FRU MØLLERS MØLLERI –
Anbefalinger, Mad oplevelser

FRU MØLLERS MØLLERI

Det meste af dagen i dag, har vi være med vores mor ude på et mølleri, der hedder Fru Møllers Mølleri. Det ligger i Odder, og derfor ikke så forfærdelig langt fra Aarhus, når man har en bil. Vi havde aldrig været der før, men det havde vores mor – og hun vidste at det ville være noget for os :-). Vi vidste med det samme, at kameraet skulle med under armen, så vi kunne vise jer, lidt af hvad der foregår derude. Det er et rigtig hyggeligt sted, der sælger nymalet mel og kaffe, forskellige sylterier, kager, kødprodukter, vin og andre mejeriprodukter. Ved Fru Møllers Mølleri er der også en restaurant, hvor vi havde planlagt at spise frokost. Det blev til “Madhusets tapasplanke” til alle 3 – og den var bare lige i øjet. Som navnet siger fik vi serveret en kæmpe planke med alt fra stegt laks, til lækker ost. Til frokosten fik vi alle en lækker øl, fra Klosterbryggeriet der hed Skt. Søren. Efter frokosten gik vi over i bageriet, hvor vi købte et langtidshævet surdejsflute til suppen vi har fået i aften.



Lidt billeder fra den hyggelige restaurant, som egentlig ikke er vildt stor. 
Super hyggeligt med de store mørke træ bjælker i loftet og det lyse klinke gulv.
 
På tapasplanken var der:
Stegt laks med dild
Tre slags spegepølser
Salat af durumkerner med årstidens grøntsager
Aioli, Basilikumspesto, Syltede rødløg
Paté med peberfrugter, hasselnød og timian
Ost med søde nødder
Spegeskinke
Oliven
 
Til planken blev der serveret tre slags hjemmebagt brød inde fra bageriet
 
Vi sluttede af med en dejlig kop mellemristet kaffe fra stedet, hvor vi delte en fastelavnsbolle til. Den blev spist så hurtigt, at vi ikke nåede at tage et billede :-)
 

Lidt billeder fra det hyggelige bageri

Tre opskrifter fra bageriet, fuldkornsbrød, grove boller eller brød og knækbrød med fuldkorns hvidhvede og masser af kerner. Vi håber i kan læse dem- hvis det går helt galt har vi dem i papir udgave. Vi skal helt sikkert prøve, at lave knækbrødene, de så SÅ gode ud.
 
Hvis i er fra Aarhus eller omegn, er dette mølleri klart et besøg værd!
tidligere indlæg næste indlæg

2 Kommentarer

  • Reply frk. sveske 20 januar, 2012 at 08:58

    Hi Twins,
    Uhm, det ser hyggeligt ud og ligner et sted, hvor jeg nemt kunne købe mig fattig… Elsker brød… desværre lidt for meget ;-)
    God weekend til jer.
    – frk. sveske

  • Reply twin-food 20 januar, 2012 at 11:55

    Hej frk. sveske. Ja lige præcis, der var så mange lækre ting der ude. Helt sikkert et besøg værd. Også god weekend til dig :)

  • Skriv en kommentar