- Side 104
Hovedretter, Kød, Nemme hverdags retter, Salater

THAI BEEF SALAD MED CASHEW NØDDER

Det er ikke så forfærdelig meget thai-mad vi får, men min (Laura) kæreste elsker maden. Da jeg skulle spise med ham den anden dag, bestemte han derfor, at vi skulle have denne salat. Han havde smagt den før, og vidste at den smagte rigtig godt ;-). Salaten er meget nem og lave samtidig med at den er frisk og let. Udover oksekød i tern er der også tilsat agurk, forårsløg, rødløg, frisk ingefær, chili, lime og cashew nødder. Alle disse ingredienser blev serveret oven på glasnudler og der blev drysset med lidt sorte sesam på toppen. I stedet for glasnudler, ville man også kunne servere ris til. Opskriften kommer faktisk fra den samme salat bog som salaten med sukkerærter og kylling. Den har en masse uimodståelige salater, der venter på at blive lavet!

Læs mere

Højtider

TWINFOOD’S PÅSKEFROKOST

I går var vi hjemme ved vores familie med kærester og bedsteforældre for at holde vores årlige påskefrokost. Det var rigtig hyggeligt og det var dejligt at se vores mormor og morfar igen. De bor på sjælland, så det er ikke så ofte vi ser dem. Sidste år prøvede vi for første gang at lave æggeløb. I vores familie går det ud på, at vores far gemmer æg rundt i haven, og så gælder det om for os andre at finde dem – den der hurtigst finder 4 har vundet. Det kan godt være det lyder lidt let, men det er det bestemt ikke, det kan godt tage en times tid, før den første har fundet 4 – i alt er der 18 æg. Som sagt prøvede vi legen første gang sidste år og selvom den yngste (vores lillebror) er 17, var vi allesammen helt bidt at legen og det er derfor blevet indført, at vi skal have æggeløb hvert år! I år var det vores lillebror der løb med førstepladsen, og Laura der kom på anden pladsen :-) Efter æggeløbet skulle vi have lækkert mad! Vi har taget et par billeder af noget af det der kom på bordet. Vi håber I har haft nogle rigtig gode påskedage! Læs mere

Hovedretter, Nemme hverdags retter, Vegetar

PASTA MED HYTTEOSTSALAT

Efter sidste gangs succes, der bestod af spinatpandekager med hytteost, kom hytteost igen på menuen!  Vi valgte at lave en simpel, men lækker, salat. Udover hytteost kom der også peberfrugt, agurk, tomat, forårsløg og lidt citronsaft i. Det er meget i perioder om vi har hytteost i køleskabet, i nogle perioder spiser vi det hele tiden, og i andre glemmer vi at det findes – lidt mærkeligt når vi bare elsker hytteost!! En ingrediens der iøvrigt kan bruges til så mange ting hvis man lige har det i køleskabet. Vi bruger det ofte i tærte, lasagne, risotto eller æggekage – det kan faktisk kommes i rigtig mange ting :-). Vi serverede denne hytteost-salat oven på sort pasta og det hele smagte virkelig godt sammen. Salaten ville også egne sig godt i en sandwich med noget lækkert brød, oven på en omelet, blandet med quinoa eller andre kerner. Læs mere

Anbefalinger

BRUNCH HOS KÄHLER SPISESALON, ÅRHUS

Som skrevet tidligere var vi forbi Kähler’s spisesalon i weekenden til brunch – og her er lidt stemningsbilleder! Vi var så heldig at få et gavekort til stedet julegave. Gavekortet blev givet at vores rigtig gode veninde Chanette, som havde hørt at deres brunch var super god. Derfor aftalte vi at vi skulle ind og prøve den sammen palmesøndag. Brunchen var super lækker og havde virkelig mange gode ting – bestemt ikke sidste gang vi prøver den! Udover den gode brunch, er det også et rigtig hyggeligt sted med service og pynteting, som kun kommer fra Kähler. Stemningen er god og vi var begge så heldige at få en stol med et dejlig varmt uldtæppe i, så vi sad rigtig godt :-). Vi havde bestilt bord og det fandt vi ud af var en rigtig god idé. Til maden fik vi en chai latte. Læs mere

Morgenmad, Søde sager

NUTELLA MED HASSELNØDDER

Nutella er en slags smørepålæg, som virkelig er nemt at lave selv. Da vi boede hjemme lavede vores mor det engang i mellem. Vi er egentlig ikke vokset op med nutella, vi har dog altid haft pålægschokolade. Selvom det ikke er noget vi er vokset op med, synes vi det er en rigtig lækker ting! På en hjemmebagt lun bolle er det virkelig godt. Denne her nutella er lavet ud af chokolade, fløde, smør, appelsin skal og ristede hasselnødder. Man kan selvfølgelig selv bestemme om man vil have nødder og/eller appelsin skal i. Andet ville helt sikkert også være en mulighed, fx pistacienødder. Vi kan godt lide at der er nødder i, da det gør den ekstra grov. Det er en rigtig lækker nutella, som er kraftigere i smagen end normal nutella – så man behøver ikke at komme så meget på brødet! Den kan holde sig i køleskabet i ca. 2 uger – selvom den nok er væk før ;-) Læs mere

