Brød – - Side 12
Browsing Category

Brød

Bagværk, Brød, Fødselsdag, Morgenmad

GROVE RUNDSTYKKER OG FØDSELSDAGSBRUNCH

I dag er det vores fødselsdag, HURRA HURRA HURRAAAA! :-) Og derfor har vi her til formiddag haft besøg af vendinder til en fødselsdagsbrunch. Det var en super hyggelig formiddag, med masser af snak, grin og mad. Til brunchen blev der serveret; rugboller, pølse, hjemmelavet smørreost, brie, juice, vafler, frugt, bownie og grove rundstykker. De grove rundstykker stammer fra Spis Bedre, der kom forbi vores dør til den helt rigtige anledning. Et perfekt tidspunkt at afprøve disse boller. I dem var der bl.a hytteost, rugflager, hørfrø, honning og hvedemel. I aften skal vi til vores forældre og spise med kærester og mormor og morfar, hvor vi skal grille pølser, svinemørbrad, have salater, blandt andet denne her, og en lækker dessert, der stadig er en overraskelse, den kommer nemlig på bloggen inden længe :-)
Ha’ en rigtig dejlig dag, vi vil nyde den som ægte fødselsdagsbørn (selvom vi nu er 23) :-) Læs mere

Bagværk, Brød, Forret, Frokost, Salater

NEMME CIABATTABOLLER MED TOMATSALAT

Bruschetta med tomatsalat er altid en sikker vinder som en snack eller forret når man får gæster. Vores blev nu ikke lavet fordi vi fik gæster, men fordi vi havde lyst til det! Brødet tomatsalaten skulle ligge på ville vi lave selv og vi ville gerne lave det som ciabatta brød. Problemet med de opskrifter vi har kigget på i forbindelse med ciabatta brød er, at de tit skal laves over flere dage. Da klokkeslettet vi fandt ud af at vi ville lave disse til aftensmad, var kl 14, skulle det altså være en opskrift, hvor dejen ikke skulle hæve så meget. Inspirationen til denne opskrift kan i se længere nede – alt i alt (med hævetid) tager de ca. 2 1/2 time at lave og så smager de faktisk ret meget ligesom ciabatta brød! Tomatsalaten er super simpel og består bare af tomater, friske spinatblade og hvidløg. Hvis man har lyst kan man altid riste brødene, men da vi lige havde bagt dem, synes vi ikke at det var nødvendigt – det ville være synd. På bunden kom vi lidt hellmanns mayo, som slet ikke gjorde bruschetta’erne dårligere.
Ha en dejlig dag!! Læs mere

Bagværk, Brød, Frokost, Til madpakken

RUGKLAPPER MED BRIE OG JORDBÆR

Fra løbet i onsdag fik vi også en lille smagsprøve på Président Créme med brie. Vi elsker brie, så den var vi bestemt ikke kede af lå i vores goodie back. Vi skulle finde på noget at lave med den og det blev til denne meget simple sandwich lavet i en rugklapper. Rugklapperne er lavet efter samme opskrift som vores rugboller, de blev bare trykket flade. I rugklapperen kom der udover brie også lidt spinatblade og friske jordbær. Vi er sikre på den smager bedst hvis man bruger de danske ;-). Jordbær sammen med brie lyder måske underligt, men vi synes at det smagte rigtig godt – de friske jordbær sammen med den cremede brie var lækker! Helt sikkert en rugklapper vi skal lave mange gange igen i løbet af sommeren. ‘Rigtig’ brie kan selvfølgelig også sagtens bruges :-) Vi håber i får en god start på ugen. Laura skal til eksamen i dag og i aften skal vi (+kærester) ud og spise ved vores forældre – det bliver dejligt. Læs mere

