Desserter – - Side 10
Browsing Category

Desserter

Desserter, is, Søde sager

BANANIS MED CHOKOLADE/KARAMEL SAUCE

bis2 Det kan godt være, at det snart er december og mega koldt udenfor, men en hjemmelavet omgang is går man altså aldrig gal af ;-)! Vi har endnu engang haft gang i vores skønne ismaskine, eller Christine har – det er nemlig hos hende den “bor” nu. Egentlig var det Christines kæreste, der lørdag aften synes at et “hjemmelavet is-projekt” var en glimrende idé. Det var det også, og med et ønske om en dejlig cremet bananis blev ismaskinen startet. Det tog ikke meget mere end 1 time og så var der lækker frisklavet is med en dejlig smag af banan – lige til at overskue! Det passede lige med at aftensmaden blev lavet imens isen kørte på maskine – mega smart ;-)! Som lidt ekstra forkælelse blev der lavet en chokolade/karamel sauce af kondenseret mælk, der blev “snoet” lidt rundt i den færdige is. Hvis ikke man har ismaskine, er der nedenfor også beskrevet fremgangsmåde uden, resultatet bliver selvfølgelig bedst med ismaskine, men man kan også lave det uden – det har vi selv prøvet tidligere :-) Læs mere

Bagværk, Desserter, Søde sager

CITRONKAGE MED HOKKAIDO OG MARCIPAN

graskk2

I forrige weekend skulle Christine flytte og en af de ting, som hun havde sørget for til sine flyttemænd og -damer, var denne lækre citron kage. Vi havde lidt græskar tilovers i køleskabet. som vi prøvede at komme i kagen, hvilket den bestemt ikke to skade af. Smagen af græskar er ikke fremtrædende, men derimod med til at give kagen en skøn svampet konsistens og måske en anelse sødme.

Vi var vilde med kagen og med dens syrlige twist fra citronerne sammen med græskaren og marcipanen! Som lidt ekstra knas tilsatte vi en god portion birkes, der desuden også pynter kagen så fint, når den bliver skåret.

Kagens glasur er lavet af citronsaft og flormelis, som man nemt kan justere på og evt. tilsætte lidt vand, hvis ikke man ønsker den så sur. Kagen egner sig godt til søde kollegaer på arbejdet eller som fødselsdagskage i skolen – der kan nemt laves en stor portion og den vil ikke være helt umulig at transportere ;-)! Læs mere

Bagværk, Desserter, Søde sager

BROWNIE MED KARAMEL OVERRASKELSE

kabr3

En af vores yndlings kager er helt sikkert en brownie! Der findes altså ikke noget bedre end en dejlig svampet hapser fuld af chokoladesmag – MUMS! Vi var i sommerhus for et par weekender siden, hvor vi skulle stå for desserten og i den anledning blev denne her brownie bagt. Vi elsker hjemmelavet karamel (dulce de leche) og havde en slat tilovers fra karamel bidder og mente altså ikke at brownine kunne tage skade af lidt karamel. Det gjorde den bestemt heller ikke!! Karamel smagen er ikke vildt fremtræden, men det var skønt med små bider, med ekstra cremet blød karamel i kontrast til den meget chokolade fyldte kage – vi var vilde med det!! Vi har brugt vores klassiske brownie opskrift med inspiration fra søde chokolade Anne og har blot tilsat lidt karamel imellem to sjatter dej og videre på toppen Læs mere

Desserter, Fødselsdag, Søde sager

MINI BROWNIE-LAGKAGER MED HINDBÆRMOUSSE

browm2

Laura havde i sidste uge tilbudt at stå for desserten til vores lillebror’s kærestes fødselsdag, og det var altså i den forbindelse, at de her små søde lagkager blev lavet. Lagkagebundende er lavet af brownie og så er vi tilføjet en lækker hindbærmousse imellem. Derudover er der på toppen pyntet med friske hindbær og brændt hvid chokolade. Hindbær og chokolade er altid en lækker kombi, og det samme gør sig gældende i de små kager. Fremgangsmåde kan godt virke lidt omfattende, og kagerne skal laves i flere step, men så snart man har alle delene klar, er de nemme at samle. Derudover kan flere af delene laves dagen inden servering! Vi valgte at udstikke små bunde og portions anrette lagkagerne, men hvis man vil have kagen som én stor lagkage, vil vi anbefale, at lave en bund med hindbærmousse ovenpå hvor der på toppen kan pyntes med friske hindbær og brændt chokolade. (Scroll down for english version) Læs mere

Desserter, No bake, Snacks, Søde sager

ROCKY ROAD MED HVID CHOKOLADE OG LAKRIDS

rockl3

Bloggen har haft black out de sidste par dage og det beklager vi virkelig. Vi har heldigvis nogle søde teknikkere, der reagerer hurtigt og vupti i går aftes var bloggen klar igen og vi var lettede. Man når altid lige at få en følelse af om den nu kommer igang igen, specielt når man ikke fatter noget af alt det kode-værk, der ligger bag. Men hvor er det godt der er andre der gør!! Vi satser på den holder ved længe endnu og ikke black-out’er igen ;-)! Nå men til den lille haps i ser på billederne, som smager fuldstændig fantastisk. Vi har før kastet os ud i snickers rocky road lige her og har i denne her udgave tilsat lakridskugler i stedet for snickers, pekannødder i stedet for peanuts og tilsidst er mælkechokoladen erstattet med hvid chokolade. Vi elsker kombinationen af lakrids og hvid chokolade, og den spiller endnu engang – også i de her bidder!! (Scroll down for english version) Læs mere

Bagværk, Desserter, Søde sager

GULERODSMUFFINS MED CREM CHEESE FROSTING

gulm3

Det er fredag, og det fejrer vi med en lille efterårskage :) Vi har forvandlet vores gulerodskage til små søde muffins med en lækker frosting med blandt andet hvid chokolade og cream cheese. En rigtig god kombination og ligeledes en skøn kage til de grå eftermiddage/aftener vi har haft de seneste par dage.

