Brød – - Side 11
Browsing Category

Brød

Bagværk, Brød, Livet i Sydney, Tilbehør

OLIVEN/RØD PEBER FOCCACIA

Til dette brød fik vi inspiration fra et af de mange hyggelige bagerier i Surry Hills her i Sydney. En dag til frokost vi fik nemlig et olivenbrød. Det var simpelthen så lækkert og væden fra olivene gjorde brødet ekstra lækkert der omkring. Vi prøvede os frem med en normal bolle-dejs opskrift, hvor vi bare tilsatte lidt mere mel end normalt – sådan at dejen blev fast. Dejen blev rullet ud til et langt stykke så olivene og de bagte røde peberfrugter kunne lægges i lag. Vi lavede det i en bradepande hvor der først kom et lag dej, derefter pressede vi olivene og peberfrugter ned i dette lag og lagde et lag dej til ovenpå – i alt blev det til 3 lag dej og til toppen havde vi også oliven og peberfrugt, som vi trykkene godt ned. Brødet egner sig rigtig godt til et tapasbord eller fx en god salat, som vi spiste det til. Læs mere

Bagværk, Brød, Tilbehør

BRØDSTÆNGER MED PARMESANOST

Det er ved at være lidt tid siden disse brødstænger blev lavet. De blev nemlig lavet til rodfrugte suppen! Jeg synes det kunne være sjovt at lave brødene som en slags grissini. Brødstængerne er ikke lige så sprøde, som grissinier, men hvis man ruller dem tynde, kan de helt sikkert godt blive sprøde. Jeg puttede lidt hytteost i dejen og rev lidt parmesan ost udover dem, inden de blev puttet i ovnen. Hvis man vil have mere ‘oste’ smag kan man fx også komme revet emmentaler i dejen. De var rigtig gode til suppe, og fungerede næsten som en ske :-)
Så skulle jeg gerne sidde i Københavs Lufthavn og vente på at flyet går mod første stop, som er Dussedorf, kl 8:35. Derefter skal jeg videre til Abu Dhabi og så 14 timer i fly fra Abu Dhabi til Sydney – puha, godt jeg har fået gode madblade, musik og lidt læsestof med i tasken :-) Læs mere

Bagværk, Brød, Livet i Sydney, Tilbehør

FOCACCIA BRØD

I fredags stod den på tøseaften med tapas tema og jeg havde meldt mig til at tage brød med. Hurtigt blev hovedet lagt i blød ift. hvad jeg skulle finde på. Det endte med boller, efter ca. samme opskrift som de her morgenboller og så focaccia brød. På focacciaen ville jeg gerne finde på lidt spændende fyld, men uden for meget smag så det ikke overtog alt fra tilbehøret. På begge dryssede jeg med paprika, salt og tørret persille, derudover kom der på det ene stegte løg og på det andet feta. Nedenfor findes opskrift på et brød, hvor man selvfølgelig kan putte halv/halv på af fyld. Udover brødet fik vi forskellige pastasalater, oliven, humus, tapanade, melon, pesto, knækbrød, salami, ost og til sidst gulerodskage. En aften med masser af lækker mad og rigtig hyggeligt selskab! Hvad putter i på jeres focaccia? :-) Læs mere

Bagværk, Brød, Til madpakken

RUGBOLLER

Opskriften på disse rugboller kommer fra Jakobsens, men jeg synes de er så gode, at I også skulle have den :-)! Der er lavet få ændringer i opskriften, da jeg synes der var for meget salt i og for lidt kerner – så nedenfor kan i se min udgave af bollerne. Egentlig hedder de mini rugbrød til madpakken, men min kæreste og jeg har brugt dem som morgenboller. Vi kan ikke rigtig undvære vores rugbrødsmad i madpakken. Bollerne er ikke helt ligeså ‘hårde’ som rugbrødsboller og passer derfor fint som morgenboller, som stadig mætter en masse. De kan selvfølgelig også sagtens bruges til madpakken. Bollerne er hurtige og lave og kræver ikke surdej eller nogen lang hæve-tid, hvilket kan være en fordel.

