Solerois var klart en af vores yndlingsis som børn, den lidt sure sodavandsis kant med den lækre vaniljeis indvendigt – MUMS! Vi køber sjældent ispinde nu og nyder hellere et bære med blandet is og hvorfor mon det? De skønne “gamle” ispinde, der selvfølgelig stadig findes, er jo stadig super gode og frembringer bare så mange gode minder. vi har prøvet selv at efterabe soleroisen og samtidig gøre den til et lidt sundere alternativ, med stortset ingen fedt og kun ganske lidt sukker. Det gør absolut ingenting ved smagen og gør kun en gladere fordi man kan nyde den med lidt bedre samvittighed ;-)! Ismassen er lavet af skyr, æggeblommer, mælk, lidt sukker og vaniljesukker og den klassiske “juice-masse” er lavet af passionsfrugter, mangojuice og citronsaft – vi var selv ret overrasket over hvor tæt smagen var på det vi ellers forbinder med soleroisen, så vi vil meget gerne også høre jeres mening når i har prøvet dem – for det skal i vel ;-)? Det er hvert fald en af de is der kan få en i en dejlig sommerstemning og godt humør!
Søde sager
En frisk sommerkage lavet ud fra den ellers klassiske drømmekage, som vi i øvrigt også har lavet en variation af med kaffe og chokolade. Vi synes at det sprøde fyld med kokossmag er skønt og har her tilsat mindre sukker og smør i fyldet og i stedet prøvet med kogte bær. En kombination, der giver kagen en mere frisk og syrlig smag, der sammen med den lidt tungere kage passer rigtig godt sammen. Kagedejen er også lavet med væsentlig mindre smør, så kagen ikke nødvendigvis behøver at blive spist med helt vild dårlig samvittighed. Hvis man ønsker ekstra forkælelse ville en skefuld vaniljeis eller creme fraiche bestemt ikke gøre nogen skade ;-)!
Når solen virkelig bager og det næsten er for varmt til at være udenfor er det sjældent man ikke lige har lyst til lidt lækkert og koldt at drikke. Smoothien her består hovedsageligt af banan, mælk, kaffe og lidt chokolade. Den tykke konsistens fås fra frosne banan stykker der blendes med mælk, kold kaffe og chokolade. Smag smoothien til med mælk, kaffe og chokolade afhængig af hvor kraftig smagen skal være. Mængderne i denne her opskrift passer os rigtig godt :-)! Undlad gerne kaffen eller chokolade hvis ikke den passer. Nyd den til morgenmad, eftermiddags snack eller i solen, der vil vi mene den er bedst ;-)!
Desuden må i gerne sende lidt held og lykke i Christine’s retning i dag, hun skal nemlig forsvare hendes Bachelorprojekt og er meget nervøs!! ;-)
Opskriften på denne skønne drik kan findes hos Eurowoman
Da vi ude og handle for et par uger siden faldt over mini marshmallows, kunne vi simpelthen ikke stå for dem. Vi synes de var så nuttede og de røg med det samme ned i kurven sammen med et par snickers, peanuts og lidt mørk chokolade. Derhjemme blev disse rocky roads bikset sammen på under 15 min! Snickers (deraf navnet snickers rocky road) blev skåret i stykker og vendt i smeltet chokolade sammen med mini marshmallow og peanuts. Vi brugte saltede peanuts, og det synes vi gav dem en ekstra god smag. Hvis man ikke er til det salte, kan man bruge usaltede i stedet. Massen skal stå i køleskabet en times tid inden den er klar til at blive nydt til evt. en god kop kaffe – det var hvert fald sådan vi nød dem hjemme ved vores forældre :-)!
Ved i hvad det bedste ved de her æble/banan muffins er? Der er intet fedt tilsat – jep.. den er god nok og det næst bedste…. de smager stadig helt fantastiske ;-)! I dejen er blandet bananer, æg, æble, havregryn, mel, bagepulver, vaniljepulver og lidt brun farin. Bananerne er super gode til at give muffins’ne den dejlig svampede konsistens og sammen med æble og den brune farin er det helt i top.
Spis dem når I har lyst til noget lækkert – og når det ovenikøbet kan gøres med ikke helt så dårlig samvittighed er det så dejligt. Vi elsker sådan nogle snacks, der stiller vores søde tand, men hvor vi ikke fylder os med en masse sukker og fedt.. De her muffins skal altså bages et hav af gange endnu i lejligheden, for hvis ikke i allerede har fundet ud af det, med alle de søde sager, så har vi faktisk en ret sød tand ;-)!
