- Side 111
Bulgur/Kerner, Hovedretter, Nemme hverdags retter, Salater, Tilbehør

QUINOA MED FIGNER, MOZZARELLA OG SERANOSKINKE

Denne salat stammer fra det elskede Spis Bedre blad. Dog er de friske figner erstattet med tørrede – vi ved ikke hvorfor men de var ikke nemme at anskaffe sig. En nem salat, der kun tager den tid at lave som quinoaen skal koge. Sammen med quinoaen blandede vi de tørrede figner, mozerella, seranoskinke, cherry tomater og hakket frisk spinat. En frisk og mættende ret. Til salaten serverede vi en skåret rugbolle. Selvom quinoa ikke er en kornsort, vil man helt sikkert også kunne bruge enten bulgur eller couscous i denne salat – det gode ved quinoa er, at det har et højt protein indhold. Det er vigtigt at skylle quinoaen godt før brug, da de har et højt indhold af saponiner, som godt kan gøre quinoaen bitter. Udover i salater, kan quinoa også sagtens anvendes i bagværk eller grød.  Læs mere

Hovedretter, Tilbehør

RICOTTA OG SPINAT LASAGNE

Vi har efterhånden fået en del lasagneopskrifter ind på bloggen, men vi synes nu, at denne er en af dem, som vi helt sikkert vil anbefale jer, at i prøver. Det er en meget nem og lækker vegetar lasagne med svampe, spinat, lidt tomatsauce og ricotta (som virkelig giver lasagnen en cremet og blød konsistens)- og selvfølgelig lasagneplader. Selvom der skulle ricotta i, tillod vi os også at komme lidt morneysauce i. Da tomatsauce tit kan virke dominerende i forhold til andre ting, valgte vi ikke at komme særlig meget i.  Man ville sagtens kunne have taget flute til eller fx tilføje laks eller kylling. Når der nu ikke er kød i lasagnen, kunne den også fungere som tilbehør. Læs mere

Frokost, Til madpakken

MEGET NEM MINI CALZONE

Denne calzone er simpelthen så nem, at lave og egner sig derfor rigtig godt til en dag, hvor man er sent hjemme. Den tager lige omkring 20 min at lave, og derudover er det ikke mange forskellige ingredienser der skal i. Vi orkede ikke det store, så vi købte en færdig lavet pizzadej og tomatsauce (selvom vi er lidt imod det), men det blev faktisk rigtig godt. Opskriften er taget fra det nyeste Bolig Liv, som udover disse mini calzoner også har nogle andre opskrifter, som ser gode ud. I calzonerne kom vi tomatsauce, serranoskinke, frisk mozzarella og svampe. Da de var færdige, kom vi lidt friske spinatblade udover. Calzonerne er super gode til både aftensmad eller frokost. Læs mere

Bagværk, Desserter, Søde sager, Tærter

BLOMMETÆRTER

Da vi tidligere i dag var ude for at købe ind, faldt vi over en pose blommer til en 5’er. Det var helt klart et tilbud vi slet ikke kunne stå for, og der røg med det samme en pose i kurven :-). Da vi kom hjem fandt vi en opskrift på blommetærte. I stedet for at lave en stor, valgte vi har lave små, vi havde dog kun tre små forme, så det blev over flere omgange. Mørdejen til tærten var meget nem at lave, og kræver ikke andre ingredienser, end dem man normalt har i sit køkken (hvis man bager ofte). Vi smagte på blommerne, inden vi puttede dem i tærten. De virkede lidt sure i det, så vi valgte at hælde lidt ekstra sukker over blommerne, da vi havde puttet dem i tærten. Blommerne ville man sagtens kunne erstatte med æbler, pærer eller fx blåbær. Læs mere

Snacks

FRA KOKOSNØD TIL KOKOSSNACK

Vi er nu hjemvendt fra en super fed skiferie i det franske og har måske ikke levet helt sundt med alt det øl der er blevet drukket. Af denne grund synes vi det var passende med en lidt sundere snack, nemlig kokos – skabt af en kokosnød. Det store projekt her er at få kokosnødden flækket. Vi plejer (da vi boede hjemme) at smadre den på stenene ude i indkørslen, men da vi nu bor på 4. sal, synes vi ikke det ville være så hensigtsmæssigt at smide den udover altanen, vi måtte altså finde på noget andet. Læs mere