Ingredienser (giver ca. 8-10 stk. ):
25 gram gær
2 spsk salt
500 ml vand
3 spsk Jakobsens Fair Trade honning
3 spsk hørfrø
5 spsk solsikkefrø
400 gram rugmel
200 gram speltmel

Til toppen: Fx græskarkerner eller havreflager

  1. Opløs gær i vand
  2. Tilsæt hørfrø, solsikkekerne, salt og honning
  3. Kom rugmel og speltmel i massen og rør det hele godt sammen
  4. Lad dejen hæve i 1-2 timer
  5. Brug en ske til at læg dejen i klumper på en bredepande med bagepapir
  6. Form dem lidt med hånden, så de er nogenlunde runde
  7. Bag dem ved i 20-30 min ved 200 grader (bank dem under bunden og hvis de lyder hule, er de færdige)
Bagværk, Brød, Snacks

HJEMMELAVET RUGSTÆNGER

Jeg har, siden jeg startede på uni igen, haft rugstænger på lager. De er gode at have med i skole, men herhjemme bliver de nok mest brugt som en eftermiddagssnack. Jeg har altid et punkt mellem frokost og aftensmad, hvor jeg bliver nød til at spise et eller andet, og her er disse rugstænger rigtig gode. Jeg prøvede mig lidt frem med de ingredienser der stod på pakken, og så kom jeg lidt ekstra i af andre ting. Af mel blev der både brugt rugmel, fuldkornshvedemel og almindeligt hvedemel – man kan selvfølgelig bare tilsætte det mel man nu lige har hjemme. Derudover kom der også lidt græskarkerner i dejen, hvor man også sagtens kan tilsætte solsikkekerner og/eller hørfrø fx. Dejen skal rulles rimelig tyndt ud, så er man nok mest sikre på at de bliver sprøde – man kan altid tjekke i ovnen om de virker hårde. På toppen blev der på nogle pyntet med græskarkerner og på andre sesamfrø og paprika. De er meget nemme at lave selv, og det er hvad jeg kommer til at gøre fremover – hjemmelavet smager altså bare lidt bedre :-)! Læs mere

Bagværk, Brød

TREKLØVER BOLLER MED AIOLI

Der er gået en anelse bagning i den herhjemme. Jeg har vist fundet ud af, at man ikke bare kan blive ved med at lave søde sager – der er jo som regel kun 2 til at spise dem. For at jeg stadig kan få dækket mit madlavnings-behov, må jeg jo så finde på noget andet, der er lidt sundere. Disse trekløver boller er meget nemme at lave og egner sig godt til supper eller lasagne. De kan også sagtens bruges som en lille eftermiddagssnack med smør og pålægs :) Jeg synes de er ret nuttede, og kan godt lide ideén med, at man kan dele hver enkel i tre stykker. Jeg dryssede med lidt cayenne peber på toppen, og her kan man sagtens pynte med andet for at give dem lidt ekstra smag. Vi lavede lidt aioli til, som vi prøvede at lave på æggehvider. Det bliver en mere luftig aioli, end hvis man laver den på æggeblommer – men den virker ikke så fed. Aioli på æggehvider bliver en del flydende dagen efter og er derfor bedst den dag den laves :-)! Læs mere

Bagværk, Brød, Livet i Sydney, Snacks, Til madpakken

PØLSEHORN MED SQUASH OG GULEROD

Til madpakken, gåture og frokoster er det altid lækkert med en ekstra lille snack. Mit bud på en god lille snack til diverse lejligheder er de her pølsehorn med et twist af squash og gulerod. Det kan godt være det lyder mærkelig i nogens øre, men det er faktisk slet ikke dårligt. Smagen er slet ikke kraftig af gulerod eller squash, det giver bare lidt ekstra fylde (hvis man vil kan man godt tilsætte mere). Derudover blev dejen bikset sammen af mælk, tørgær, creme fraiche, rugmel, fuldkornshvedemel, salt og hvedemel. Denne her portion er ret stor og kan sagtens halveres.
Jeg har heldigvis en masse i fryseren som jeg gerne snupper med på madpakke, stranden, eller lige spiser efter en bytur ;-) I dag er der fridag fra skolen, og der er faktisk kun halvanden uge til spring-break – det bliver så skønt at komme lidt væk fra skolearbejdet og i stedet se lidt mere af Australien :) Læs mere

