Det er fredag, og det fejrer vi med en lille efterårskage :) Vi har forvandlet vores gulerodskage til små søde muffins med en lækker frosting med blandt andet hvid chokolade og cream cheese. En rigtig god kombination og ligeledes en skøn kage til de grå eftermiddage/aftener vi har haft de seneste par dage.
Vi får læseferie fra uni i dag, og er dermed godt igennem første kvarter, som de kalder det. Og som I nok kender fra Jer selv, er der jo også masser af plads til overspringshandlinger, når man læser til eksamen – om der er tid, kan vi så diskutere ;-)! Vi får bare altid så ondt af os selv, når vi skal læse til eksamen, og ender derfor rigtig ofte i køkkenet – dum idé!! Har I det ligesådan?
GULERODSMUFFINS MED CREM CHEESE FROSTING
Ligesom den klassiske gulerodskage, bare som muffins
Udskriv
Pin
Rate
Antal: 16 stk.
Ingredienser
Dej
- 400 gram gulerødder, ca. 3-4 stk
- 4 æg
- 200 gram brun farin
- 120 gram smeltet smør
- 1/2 dl mælk
- 1 tsk vaniljepulver
- 2 tsk kanel
- 1/2 tsk natron
- 2 tsk bagepulver
- 350-375 gram mel
Cream cheese frosting
- 200 gram flødeost
- 125 gram smør
- 200 gram flormelis
- 1 tsk vaniljesukker
- 50 gram hvid chokolade
- Skal og saft af 1/2-1 lime
Sådan gør du
- Riv gulerødderne groft
- Pisk æg og brun farin sammen
- Tilsæt smeltet smør og mælk
- Bland vaniljepulver, kanel, natron og bagepulver i massen
- Tilsæt mel
- Vend de revne gulerødder i dejen og fordel den i muffinsforme (fyld dem ca. 2/3 op med dej)
- Bag muffins'ne ved 185 grader i ca. 20-25 min – tjek med en spids genstand om de er færdige undervejs
- Lad kagerne køle af og lav frosting imens
Cream cheese frosting
- Pisk flødeost, smør, flormelis og vaniljesukker sammen
- Smelt den hvide chokolade og vend den forsigtigt i
- Smag til med skal og saft fra 1 lime
- Fordel frosting over de afkølede cupcakes
17 Kommentarer
Hold da op hvor ser de gode ud. Tænker snart at mandan skal have kage med på arbejde så jeg kan prøve dem. Hvid chokolade i creme cheese frostingen er nyt for mig.
Ps. er vild med jeres blog og især alle snacks. Smuldret knækbrød med chokolade og frysetørrede hinbær er seriøst den letteste og mest geniale ting jeg nogensinde er stødt på
Tusind tak :)
Den hvide chokolade gør den lidt sødere og lidt stivere, når den kommer på køl, hvor den jo størkner – noget vi synes fungerer rigtig godt :)
Og tusind tak, hvor er du sød!!
Nu er de bagt – og smagt! Og hvilken succes. Og lidt farligt at der ikke er nogen anledning ud over serier i tv.
Men de hævede ikke så meget op. Hvad er grunden til at I ikke blander bagepulver og mel først – ville det ikke få dem til at hæve mere?
Dejligt at høre :). Mærkeligt med hævningen, vores plejer at voksen en masse, men der kan da godt være det gør en forskel at blande det med mel inden :)
Jeg vil bare sige tak for denne opskrift. Det er den jeg kommer tilbage til igen og igen. Burde snart printe den ud faktisk
Hvor er du sød – så dejligt at høre :)!
MUMS, hvor ser det lækkert ud. Ha’ en god weekend – og tak for inspiration :-)
Kh Cathrine fra http://www.cathrineyoga.dk
Tusind tak og god søndag :)
KH
Vi skal holde housewarming og jeg vil bage disse lækre muffins! Er spændt på at smage dem :) Synes I, at de skal serveres helt nybagte eller holder de sig også fint en lille dags tid? God weekend :) De bedste hilsner Marianne (PS: Rigtig dejlig blog!)
Vi foretrækker at spise dem samme dag de er blevet bagt, men aftenen inden vil nok også kunne gå ;)!
God fornøjelse med housewarming!
De ser lækre ud, dem vil jeg give mig i kast med at bage. Hvor har i købt formene? Det ser ud som om de er lidt ekstra høje nemlig. :)
Hej Kristina :)
Vi mener, at det var nogen, som vi fandt i Bahne.
Vi synes det fungerede rigtig godt med de lidt højere forme :-)
God dag!
Hvorfor natron når der er bagepulver i?
jeg overvejer at bage disse muffins til en brunch – hbordan er de dagen efter? Stadigvæk svampede eller er de bedst på dagen?
Tak for lækre opskrifter!!
Som alt nybagt er det meste bedst på dagen, men de kan godt bages en dag i forvejen :-) Hvis du har tid, vil vi anbefale først at lave frostingen på dagen, så den er helt frisk. Alternativ laver du frostingen dagen inden og sprøjter det på lige inden servering,
Tak fordi du følger med,
KH
Hej. Skal muffinsne så stå på køl indtil servering, hvis man laver dem dagen før? (og ikke har smurt frostning på endnu)
Hvis de laves dagen før, vil vi opbevare dem i en lufttæt beholder/lukket pose i køleskabet eller et mørkt køligt sted :-)