Brød, Frokost, Grill, Hovedretter, Vegetar

FLADBRØD MED LÆKKERT FYLD


Som i nok ved er vi ret vilde med pizza. Dette er en lidt anden form for pizza, da bunden er lavet ud af fladbrød. Faktisk minder fladbrød meget om Naan (dog ikke med den karakteriske smag af koriander), da de nemt bare kan bruges som en snack. Disse er lidt nemmere at lave end Naan, da de ikke kræver ligeså meget tid. De kan bruges til en lækker salat eller fx en suppe. Har har vi valgt at bruge dem som bund til en slags pizza. Opskriften giver 4 mellem brød, hvor vi på to af dem kom serranoskinke, friskt mozzarella og revet asparges. På de andre to kom vi en blanding af spinatblade, svampe og hytteost. Fladbrødene indeholder ikke noget specielt, vi prøvede at gøre dem ret grove ved at tilsætte rugmel. Vi lavede dem på panden, som giver dem en sprød overflade. Derudover fik de også en tur i ovnen med fyld på. Det var en nem aftensmad, som man nemt kan gøre personlig med ens yndlingsfyld og der var da også en lille rest til frokost næste dag :-)
Laura er taget på Uni for at læse og derudover er der i dag Aarhus halv marathon i hele byen og da vores forældre skal løbe skal Christine da lige ned på hjørnet og holde øje. Er der nogen af jer der skal løbe? – Så hvert fald kæmpe held og lykke!! Læs mere

Bagværk, Brød, Hovedretter, Kød

SUNDE HJEMMELAVEDE HOTDOGS

Hotdogs bliver ofte forbundet med fastfood – nogle rigtig usunde krabater med alt muligt usundt. De smager ikke nødvendigvis dårligt, der er bare en lille dårlig samvittighed der tit sniger sig frem når de er spist. Forleden dag i føtex fandt vi nolge lækre oksekødspølser fra levevis og ville af den grund prøve at lave et lidt sundere alternativ. Som tilbehør havde vi rucola, syltede agurker, rødløg, æbler i tynde skiver, ketchup, chili mayo og sennep. Her er der sikkert nogle drenge (og måske piger) der vil ryste gevaldigt på hovedet, da vi faktisk har ødelagt hotdog’en fuldstændig. Men det skal lige siges at det smagte virkelig godt, og det sprøde æble var slet ikke dårligt til oksekødspølsen. Så vi vil mene at det er en god variation til den ellers så klassiske hotdog, hvis man er på udkig efter et lidt sundere måltid. Tiden er stadig den samme – pølserne skal steges på panden, og tilbehøret skal skæres i stykker. Derudover var der hjemmelavede grove pølsehorn, lavet af mælk, gær, yoghurt, rugmel og mel. Læs mere

Bagværk, Brød

FULDKORNSBRØD BAGT I HÆVEKURV

Den opskrift vi brugte den anden dag, da vi lavede morgen boller, var simpelthen så nem at vi allerede dagen efter havde lyst til at bage igen. Vi ville gerne lave det brødet lidt grovere end bollerne, da vi ville bruge brødet som sandwich brød – og derfor ikke ville tage skade af, at være lidt grovere. Til dette brød brugte vi igen de nye meltyper, som Amo har sendt til os. Udover Vinjett Hvedemel og Amo Vinjett Fuldkornsmel kom der også Evolo fuldkornsmel i brødet. Vi synes at brødene, som er bagt i hævekurv er så fine, med deres stribede overflade, at vi ville prøve at bruge den hævekurv vi har lånt af vores mor. Man skal huske når man bruger en hævekurv er, at komme rigeligt med mel i kurven, så man sikrer sig at dejen ikke hænger fast – træls at ødelægge den finde overflade. Derudover skal man også huske at man ikke må vaske dem, så det overskydende mel efter bagningen skal børstes væk. Brødet blev meget lækkert og fik en rigtig sprød overflade – igen havde vi puttet en dyb bredepande med vand i ovnen, for netop at give brødet en sprød overflade. Læs mere

