
Dette var nr 2 pizza der skulle prøves efter den lækre chokolade/jordbær pizza. Her har vi smurt peanutbutter ud på en bagt pizzabund og ovenpå kom vi bananer i skiver og hakket mørk chokolade og mandler. Smadder lækkert synes vi – peanutbutter og banan er bare gode venner :-) Pizzaen blev lavet sidste aften Laura var i Australien, hvor der virkelig skulle hygges! Det blev gjort i bedste maner med senge på gulvet og filmen Blåmænd på computeren, den er simpelthen så sjov den film, heh.

Hvis man elsker pariserlinser, er de her et sikkert hit, mums hvor er de gode. Ideén kom en af de sidste dage Laura havde i Sydney, hvor vi havde lyst til at prøve en pepermynte essence, vi havde købt. Pebermynte massen blev lavet af æggehvider, mel, mælk og så lidt essence afhængig af hvor meget smag man ønsker. Først blev massen stillet på køl, hvorefter den nemt kan formes til små kugler, der dyppes i smeltet chokolade. Derefter kom de på køl igen og lidt efter er de klar til at blive smagt. Afhængig af om man bedst kan lide massen hård eller lettere flydende kan de opbevares i fryseren eller køleskabet. Laura er stadig på vej hjem til DK og skulle senere lande i Düsseldorf inden turen går mod København. Vejret har i Sydney i dag været fantastisk og efter 2. eksamen blev der slappet af i solen :-)


Til dette brød fik vi inspiration fra et af de mange hyggelige bagerier i Surry Hills her i Sydney. En dag til frokost vi fik nemlig et olivenbrød. Det var simpelthen så lækkert og væden fra olivene gjorde brødet ekstra lækkert der omkring. Vi prøvede os frem med en normal bolle-dejs opskrift, hvor vi bare tilsatte lidt mere mel end normalt – sådan at dejen blev fast. Dejen blev rullet ud til et langt stykke så olivene og de bagte røde peberfrugter kunne lægges i lag. Vi lavede det i en bradepande hvor der først kom et lag dej, derefter pressede vi olivene og peberfrugter ned i dette lag og lagde et lag dej til ovenpå – i alt blev det til 3 lag dej og til toppen havde vi også oliven og peberfrugt, som vi trykkene godt ned. Brødet egner sig rigtig godt til et tapasbord eller fx en god salat, som vi spiste det til.

![]() |
| Kollage fra meyou |
For lidt tid siden blev vi kontakte af Emily (der står bag bloggen Emily Salomon). Hun spurgte om vi kendte til Meyou og her måtte vi svarer nej. Det er der blevet lavet om på siden og vi kender faktisk en hel del til det nu. Det er et smart univers hvor man kan finde alle mulige slags gaver (en lille samling på collagen ovenfor).
Hun var så sød at give os en gave, som vi kunne give til Jer, fordi vi har rundet de 1000 følgere på bloglovin’. Det betyder at I har chancen for at vinde et sæt (2 stk.) af disse søde små kopper fra Bloomingville. Gaven har vi selv valgt og vi har selv nogle krus derfra, de er simpelthen så fine.
![]() |
| Billede taget fra Meyou |

Dette er lidt af en ‘reste’ ret, da man egentlig bare behøver kartofler og lidt ekstra. Hvis man har kartofler og æg er det bare med at komme det i, som man ellers kan finde i sit køkken og på denne måde har man en meget nem ret og samtidig undgår man spild af mad :-) I denne tortilla kom vi det i vi kunne finde i Christines køleskab og det blev til spicy salami (virkelig lækker pølse man kan få hernede) squash, revet parmesan og persille. Det blev ikke til særlig mange ingredienser, men retten var stadig virkelig smagfuld. Vi har haft en rigtig lang dag i dag. Kl 8 tog vi hjemmefra og så gik turen ellers mod Blue Mountains, hvor vi vandrede rundt i 4 timer. Vi så en masse flot skov og vandfald. Puha benene er trætte efter sådan en tur!


