I aften har min kæreste og jeg fået burgere. Det er noget af det bedste jeg ved, specielt når de er hjemmelavede. Burgerbollerne er en opskrift fra Meyer – og nok nogle af de bedste jeg nogensinde har lavet. Vi puttede løg, tomat, agurk, salt, ketchup og hjemmelavet chilimayo i, udover bøffen – som vi havde puttet emmentaler ost på. MUMS!
Ingredienser til bollerne (ca. 12 stk.):
5 dl koldt vand
500 gram hvedemel
150 gram durummel (her brugte jeg grahamsmel i stedet, da de ikke havde durum hvor jeg købte ind)
10 gram gær
1 tsk salt
1 tsk sukker
Sesamfrø til pynt
- Start med at opløs gæren i vandet.
- Tilsæt derefter mel, salt og sukker. Sørg for at kom en lille smule mel i gærblandingen før saltet kommes i.
- Rør dejen godt sammen, evt med en elpisker eller en røremaskine – det vil give dejen en ekstra god sejhed. Sæt dejen på køl og lad den koldhæve i mindst 12 timer (min hævede i ca. 8 timer og blev virkelig god!)
- Tag halvdelen af dejen og del den i 6 klumper. Form pæne runde boller ud af klumperne og læg dem på en bageplade med bagepapir. Gør det samme med den anden halvdel af dejen. Tryk evt. bollerne lidt flade, så de ikke bliver for høje. Pensl med et æg og drys med sesamfrø.
- Bag bollerne i 12-14 minutter ved 250 grader
Ingredienser til chilimayo (en mellem skål)
1 rød chili (med kerner)
1 fed hvidløg
3 1/2 dl miracle whip
2 spsk ketchup
Salt og peber
Lidt citron saft
Hak chilien fint og bland alle ingredienserne sammen.
Bøfferne laves ud fra ca. 500 gram hakket oksekød (9 bøffer). Skær evt lidt ost ud, som kan puttes på bøfferne, når de steger på panden.
I mens bøfferne laves, kan resten af grøntsagerne skæres ud.
4 Kommentarer
[…] (i alt ca. 8 personer) herhjemme + 2 madpakker :-). Vi serverede pulled pork i en burger med lækre hjemmelavede burger boller og en cremet coleslaw + barbecue sauce – så er det altså bare helt […]
[…] med sorte og hvide sesam i stedet for solsikkekerner. Hvis man ønsker lidt grovere boller kan der her findes et […]
[…] så koldt derude i dag! I aften kommer vores forældre og lillebror det aftensmad og vi skal have hjemmelavede burgere […]
[…] en lækker laksebøf. Sammen med tomat, agurk, løg og friske spinatblade blev bøffen puttet i en burgerbolle, hvor vi havde erstattet durummel med kamut-fuldkornsmel – det gjorde dem bare så […]