Til madpakken – - Side 7
Browsing Category

Til madpakken

Forret, Frokost, Til madpakken

RUGKLAPPER MED MELON OG SERRANOSKINKE

Laura har jo fået sommerferie og det betyder overskud! Overskud til at lave en lækker frokost med det man allerbedst kan lide! Vi elsker melon med serranoskinke, som er en sikker vinder til en forret – specielt om sommeren! Her har vi lavet det om til en sandwich ved bare at komme melon og skinke i en rugklapper – meget simpelt, men super lækkert. På bunden smurte vi med lidt Hellmanns mayo – bare for at gøre det lidt lækre :-) Hvis man ikke er til mayo, er vi sikre på, at den også vil smagte rigtig godt uden. Det blev også til et par haspere ved siden af, bare med melon og skinke! Melonen vi brugte var en galia melon, da det er den vi synes smager bedst til denne ret! Hvis vi havde haft avocado var dette også kommet i rugklapperen, men det havde vi desværre ikke. Læs mere

Bagværk, Brød, Frokost, Til madpakken

RUGKLAPPER MED BRIE OG JORDBÆR

Fra løbet i onsdag fik vi også en lille smagsprøve på Président Créme med brie. Vi elsker brie, så den var vi bestemt ikke kede af lå i vores goodie back. Vi skulle finde på noget at lave med den og det blev til denne meget simple sandwich lavet i en rugklapper. Rugklapperne er lavet efter samme opskrift som vores rugboller, de blev bare trykket flade. I rugklapperen kom der udover brie også lidt spinatblade og friske jordbær. Vi er sikre på den smager bedst hvis man bruger de danske ;-). Jordbær sammen med brie lyder måske underligt, men vi synes at det smagte rigtig godt – de friske jordbær sammen med den cremede brie var lækker! Helt sikkert en rugklapper vi skal lave mange gange igen i løbet af sommeren. ‘Rigtig’ brie kan selvfølgelig også sagtens bruges :-) Vi håber i får en god start på ugen. Laura skal til eksamen i dag og i aften skal vi (+kærester) ud og spise ved vores forældre – det bliver dejligt. Læs mere

Snacks, Til madpakken

NØDDEBAR

Opskriften på disse nøddebarer stammer faktisk fra vores mor. Den indeholder forskellige kerner og nødder og super god som en lækker og sundere snack i løbet af dagen. Barrene består af mandler, hasselnødder, solsikkekerner og sesamfrø. Derudover tilsatte vi også to lidt anderledes ingredienser hvor den ene var en lille pakke kelloggs All-bran regular. Efter “Alt for damernes” kvindeløb i onsdag havde vi fået et par smagsprøver med hjem, hvor disse var en af dem. Vi kan gode lide dem oven på morgenmad, og tænkte at de ville sagtens ville kunne blive tilsat denne snack – det synes vi faktisk fungerede rigtig fint. Den anden ingrediens er hampfrø. Dem tilsatte vi som fint mel, efter de var blevet kørt på vores kaffekværn. Frøene indeholder nærmest alle de aminosyrer og essentielle fedtsyrer, som vi mennesker skal bruge for at fungere optimalt. De har en lidt nøddeagtig smag og var derfor gode at tilsætte til denne snack. Vi er sikker på at de som snack gør det godt, men derudover kunne de også knuses og smides på yoghurten. Vi håber i får en rigtig dejlig lørdag! Læs mere

Bagværk, Frokost, Morgenmad, Til madpakken

GULERODSBOLLER

Vi plejer at have boller i fryseren, som vi nemt kan tage op hvis vi har lyst til det. Til frokost har vi de grove rugbrødsboller og til morgenmad plejer vi har have nogle lidt lysere nogle, fx disse. Det var tid til lidt udveksling og det blev til de her gulerodsboller. Vi spiste dem til en lækker salat til aftensmad. Vi har også spist dem til både morgenmad og frokost – hvor de også egner sig rigtig godt! Bollerne består af hvedemel, gær, grahamsmel, lidt honning, solsikkekerner og gulerødder. De er super nemme at arbejde med, da den ikke kræver at man har hænderne i dejen. Opskriften kommer fra Jakobsen’s honning. Nogle boller hvor vi ikke helt er færdige med at eksperimentere, da vi tænker at prøve at udskifte guleroden med squash eller rødbede. Hvilke grøntsager plejer i at putte i jeres boller? Læs mere

Bagværk, Forret, Frokost, Snacks, Til madpakken, Vegetar

AVOCADOSALAT SANDWICH

Denne sandwich er til de dage, hvor man skal forkæle sig selv til frokost! Ikke i forhold til at den er besværlig at lave, men fordi den virkelig smager godt! Hvis man har lyst til noget nemt og let til aftensmad, kan den også sagtens gå der. Til alle dem der elsker guacamole – eller bare avocado, er denne opskrift et sikkert hit! Udover avocado er der også kikærter, hytteost, tomater, hvidløg og citron i salaten – hvis man ikke er så vild med kikærter, kan disse selvfølgelig bare undlades. Avocadosalaten ville også sagtens kunne bruges som dipping til fx gulerødder og agurker i stænger eller crackers (ligesom guacamole). Hvis salaten blandes med koldt kogt pasta er vi sikre på, at dette også ville smage vildt godt! Det er bestemt ikke sidste gang vi laver denne sandwich. Opskriften giver en rimelig stor portion, så der var også til madpakken dagen efter – mums :)!