Anbefalinger, Mad oplevelser

FRU MØLLERS MØLLERI

Det meste af dagen i dag, har vi være med vores mor ude på et mølleri, der hedder Fru Møllers Mølleri. Det ligger i Odder, og derfor ikke så forfærdelig langt fra Aarhus, når man har en bil. Vi havde aldrig været der før, men det havde vores mor – og hun vidste at det ville være noget for os :-). Vi vidste med det samme, at kameraet skulle med under armen, så vi kunne vise jer, lidt af hvad der foregår derude. Det er et rigtig hyggeligt sted, der sælger nymalet mel og kaffe, forskellige sylterier, kager, kødprodukter, vin og andre mejeriprodukter. Ved Fru Møllers Mølleri er der også en restaurant, hvor vi havde planlagt at spise frokost. Det blev til “Madhusets tapasplanke” til alle 3 – og den var bare lige i øjet. Som navnet siger fik vi serveret en kæmpe planke med alt fra stegt laks, til lækker ost. Til frokosten fik vi alle en lækker øl, fra Klosterbryggeriet der hed Skt. Søren. Efter frokosten gik vi over i bageriet, hvor vi købte et langtidshævet surdejsflute til suppen vi har fået i aften. Læs mere

Bagværk, Brød, Tartine Bread

HJEMMELAVEDE BAGUETTES

YES, så blev det endelig tid til, at jeg skulle bage mine første brød, ud fra den starter jeg har brugt de sidste mange dage på! Jeg valgte at lave baguettes, da vi skal på skiferie i morgen, fredag, og det ville passe perfekt med en sandwich i sådan et til busturen. Det var en lang opskrift jeg skulle igennem, og man skal helt sikkert sørge for, at have læst den igenne et par gange, inden man starter – gjorde jeg i hvert fald selv. Det kan godt virke, som et lidt uoverskueligt projekt, men når man først er ude i det, og har smagt det færdige resultat, har det været alt tiden værd. Læs mere

Hovedretter, Indisk, Kylling

CHICKEN MASALA

I denne uge var det vores tur til at holde madklub for vores veninder. Vi er alle gode til at lave lækre eksperimenterende retter, og vi lavede, som vi aldrig havde prøvet før. Vi søgte lidt på nettet og faldt over denne indiske ret, nemlig Chicken Masala. Vi har faktisk aldrig prøvet, at lave noget indisk før, og var derfor lidt spændte på hvordan det skulle gå – da vi ikke havde nogen idé om hvordan det skulle smage. Selvom der skal en del krydderier i, er det faktisk ikke en særlig svær ret at lave – og så er det jo faktisk alle krydderierne, der går retten så lækker som den er. Da naan brød også stammer fra Indien, var det selvfølgelig oplagt at servere disse til denne Chicken Masala. Læs mere

Bagværk, Brød, Snacks, Til madpakken

PØLSEHORN

pølh2

På fredag drager vi til sydfrankrig på ski, og til en skitur, er det altid super lækkert med pølsehorn. Vi plejer, at have et par med i lommerne når vi er ude på pisten (så store er de jo ikke :-)). Og så er det også altid lækkert, at få et om eftermiddagen når man kommer hjem efter en lang dag, eller om natten når man kommer hjem fra byen :-). I de her pølsehorn, er der tilsat lidt rugmel, så de mætter lidt mere end normalt. Derudover er der heller ikke noget smør i – som også gør dem lidt sundere! Derudover er det jo også altid rart at have en pose pølsehorn liggende i fryseren til eftermiddagsmad.

Læs mere

Fisk, Forret, Nemme hverdags retter, Salater

SALAT MED SESAM MARINERET TUN

Nu har vi haft disse tunbøffer liggende i fryseren, og vi blev enige om, at det var på tide at spise dem. Vi elsker tun, lynstegt tun, der har fået 1 min på hver side – desværre er det ikke helt billigt. Vi fandt dog de her tunbøffer på tilbud. Denne sesam marineret tun, som vi har stegt få minutter på panden, er helt uimodståelig og meget hurtig at lave. Vi har valgt at lave en salat med avocado, spinatblade, agurk og revet gulerod til tunen. Derudover lavede vi også en dressing, der bestod af lidt grov sennep, olie og balsamico. Læs mere