Så kan man vidst godt sige at sommeren så småt er begyndt at kigge frem, vejret skulle i hvert fald her i Aarhus blive super skønt i dag! Vi har bragt lidt sommer til lejligheden med denne her dejlig svampede drømmekage, som vi har twistet en lille smule! Kagen blev lavet, da Laura havde lovet at tage kage med på uni i fredags – heldigvis var folk vilde med den :-) Den oprindelige opskrift er fra Amo’s kogebog, hvor vi har ændret lidt på mængderne, tilsat chokolade til dejen og kaffe til glasuren – ikke en særlig stor ændring, men bestemt en ændring man burde prøve, hvis man kan lide kaffe! En lille variation til den klassiske drømmekage, som stadig har smag og konsistens som den man kender fra sin barndom.
Vi havde i går madklub med to søde piger og synes der hørte lidt sødt til, til dessert. Vi havde for et stykke tid siden “bogmærket” de her søde crumble kager, fundet hos smittenkitchen og besluttede os for at forsøge med dem. Vi har ændret lidt i opskriften, så den ikke er helt så fed og lidt grovere – sådan kan vi godt lide dem. Super skønne små hapsere, der med bærene og lidt citron saft bliver tilpas syrlige sammen med det knasende fra dejen på toppen. Vi valgte at bruge blandede bær, men hvis man er mere fan af nogle bestemte, behøver man selvfølgelig ikke at blande dem ;-)! Til en god kop the/kaffe er de helt perfekte som en lille sød sag, specielt her til sommer med alle de skønne bær man kan bruge! Sørg for først at skær dem i passende størrelser, når dejen er godt afkølet :-)
Chokoladekagen her blev lavet til dessert, da vores forældre var inde og få Spaghetti Carbonara. Vi har for lidt tid siden set opskriften hos eat-love-and-be-happy og ud fra billederne, måtte vi bare prøve at lave kagen – den ser fantastisk ud! Vi har lavet lidt ændringer, bl.a kom vi 2 bananer i dejen og så gav vi den et ordentlig tykt lag kaffe glasur på toppen – virkelig en god kombi til kagen, der har en meget kraftig smag af chokolade! Kagen er uden mel og glutenallergiker kan derefter sagtens være med på denne kage! Den er rigtig kraftig og det er muligt at nogle vil synes den mangler lidt sukker, hvilket var grunden til den søde glasur som vi kom på kagen. Det er meningen den skal virke u-bagt når den kommer ud af ovnen, men efter at have stået 3-4 timer i køleskabet, bliver den fastere og er klar til at blive nydt :-) Erstat evt. glasuren med en klat vaniljeis eller creme fraiche! Rigtig god lørdag!
Vi er helt vilde med søde sager, og specielt søde sager der ikke er overdrevet usunde – sådan er der nok flere der har det ;-) Her er et godt bud! En lækker bananroulade med fyld af græsk yoghurt og blåbær, som smager helt fantastisk. Det er de tidligere bananpandekager, der blev eksperimenteret lidt med, og resultatet blev faktisk bedre end forventet! Vi har nogen gange nogle store fiaskoer i køkkenet, og var lidt bange for at denne her også ville ende i en, men det gjorde den heldigvis ikke ;-)! Fyldet er kun lavet af blendet græsk yoghurt og blåbær – massen er lidt flydende, men når rullen for lov til at trække bliver det “suget” i dejen. Man kan sagtens bruge skyr i stedet og blande det med andet frugt, jordbær, hindbær eller rabarber. Derudover kunne man også give den et lidt usundere twist og hakke lidt mørk chokolade og blande i fyldet – mums! Vi skal hvert fald eksperimentere lidt mere med denne her banan roulade. Vi spiste den som dessert/aftensnack, men den kan også sagtens bruges til morgenmad. Vi pyntede med lidt blåbær, kakaonibs og frysetørrede hindbær!
Denne kage blev lavet i weekenden da turen gik til sjælland i vores forældres sommerhus. Lørdag aften kom der gæster, og det var faktisk skylden til at denne tærte blev lavet. Vi ved at vores far elsker nøddetærter, og det var også hans forslag, at det var en nøddetærte der skulle laves. Faktisk foreslog han nøddesnitterne, da han var kæmpe fan og for at gøre det lidt mere festligt, blev de bagt som en tærte – opskriften på den kan i finde nedenfor. Kagen blev mindst ligeså god som nøddesnitterne og med en god vaniljeis ved siden, blev den kun bedre! Hvis man har lyst kan man lave et mønster på kagen med den smeltede chokolade, vi valgte kun at pynte med det på kanten af kagen.












