PASTA MED TOMATSAUCE OG TIGER REJER –
Forret, Hovedretter, Nemme hverdags retter, Pasta

PASTA MED TOMATSAUCE OG TIGER REJER

I lørdags skulle jeg (Laura) spise alene. Når man er vant til at lave mad til to personer, synes jeg altid, at jeg vil lave noget nemt, når jeg er alene, fordi jeg ikke orker det store. Jeg havde været på arbejde om dagen, hvor chefen, Lars, var så sød at give mig lidt mad med hjem, fordi jeg ikke anede hvad jeg skulle lave.  Det blev til pasta med tomatsauce og tigerrejer. Tomatsaucen og tigerrejerne blev sponsoreret af skovmøllen :-). I tomatsaucen var der bl.a kapers, som jeg elsker – kan sidde og spise dem uden noget andet! Tigerrejerne vendte jeg på panden i lidt hvidløg og hakket persille. Tigerrejerne og tomatsaucen blev serveret med fuldkornspasta. En lækker ret, som ikke tager mere en 15 min at lave!

 

Nu fik jeg min tomatsauce fra arbejdet, men hvis ikke, havde jeg lavet denne, da den er super nem! Man skal bare lige huske selv at tilføje lidt kapers, hvis man er til det.

Ingredienser til tigerrejer:
ca. 7 tigerrejer
1 fed hakket hvidløg
Lidt hakket persille

Start med at lave tomatsaucen, mens den simrer kan pasta og tigerrejerne laves. Kog pastaen som anvist på pakken.
Kom olie på en pande og når dette er vandt kommes tigerrejer, hvidløg og persille på panden. Vend det hele rundt indtil rejerne har fået en mere lyserød farve – det tager ikke mere end et par minutter.

Hæld vandet fra pastaen og kom det i tomatsaucen. Anret pastaen med tomatsaucen på en tallerken og fordel tigerrejerne udover.

tidligere indlæg næste indlæg

2 Kommentarer

  • Reply Det Lyseblå Køkken 5 april, 2012 at 10:58

    Hej Laura

    Fantastisk lækker lille ret du har kreeret. Ikke så mange dikkedarer bare masser af gode rene råvarer.

    God påske

    Mange hilsner
    Maj

    PS! Skøn side, skøn passion for mad.

    • Reply Laura og Christine 5 april, 2012 at 18:03

      Hej Maj.
      Mange tak for din søde kommentar! Retten var nemlig rigtig simpel, og så smagte den bare så godt!
      Du må også have en god påske :-)
      Hilsen Laura

    Skriv en kommentar