Vi får læseferie fra uni i dag, og er dermed godt igennem første kvarter, som de kalder det. Og som I nok kender fra Jer selv, er der jo også masser af plads til overspringshandlinger, når man læser til eksamen – om der er tid, kan vi så diskutere ;-)! Vi får bare altid så ondt af os selv, når vi skal læse til eksamen, og ender derfor rigtig ofte i køkkenet – dum idé!! Har I det ligesådan? Læs mere

Bagværk, Desserter, Søde sager

CUMBLE MED INGEFÆR OG PÆRE

ingpc1

For et par weekender siden var Laura ovre i vores sommerhus på sjælland. Tæt på sommerhuset ligger der en rigtig hyggeligt gårdbutik, hvor man kan købe alverdens ting, og hvor der også er selvpluk. Der var netop sæson for pærerne, så selvfølgelig skulle vi ud og plukke nogle af dem. Vores favorit sort er helt Clara Friis, og så må pærerne gerne være helt hårde og sprøde! Laura havde en ordentlig pose pærer med hjem, og der skulle selvfølgelig laves lidt med dem i køkkenet. Det blev til en crumble, hvor vi tog udgangspunkt i denne opskrift, med pære og ingefær som virkelig er et godt match! Pærerne er kogt lidt i en ingefær-sirup. Hvis man er helt vild med ingefær smagen, kan man tilsætte lidt finthakket ingefær henover crumblen, inden den kommer i ovnen :-) Læs mere

Desserter, is, Søde sager

RIBSIS

ribis2

Selvom årstiden ikke siger sommer, mener vi sagtens at man kan spise is alligevel – is kan jo snildt spises hele året rundt ;-) Denne is er blevet lavet af en omgang ribs, som lå og fyldte i vores fryser og måske er der nogle af Jer, der har samme problem – så kan I i hvert fald bruge den her! Vi har været så heldige at få en ny ismaskine (fif: den er faktisk på tilbud lige her), der har kompresser, dvs. at isen køles mens maskinen rører. Vi har tidligere brugt vores isskål til kitchenaid’en og problemet har tit været at få plads til den i fryseren, da den jo skal fryses, inden der kan laves is. Vi er nemlig sådan nogle der altid har en prop fyldt fryser ;-)! Derudover er man også uden om problemet med at man skal vide i god tid hvis man vil lave is, for at sætte skålen på frys. Vi har lavet isen som en flødeis, fordi det er den slags is, som vi bedst kan lide :-) Isen kan sagtens nydes for sig selv, men til et stykke kage er den heller ikke dårlig, f.eks. en valnøddemarcipankage fra emmerys (sådan serverede vi den ;-)). Faktisk kan man også lave isen uden ismaskine, bare sørg før at rør i isen hver 1/2 time indtil den er godt frossen, men det er klart at konsistensen bliver mere cremet (og mindre chance for krystallisering) på maskine. Læs mere

Desserter, Glutenfri, Sundere alternativer

GLUTENFRI KAGE MED MASCARPONECREME

gluk2

Weekenden er slut, og for at det hele ikke skal være alt for træls og surt, kommer vi her med en opskrift på en lækker kage, der kan skabe god stemning – også på mandage ;). Selvom det måske ser sådan ud, er det ikke en af de kager fyldt med masser af sukker og smør – kagen her er blandt andet lavet med sukrin gold samt kokosolie, og så er den ovenikøbet også glutenfri. Så hvis man skal have et lidt “sundere” alternativ vil vi anbefale Jer at prøve denne – herhjemme faldt den i rigtig god jord! Cremen er dejlig frisk og er lavet på mascarpone, citron og sukrin melis. Vi pyntede med friske blåbær og hindbær, men hvis man har en anden yndlingsfrugt, kan man sagtens bruge den som pynt i stedet – eks. blommer, nektariner, jordbær, brombær, friske figner… osv.. Hvis ikke man gider det der med “sundere” alternativer, kan vi varmt anbefale vores iskage med cookiedough fra sidste uge – den er fantastisk ;)

Læs mere

Desserter, is, No bake, Søde sager

ISKAGE MED COOKIEDOUGH OG VANILJEIS

choc2

Vi synes det er længe siden at vi har delt en ordentlig dessert – altså sådan en rigtig syndig en som man bare ikke kan leve uden og næsten kan spise et stykke af hvad enten det er morgen, middag eller aften. En af vores yndlings “ingredienser” i dessert-køkkenet er cookie dough og det har vi derfor også valgt at putte i denne her dessert. Kagen er lavet lidt som en islagkage med et lag cookie dough nederst, som fungerer som bunden og med et lag vaniljeis ovenpå. I vaniljeisen har vi gemt lidt overraskelser af cookie dough, bare fordi det smager så godt!! Iskagen er egentlig ganske nem og kan sagtens laves uden ismaskine. Hvis man slet ikke er til det “hjemmelavede-is-projekt” kan man også sagtens købe en færdig vaniljeis og blot smøre den ovenpå cookiedough bunden – så har man hvert fald en meget lækker dessert på kort tid! Er i forresten stadig med derude?! Vi synes I er lidt stille for tiden :-) I skal vide, at Jeres kommentarer virkelig er guld hver for os, så vi håber ikke at i er stoppet  ;-)!! Læs mere