmad, var kl 14, skulle det altså være en opskrift, hvor dejen ikke skulle hæve så meget. Inspirationen til denne opskrift kan i se længere nede – alt i alt (med hævetid) tager de ca. 2 1/2 time at lave og så smager de faktisk ret meget ligesom ciabatta brød! Tomatsalaten er super simpel og består bare af tomater, friske spinatblade og hvidløg. Hvis man har lyst kan man altid riste brødene, men da vi lige havde bagt dem, synes vi ikke at det var nødvendigt – det ville være synd. På bunden kom vi lidt hellmanns mayo, som slet ikke gjorde bruschetta’erne dårligere.
Ha en dejlig dag!! Læs mere

Bagværk, Brød, Frokost, Til madpakken

RUGKLAPPER MED BRIE OG JORDBÆR

Fra løbet i onsdag fik vi også en lille smagsprøve på Président Créme med brie. Vi elsker brie, så den var vi bestemt ikke kede af lå i vores goodie back. Vi skulle finde på noget at lave med den og det blev til denne meget simple sandwich lavet i en rugklapper. Rugklapperne er lavet efter samme opskrift som vores rugboller, de blev bare trykket flade. I rugklapperen kom der udover brie også lidt spinatblade og friske jordbær. Vi er sikre på den smager bedst hvis man bruger de danske ;-). Jordbær sammen med brie lyder måske underligt, men vi synes at det smagte rigtig godt – de friske jordbær sammen med den cremede brie var lækker! Helt sikkert en rugklapper vi skal lave mange gange igen i løbet af sommeren. ‘Rigtig’ brie kan selvfølgelig også sagtens bruges :-) Vi håber i får en god start på ugen. Laura skal til eksamen i dag og i aften skal vi (+kærester) ud og spise ved vores forældre – det bliver dejligt. Læs mere