
Vi havde lidt forskellige rester tilbage i køleskabet, som skulle bruges – bl.a serrano skinke og laks. Vi besluttede os for at lave nogle wraps, som vi er stor fan af! Da vi var ude og handle faldt vi over nogle fuldkornspandekager, som straks røg ned i kurven. Hjemmelavede pandekager smager godt, men hvis man ikke har god tid, kan man også sagtens finde nogle gode i supermarkedet. I pandekagerne kom vi cream cheese og spinatblade. Derudover puttede vi røget laks i den ene og serrano skinke i den anden. Det var det eneste vi fik til aftensmad, og det var super lækkert og let. :-) Som fyld kan man bruge mange forskellige ting, så det er bare med at vælge sit eget favorit fyld! Wraps’ne ville sagtens kunne fungerer som en snack eller forret. Vi lavede faktisk den med laks til forret nytårsaften. Til frokost ville de også være lækre!