Bagværk, Brød, Morgenmad, Snacks, Søde sager

SCONES PÅ TRE FORSKELLIGE MÅDER

Disse scones blev lavet da jeg i sidste weekend var i sommerhus med nogle skønne piger! Fredag var vejret lidt overskyet og vi brugte formiddagen indenfor. Tiden blev brugt i sofaen med mit Mad! blad, hvor jeg faldt over opskriften på disse scones. De andre piger var hurtige til at svare “Ja”, da jeg spurgte om det var OK hvis jeg lavede dem. Da vi var i sommerhus, var det ikke alle ingredienserne der lige var tilstede- så opskriften her er den jeg lavede. Fredag blev det til scones med og uden gojibær – egentlig ikke nogle bær jeg er specielt vilde med, men i de her scones kunne jeg sagtens spise dem! Om eftermiddagen var vejret klaret op og vi kunne sidde ude på terrasen og nyde scones’ne i solen – så hyggeligt! Lørdag ville min veninde, Simone, meget gerne prøve at lave scones’ne, men denne gang bare med chokolade! Er du vimmer de blev gode og så er de bare så nemme at lave! Der er ikke grænser for hvad man kan komme i og så kan man jo lidt selv bestemme om de skal være til den sunde eller usunde side ;)! Jeg håber i får en dejlig dag i det skønne vejr, jeg skal på arbejde – så kommer ikke til at kunne nyde det helt ligeså meget som jer :) Læs mere

Bagværk, Brød, Frokost, Snacks, Til madpakken, Tilbehør

PESTO/PARMESAN SNEGLE

Disse snegle blev lavet hjemme i DK inden vi tog til Italien. Når jeg har ferie, og det regner og er gråt udenfor, går meget af min tid i køkkenet. For at jeg kan bruge tid i køkkenet, skal jeg selvfølgelig finde på noget at lave! Det er ofte søde sager jeg laver når jeg pludselig har god tid, men det går altså ikke, at det altid er det der bliver lavet – så ender det galt med vægten på et tidspunkt :) Denne gang blev det derfor til noget lidt sundere, en lækker snack – snegle med hjemmelavet pesto + ekstra parmesan. Dejen er blevet gjort grov ved at tilsætte grahamsmel og det synes jeg ikke at sneglene tager skade af overhovedet. De er super gode at have i fryseren, så man lige kan hapse en når man er sulten. Derudover er jeg også sikker på at de vil være et hit i næsten alles madpakker. Fyldet kan man varierer som man vil og jeg blev faktisk så stor fan af dem, at jeg allerede har lagt hovedet i blød mht. nyt fyld. Måske bliver det noget med noget rørt feta, nu må vi se – én ting er sikkert; de skal helt sikkert laves igen! Jeg haaber i nyeder det hjemme i DK – her i firenze er det laekkert og jeg nyder det gode vejr :) Læs mere

Bagværk, Brød, Frokost, Livet i Sydney, Til madpakken

NEMME MORGENBOLLER MED ET TWIST AF SYDNEY

Så fik jeg endelig gang i lidt til bloggen, og jeg kan vidst godt sige allerede nu at det nok desværre ikke bliver meget jeg får lagt ind. Dog skulle der bages lidt til madpakken, og det blev med udgangspunkt i de nemme morgenboller, og så med lidt ingredienser her fra Sydney (som man selvfølgelig også kan få hjemme) Desværre er den fuldkornshvedemel man kan få her, ikke særlig fuldkornsagtig, og det er faktisk det groveste jeg indtil videre har fundet. Nå men der blev brugt lidt af det der nu var købt ind til de første dage, hytteost, list müesli, solsikkekerner, tørgær og ellers de generelle ting som salt, mel og vand. Indtil videre er tiden gået med ture til Coogee Beach, campus, hygge i huset, opstart, osv. På mandag starter skolen og det bliver spændende! 

Læs mere