Denne kage minder meget om en vi har lavet før, nemlig denne chokolade kage uden æg. Det er en kage der egner sig godt til de dage, hvor man lige pludselig gerne vil bage en kage, men ikke har æg i køleskabet. Selvfølgelig kan man altid lige gå til naboen og høre om man kan låne et æg, men hvis ikke man vil det – skader det på ingen måde denne kage, at der ikke er æg i. Folk med mælke-allergi kan også være med på denne kage, da fedtstoffet der tilsættes er olie og man kan tilsætte vand i stedet for mælk! I denne udgave af kagen har vi valgt at komme hakkede twix på toppen, her kan man komme alt muligt på i stedet som marsbars, bounty’s eller fx oreos ;-)
Søde sager

Efter vores bud på de bedste cookies har vi tilladt os og eksperimentere lidt. Faktisk var det et ret sikkert valg, da den ingrediens vi valgte at tilføje er en af vores yndlingsingredienser i køkkenet – OREOS!! Jep, dem går man altså aldrig galt i byen af. en rigtig luksus cookie, som både indeholder oreos, hakket chokolade og hakkede nødder! Hvis man har fulgt med på bloggen et stykke tid, er man vidst ikke i tvivl om at vi bare elsker dem med alt det forskellige vi har lavet; oreo tærte, oreo/skumfidus bidder, bidder med peanuts og lakrids, påskeæg og en masse masse andre ting.. Vi håber ikke I er blevet trætte af dem for her kommer altså endnu en opskrift ;-)! Cookies’ne er efter den oprindelige opskrift hvor vi blot har tilføjet lidt hakkede oreos og så har vi ikke kommet æg i. Ingen æg i opskriften skyldes meget simpelt, at vi ikke havde nogen i køleskabet – i stedet tilsætte vi mælk. Måske det bliver en ny lækker sag vi tilføjer næste gang! Nu er det snart weekend – vi glæder os, og vi håber i får en dejlig (og forhåbentlig lidt solrig) en af slagsen!
Crumble er i vores øjne en af de letteste kager man kan lave, som samtidig smager helt fantastisk! Det er specielt en kage der egner sig godt til høj solskin, fordi den vi synes den er så sommerlig. I denne crumble har vi valgt at komme blåbær og hindbær i, da det var hvad vi havde i fryseren, men crumbles kan laves med et utal af forskellige ting som fx pære, æble, nektariner, mango og rabarber :-) Kagen blev lavet til en aften, hvor vi skulle hjem at spise ved vores forældre. Det gode ved denne crumble er, at den er ret frisk pga. hindbær og blåbær og den ligger derfor ikke så tungt i maven. Vi serverede creme fraiche til, men en god vaniljeis vil heller ikke være dårligt ;-) Vi lavede en stor crumble, men opskriften vil nok række til 5-6 små crumbles, hvis man hellere vil lave dem i små portionsskåle. Hvis man laver dem små, skal de nok ikke have længere end ca. 15 min i ovnen!
Ej altså… kan I også huske de kikse/chokolade kager man kunne købe for en 10-15 år siden, da man gik i folkeskole!? Space hed de og hvor smagte de bare mega godt. Det passede lige med at man for en 20’er kunne købe 4 i mælkebøtten (det hed vores “kantine” i folkeskolen – super mystisk navn egentlig!) og dele med sine skolekammerater – i dag ville den sikkert mindst koste 10 kr.. Hvad der blev af den ved vi ikke, men vi ved at da vi gik ud i 9. klasse var den væk (måske den var for usund). Dog har vi hørt fra en Instagram følger at de er fra Holland!! Siden har den nogen gange været et stort samtale emne og den anden dag ville vi simpelthen prøve at gøre kunsten efter. Den smager ikke helt ligeså godt som dengang man rendte rundt i skolegården, sjippede, legede dåse eller spillede mur, men god vil vi nu stadig sige den er! Digestive fuldkornskiks er smurt med en god omgang hjemmelavet karamel (man må ikke være for fedtet med karamellen ;-)) og derefter overtrukket med chokolade. En lækker syndig kiks, der kan medbringes på madpakken, spises til kaffen eller som forkælelse til en aftensnack. Hvis man lader dem ligge i køleskabet en dag bliver kiksen lidt blødere, det synes vi gør dem ekstra lækre!
Når vi har grøntsager eller frugter, som vi godt kan se snart skal prøves, går vi ofte i tænke boks. Disse små banantrøfler blev lavet udfra et par meget overmodne bananer. Der er kun 3 ingredienser i og det er banan (selvfølgelig), kakaopulver og mørk chokolade. For at få en mere fast konsistens tilsatte vi smeltet mørk chokolade. På toppen blev der pyntet med frysetørrede hindbær og kakaonibs. De er smadder gode til en snack efter aftensmad, og så er de jo slet ikke så usunde som de ser ud – hoveddelen er trods alt banan ;-) De kan opbevares både i fryseren eller køleskabet. Vi foretrækker at have dem i køleskabet, da man godt kan få noget af nogen isninger i tænderne hvis de står i fryseren – men så er de til gengæld heller ikke ligeså bløde som fra køleskabet.