Læs mere

Fisk, Forret, Frokost, Hovedretter, Nemme hverdags retter, Snacks, Til madpakken

LÆKRE WRAPS

laksw2

Vi havde lidt forskellige rester tilbage i køleskabet, som skulle bruges – bl.a serrano skinke og laks. Vi besluttede os for at lave nogle wraps, som vi er stor fan af! Da vi var ude og handle faldt vi over nogle fuldkornspandekager, som straks røg ned i kurven. Hjemmelavede pandekager smager godt, men hvis man ikke har god tid, kan man også sagtens finde nogle gode i supermarkedet. I pandekagerne kom vi cream cheese og spinatblade. Derudover puttede vi røget laks i den ene og serrano skinke i den anden. Det var det eneste vi fik til aftensmad, og det var super lækkert og let. :-) Som fyld kan man bruge mange forskellige ting, så det er bare med at vælge sit eget favorit fyld! Wraps’ne ville sagtens kunne fungerer som en snack eller forret. Vi lavede faktisk den med laks til forret nytårsaften. Til frokost ville de også være lækre! Læs mere

Frokost, Hovedretter, Til madpakken

GRILLEDE PANINIS

Søndag er ofte en af de dage, hvor man ikke helt kan overskue at kaste sig ud i det store projekt til aftensmad. Weekenden er ved at være slut og man ønsker bare at nyde så meget som muligt af de sidste timer søndag. Derfor er det hvert fald hos os, tit noget nemt vi kaster os over – også så vi ikke skal rydde op efter rodet hele aftenen. Vi havde været til fødselsdag om dagen, og havde nok heller ikke den største appetit. Det blev til nogle lækre grillede paninier – produceret i vores smarte toaster. Vi havde pesto, en lækker hjemmelavet hvidløg-basilikums smør, frisk mozzarella, friske spinatblade, roastbeef og chorizo. En nem og lækker måde at spise sandwich på, som også sagtens kan medbringes kolde på madpakke.

Læs mere

Fisk, Forret, Frokost, Hovedretter, Salater, Til madpakken

HJEMMELAVET RØGETMAKRELSALAT

I går aftes skulle det være en forholdsvis nem ret og det blev derfor til en sandwich med noget lækkert fyld. Vi kan generelt godt lide røgede madvarer, blandt andet laks, makrel, hellefisk, mørbrad osv. I denne uge faldt vi, da vi var ude og købe ind, over en hel røget makrel og synes at det var en glimrende ingrediens, vi gerne ville prøve. Den hele makrel skulle selvfølgelig have fjernet ben, men det var ikke så bøvlet som det lyder. Den røgede makrel blev smuldret i stykker og blandet med kvark, store kapers, løg og lidt citronsaft. Derefter kom den i en lækker hjemmebagt bolle. En dejlig makrel salat der også vil kunne bruges til en frokost/forret tallerken med fisketapas eller lign. Læs mere

Dip/Salsa, Snacks, Til madpakken

HUMMUS MED KARRY

Denne hummus er fra Skovmøllen. Hummus er en ‘dip’, som kan bruges til rigtig mange ting. Fx til en snack med agurker og gulerødder, eller i  en sandwich til madpakken. Det er nemt at lave og smager helt fantastisk. Denne hummus er lavet ud fra de ‘almindelige’ ingredienser til hummus, nemlig kikærter, olie, hvidløg salt og peber – udover disse kom der også karry i, som giver hummus’en en ekstra god smag. Hver gang vi spiser hummus, går det op for os, at det simpelthen er noget, som vi for sjældent har i vores køleskab – det må vi til at lave om på :-) Læs mere

Bagværk, Brød, Snacks, Til madpakken

FRU MØLLERS KNÆKBRØD

Siden vi fik opskriften på disse knækbrød, fra fru Møllers Mølleri, har vi haft lyst til at lave dem. Knækbrødene minder egentlig lidt om dem vi har lavet før, men i de her skal der også kærnemælk, udover vand og olie. Knækbrødene er en rigtig god snack til madpakken, til de lange dage – eller til en eftermiddags (oste)mad med en kop the. Det er noget der altid bliver spist rigtig hurtigt hjemme ved os, fordi de bare smager så godt. Derfor plejer vi også at lave en rimelig stor portion, når vi laver dem. Det gode ved knækbrød er, at det ikke er så vigtigt, at få præcise mængder i, af de forskellige kerner- hvis man ikke har alle kerner, tilsætter man bare lidt ekstra af noget af det man har, de skal helt sikkert nok blive gode alligevel :-) Læs mere