KARAMEL BIDDER MED PEANUTS OG CHOKOLADE –
Snacks, Søde sager

KARAMEL BIDDER MED PEANUTS OG CHOKOLADE

bags1

Hvor ville vi gerne, at vi stadig havde et par af disse lækkerbiskner liggende i køleskabet. Det ønske er desværre ikke opfyldt, så det kan ske at de snart bliver lavet igen! Inspirationen til bidderne kommer fra boligliv, hvor vi synes, at vi har gjort dem ekstra lækre ved at tilføje et lag dejlig blød dulce de leche. Man skal ikke bruge alt den karamel, som dåsen indeholder når den er færdig, men så har man lidt ekstra i køleskabet til fx morgenmad eller til smørelse på brød! Bunden er lavet af bastogne kiks, peanutbutter og kokosolie og i chokoladen toppen er der ogsåpeanutbutter og hakkede peanuts. Hvis man ikke kan lide peanutbutter, kan denne undværes, men så skal man måske tilsætte lidt ekstra kokosolie til bunden, så den kan hænge sammen. Bidderne er perfekte til en kop kaffe eller the, eller når man bare skal have en hyggestund i sofaen med benene oppe :-)

 

Ingredienser (et fad på 16 x 16 cm)

Bund

100 g bastogne kiks

2 spsk peanutbutter

50 g kokosolie

  1. Knus bastogne kiksene lidt groft – put dem evt. i en frysepose og knus dem med en kagerulle
  2. Bland kikse krummerne med peanutbutter og kokosolie til en ensartet masse
  3. Fordel massen i et fad, pres det godt ned og ud i kanterne
  4. Stil det i fryseren i ca. 30 min. (indtil bunden er hård)

 

Top

1/2 – 1 dl karamel (lavet som dulce de leche, hvor en dåse kondenseret mælk overdækkes med vand i en gryde og koges ved svag varme i 3 timer)

2 spsk peanutbutter

100 g mørk chokolade

Hakkede peanuts

  1. Fordel karamellen ovenpå den kolde bund og stil den tilbage i fryseren indtil karamellen er stivnet
  2. Smelt chokolade og peanutbutter sammen og fordel det ovenpå den kolde karamel, drys med peanuts og lad også dette størkne i fryseren
  3. Når hele massen har sat sig, kan der forsigtigt skæres små bidder (det kan godt glide lidt med karamellen)
  4. Opbevar’ bidderne i køleskabet :-)!

bags3

bags2

 

CARAMEL BITES

Ingredients (a dish of 16 x 16 cm)

Bottom

100 g Bastogne biscuits

2 tablespoons peanut butter

50 g of coconut oil

  1. Crush the biscuits bastogne little rough
  2. Mix the biscuit crumbs with peanut butter and coconut oil to a uniform mass
  3. Pour the mixture into a bowl, pressing it down firmly and out at the edges
  4. Place in the freezer for about 30 min. (until the bottom is hard)

Top

50-100 ml caramel (made as dulce de leche, where a can of condensed milk covered with water is cooked over low heat for 3 hours)

2 tablespoons peanut butter

100 g dark chocolate

chopped peanuts

  1. Spread the caramel on top of the cold bottom and place it back in the freezer until the caramel has set
  2. Melt the chocolate and peanut butter together and spread on top of the cold caramel, sprinkle with peanuts and let this harden in the freezer
  3. When the whole mass has set, cut small chunks
  4. Keep the bites in the fridge:-)!
tidligere indlæg næste indlæg

12 Kommentarer

  • Reply Mille 5 november, 2014 at 11:17

    Vil man kunne bruge noget andet fedtstof end kokosolie i bunden? Noget som man måske allerede har stående :-)?

    • Reply Twin Food 5 november, 2014 at 17:31

      Smør kan man altid bruge ;)

  • Reply Sarah S 5 november, 2014 at 11:27

    Hvis man vil undgå at stå med besværet ved at lave dulce de leche, så kan man nu købe det på dåse fra Törsleffs. Jeg købte en dåse “karamelliseret mælk” fra dem, og det smagte fantastisk :-)

    • Reply Twin Food 5 november, 2014 at 17:31

      Det var smart – tak for det fif ;)!

  • Reply clara 5 november, 2014 at 23:06

    for at lave karamellen skal man så blot lade det stå overdækket i tre timer?

    • Reply Twin Food 6 november, 2014 at 10:24

      Hej Clara
      Jep, dåsen skal koges overdækket i tre timer, og så har du det lækreste karamel bagefter ;)
      Det lyder underligt, men det er rigtigt! :)

  • Reply Michelle 6 november, 2014 at 07:51

    De minder mig lidt om denne her godbid med det dejlige navn ‘Chocolate Peanut Butter Fudge Crunch’. Det er en lækker kaloriebombe uden lige ;) Har selv lavet den en del gange, og den går i min vennekreds under navnet “din kage”, når folk spørger mig efter opskriften. Haha

    https://m.flickr.com/#/photos/aworthyimage/2977771181/in/favorites-avelottes/

    • Reply Twin Food 6 november, 2014 at 10:23

      Woooow hvor ser den da bare ultra lækker ud!!
      Den bliver vi nød til at prøve, og så skidt med at det er en kaloriebombe, det er okay nogen gange ;)
      Rigtig god dag til dig, Michelle! :)

  • Reply Mie 9 november, 2014 at 23:13

    Rigtig lækker opskrift, dog syntes jeg at jeres blanding forhold til bunden var helt forkerte. Men det kunne nemt fixes når der ikke var flere ingredienser

    • Reply Twin Food 10 november, 2014 at 19:48

      Tusind tak for din kommentar :)
      Vi får lige prøvet opskriften af igen, for at se om der er gået noget galt ;)

  • Reply Lyng 1 september, 2016 at 07:38

    Hej,

    Hvor længe holder de sig friske i køleskabet?

    • Reply Twin Food 4 september, 2016 at 14:14

      Vi vil skyde på en 3-4 dage :)

    Skriv en kommentar