Disse no bake oreo tærter har været på vores “to do” liste i meget lang tid, faktisk fra før jul. Når vi falder over opskrifter, som er så nemme som denne og så med oreos – bliver den med det samme gemt på computeren! Disse tærter kræver ikke mere end 3 ingredienser; Oreo, smør og karamel – en kombination der i manges smagsløg vil gå rent hjem! Hvis man virkelig skal forkæle sig selv lægger man først et lag chocolade ganache og derefter karamel – vi er sikre på, det kun vil få de små søde tærter til at smage endnu bedre! Hvis man derimod ønsker “den sunde” udgave af tærterne, kan man på toppen komme hindbær, blåbær eller andet frugt – det er bestemt noget vi har tænkt os at prøve næste gang, det var bare ikke lige i køleskabet, da vi besluttede os for at lave de her :-)
Her den anden dag, da vi skulle have sprøde forårsruller til aftensmad – kom vi pludselig på en idé, da vi så et par bananer ovre i vores frugtskål. Som en lille dessert til efter maden ville vi prøve at lave nogen med banan, nutella og hvid chokolade, vi var lidt i tvivl om, om man kunne lave det. Så vi søgte på foodgawker, for at se om der kom noget op. Det gjorde der, og det blev med det samme prøvet! Vi moste ikke bananerne, da vi synes det ville være bedre, hvis der var lidt bid i disse. På bunden kom vi et lille lag nutella, derefter et par skiver banan og på toppen et par stykker hvid chokolade. I nogle kom der også lidt hjemmelavet karamel på toppen. De var virkelig gode, hvis man vil kan man komme lidt hakkede nødder i også. Hvis man vil servere dem til gæster vil en portion god vaniljeis på ingen måde skade :-) Næste gang vil vi prøve med mango eller ananas, Christine prøvede nemlig en pandekage/sprød pakke på Zanzibar også med mango og det var super lækkert. Der er gået lidt banan-tema i den på bloggen, men det håber vi er ok – der var lige et par stykker der skulle bruges ;-)! I dag skal der bare hygges i sommerhuset. Laura, hendes kæreste og vores far kører til KBH hvor de skal besøge den Blå Planet. Christine og hendes kæreste bliver i sommerhuset og kigger på skoleting. I aften skal vi have pulled pork, som allerede hygger sig i ovnen -det bliver godt!! Så vil vi også lige huske og sige tak for alle Jer søde læsere, der stemte på os i Blender Battlen, vi var nemlig så heldige at vinde – tusind tusind tak :-)
Vi elsker nemme og ikke for usunde snacks!! Det er så skønt at komme hjem fra en hård dag i skolen eller en omgang træning og så lige finde en lille lækker sag i køleskabet. Her passer de her små banan/karamel bidder perfekt ind og så kræver de heldigvis heller ikke særlig meget arbejde, hvis bare man har en rest karamel i køleskabet. Hvis ikke man gider til at lave en omgang karamel, kan man sagtens bruge f.eks. peanutbutter i stedet for.
Bananstykkerne skal ikke laves for tykke, omkring 2 cm., ellers bliver det nemlig næsten umuligt at have dem i en mundfuld, hvilket er meningen så man får alle smage med og på samme måde ikke bliver fuldstændig fedtet ind i karamel!
Vi håber I får en dejlig weekend – vores skal tilbringes i vores sommerhus på Sjælland i godt selskab, det bliver rart! :)
Så er vi nået til 5. og sidste dyst i Brauns Blender Battle, hvor kategorien er “freestyle”. Vores freestyle er en dejlig cremet jordbær tiramisu, som vi kun kan anbefale Jer at prøve! På torsdag offentlig gøres vinderne af blenderne (det er jo dem i kan vinde) og samtidig om det er os eller Frk. Kræsen, der har høstet flest stemmer i konkurrencen i alle 5 dyste. Vi håber i vil hjælpe os i sidste kategori ved at stemme og så håber vi, at det er nok til at vinde :-). Tiramisuen er en ganske klassisk tiramisu opskrift med et twist af jordbær, som både er tilsat i form af en jordbær sirup og friske jordbær skåret i skiver. Hvis ikke man ønsker jordbær twistet kan alt med jordbær sagtens undlades, dog synes vi at det er et lækkert lille pift og lidt mere friskt når man tilsætter dem. Det gælder om at have tålmodighed når æggeblommer skal piske tykke – det tager lidt tid, men det er nødvendigt hvis man ønsker en fast tiramisu, der ikke vælter udover det hele ;-) Vi håber en får en dejlig uge og ikke kommer til at blive sneet helt inde, vi er spændte på hvor voldsomt det bliver ;-)!!
Påsken nærmer sig og i år ville vi lave nogle påskeæg, som vi ikke havde prøvet før – nogle med karamel. Faktisk har vi haft ideén i hovedet længe og da vi modtog en pakke fra Odense med marcipan, nougat og overtræks chokolade, var der ingen undskyldninger for ikke at komme igang. Det eneste vi manglede var karamellen, som hurtigt blev sat over. Æggene er meget nemme at lave. Vi synes det nemmeste var at forme at hul i marcipanen, hvor vi kom karamel og et stykke nougat i – derefter lukkede vi til igen med marcipan og formede til et æg. Vi brugte en sprøjtepose til at få karamel i æggene og det fungerede fint og uden alt for meget griseri ;-) De blev allesammen overtrukket med mørkt chokolade og så lavede vi et par striber med hvid chokolade. Tilslut pyntede vi med lidt frysetørrede hindbær. Vi håber I allesammen får en dejlig søndag derude, her skal den stå på skolearbejde det meste af dagen og så skal vi spise ved vores forældre i aften! :-)