Forret, Hovedretter, Nemme hverdags retter, Pasta

PASTA MED TOMATSAUCE OG TIGER REJER

I lørdags skulle jeg (Laura) spise alene. Når man er vant til at lave mad til to personer, synes jeg altid, at jeg vil lave noget nemt, når jeg er alene, fordi jeg ikke orker det store. Jeg havde været på arbejde om dagen, hvor chefen, Lars, var så sød at give mig lidt mad med hjem, fordi jeg ikke anede hvad jeg skulle lave.  Det blev til pasta med tomatsauce og tigerrejer. Tomatsaucen og tigerrejerne blev sponsoreret af skovmøllen :-). I tomatsaucen var der bl.a kapers, som jeg elsker – kan sidde og spise dem uden noget andet! Tigerrejerne vendte jeg på panden i lidt hvidløg og hakket persille. Tigerrejerne og tomatsaucen blev serveret med fuldkornspasta. En lækker ret, som ikke tager mere en 15 min at lave! Læs mere

Frokost, Hovedretter, Kylling

KYLLINGEBURRITOS MED GUACAMOLE

Påskeferien er startet og det er desværre ikke alle der har ferie. Christine er jo i praktik og har først fri når helligdagene starter. Det er derfor ikke blevet til helt “ferie-mad” endnu. Med ferie-mad mener vi måltider hvor man næsten har uendeligt med tid til at forberede aftensmaden. Vi elsker at lave mad og ser dage hvor man virkelig kan kredse om et måltid som nogle gode og inspirerende dage. Nå… men det var jo ikke en af de dage, og vi ville derfor helst kaste os over noget nemt. Vi tog derfor lidt kyllinge kød op fra fryseren og fandt på at lave denne her nemme men også nye opskrift. Kyllingen rev vi fra hinanden og derefter blandede vi den med tomatsauce, canelli bønner, fajita krydderri, falafel krydderi og salt og peber. I burritoerne kom, udover kyllinge blandingen, salat, cherry tomater, agurk, forårsløg, revet ost og guacamole. Normalt er ris også en ingrediens i burritos, men dem undlod vi.

Læs mere

Dip/Salsa, Tilbehør

HJEMMELAVET GUACAMOLE

Guacamole er en lækker dip, der indeholder en af vores yndlings ingredienser, avocado! I vores verden kan guacemole næsten bruges til alt – i en lækker sandwich, til snacks, som tilbehør til kartofler, fisk, osv. Der er simpelthen ingen grænser. Denne her guacamole er lavet lidt grov, hvor der udover avocado er tilsat rødløg, hvidløg, citronsaft, salt og peber. Somme tider kommer der også tomater eller peberfrugt i for at give den lidt mere fyld. Vi brugte den i madpandekager. Læs mere

Morgenmad

GRÆSK YOGHURT MED HONNINGRISTET MUSLI OG SIRUP


Efter en lækker brunch på Kählers spisesalon i weekenden (der kommer selvfølgelig lidt stemningsbilleder på bloggen på et tidspunkt), havde vi vildt meget lyst til yoghurt med müsli og sirup. Normalt spiser vi hjemmelavet müsli til morgenmad, men vi havde lyst til en lidt mere crunchy en, så vi ristede det på panden i stedet for. Ingredienserne er de samme som vi normalt kommer i vores müsli; solsikkekerner, havregryn, boghvedegryn, kokos, hørfrø og ristede hasselnødderne – det hele blev vendt rundt i honning, hvor man selv kan tilsætte alt efter hvor crunchy man ønsker den. Da vi lige har lavet kumquat sirup, var det selvfølgelig denne der skulle over müslien til sidst. Det hele smagte virkelig lækkert og vi glæder os allerede til at vi skal have det igen i morgen tidlig :-) Læs mere

Bagværk, Desserter, Søde sager

MAZARINKAGE MED CHOKOLADEGANACHE

Når vi skal hjem til vores forældre og spise, tilbyder vi ofte at tage lidt lækkert med til kaffen. Vi elsker at eksperimenterer med nye kager, så det er en god undskyldning til at få lov til at gøre det ;-) Denne gang skulle det selvfølgelig også være noget nyt, som vi ikke havde prøvet at lave før. Det blev til en super svampet mazarinkage med chokolade ganache. Som et lille alternativ til al den smør der ofte skal i kager, erstattede vi en del af denne med æblemos. Vi (og familien) kunne faktisk ikke smage  forskel, udover at den måske var mindre “tung” at spise, hvilket jo kun er positivt.

Vi er ikke imod at spise ordentlig kage (og gør det også), når den laves, men vi finder alligevel sommetider på alternativer, så det ikke bliver helt så fedt :-) På toppen kom vi hakkede pistacienødder. Kagen blev lige som vi ville have den, svampet og fugtig – på ingen måde tør. Det er helt sikkert ikke sidste gang, at denne kage bliver lavet, da den udover at være lækker også var meget nem at lave! Perfekt som dessert og til en lækker kop kaffe :-) Læs mere