Bagværk, Brød, Morgenmad

MEGET NEMME MORGENBOLLER

I weekenden var vi på arbejde og lånte en af kokkenes kogebøger med hjem “Drakamöllans køkken”. Der er en masse lækre opskrifter i bogen. Specielt en af opskrifterne blev vi lidt længere ved – nemlig “Drakamöllans favorit brød”. Det er længe siden vi har bagt rigtig gode morgenboller, og tænkte at disse ville egne sig godt til det. Selvfølgelig ville man også sagtens kunne bruge dem som sandwichbolle, men vi bagte dem primært fordi vi savnede nogle morgenboller til weekenderne, man nemt kan tage op af fryseren :-).

Vi har lige fået en pakke fra Amo, med tre pakker nyt mel, der skal testes. Simpelthen perfekt timing – i bollerne kom der både Amo Vinjett Hvedemel og Amo Vinjett Fuldkornsmel, men man kan sagtens bruge helt klassisk fuldkornshvedemel og hvedemel alt efter hvad man har i køkkenet. Dejen er super nem og lækker at have med at gøre, vi havde ikke fingrene i den en eneste gang, udover da bollerne hurtigt skulle formes. De kan både formes som små kuvertbrød eller til baguettes. Vi puttede en bradepande med vand i bunden af ovnen, så der var damp i ovnen og bollerne fik en sprød skorpe. Læs mere

Bagværk, Brød, Tilbehør

BOLLER MED RØD PEBER OG CHILI

Vi var på arbejde i weekenden, og var så heldige at få en klat dej med hjem. De bager det lækreste brød, og her blev det til et brød med rød peber og chili. Af dejen lavede vi boller som vi forestiller os skal bruges som tilbehør. Smagen af rød peber er alligevel så skarp at det måske er en lidt for vild morgenmadsbolle. Derudover giver den røde peber også bollerne en lidt mere rødlig/orange farve, hvilket gør brødet lidt mere spændende til en salat. Læs mere

Bagværk, Brød, Snacks, Til madpakken

FRU MØLLERS KNÆKBRØD

Siden vi fik opskriften på disse knækbrød, fra fru Møllers Mølleri, har vi haft lyst til at lave dem. Knækbrødene minder egentlig lidt om dem vi har lavet før, men i de her skal der også kærnemælk, udover vand og olie. Knækbrødene er en rigtig god snack til madpakken, til de lange dage – eller til en eftermiddags (oste)mad med en kop the. Det er noget der altid bliver spist rigtig hurtigt hjemme ved os, fordi de bare smager så godt. Derfor plejer vi også at lave en rimelig stor portion, når vi laver dem. Det gode ved knækbrød er, at det ikke er så vigtigt, at få præcise mængder i, af de forskellige kerner- hvis man ikke har alle kerner, tilsætter man bare lidt ekstra af noget af det man har, de skal helt sikkert nok blive gode alligevel :-) Læs mere

Bagværk, Brød

LÆKRE FLADE SUPPEBRØD

Her i denne periode hvor det bare er helt vildt koldt udenfor, spiser vi en del suppe. Det er for det meste suppe som vi selv laver, men det kan også sagtens være en af supperne fra Karolines køkken vi spiser. Specielt Karry suppe synes vi, er rigtig god, hvis man fx tilsætter et forårsløg, peber og kylling. Til en suppe skal man selvfølgelig også have noget lækkert suppebrød. Disse suppebrød er meget nemme og lave, og man kan komme de ting på, som man har lyst til. Dejen til brødene, er faktisk den samme, som vi laver burger boller ud af. Vi valgte at smøre lidt knust hvidløg og chili på nogen af dem, og de andre penslede vi bare med æg. Derudover kom vi lidt halverede tomater, sorte sesamfrø og frisk basilikum på. Begge varianter blev rigtig gode, specielt dem med chili/hvidløg gjorde det godt til suppen. På brødene ville man også sagtens kunne komme oliven, soltørrede tomater eller andre krydderurter. Læs mere