- Side 94
Hovedretter, Vegetar

GRILLET AUBERGINE MED TOMATSAUCE OG MOZZARELLA

Så er min kæreste og jeg kommet hjem fra ferie igen – sikken et vejr at komme hjem til i går, vildt lækkert! Nåh – lige et sidespring – Denne ret egner sig nok mere til det lidt koldere vejr, som det vist skulle blive i den næste uges tid – ØV! Den minder rigtig meget om en lasagne, men den er ikke lige som den traditionelle, da den hverken indeholder kød eller lasagneplader – i stedet er der lagt tomatsauce, aubergine og mozzarella i lag, som jeg synes fungerer rigtig godt! Lasagne er altid en sikker vinder hvis man ikke lige ved hvad man skal lave – jeg kan hvert fald altid spise et stykke :)! Inspirationen kommer fra en af mine veninders blad, mener det var gastro. Der skulle auberginerne dog vendes i mel og frituresteges. Da jeg ikke er stor fan af friturestegning brugte jeg min nye grillpande hvor jeg grillede auberginerne på hver side. Denne ret er nok en tand mere saftigt end en almindelig lasagne, men hvis man lige lader den køle lidt af, er det intet problem! Retten her er super lækker og kan både fungerer som en ret i sig selv, men også som tilbehør. Man kan også tilsætte kød til tomatsaucen og måske få lidt flere drenge med på retten ;) Læs mere

Bagværk, Hovedretter, Livet i Sydney, Pizza, Vegetar

PIZZA MED RICOTTA, BROCCOLI OG GRÆSKAR

Jeg er lige ved at tro at jeg har fundet min nye yndlingspizza. Jo kombinationen lyder underlig, og da dem jeg bor med hernede spurgte hvad jeg lavede, sagde de som det første at den kombination havde de godt nok aldrig hørt om. Jeg elsker pizza og hver ny variation må prøves!! Det er jo vinter hernede nu, så der er godt med vintergrøntsager, f.eks. som græskar og derfor den bedste mulighed for at prøve. Jeg har faktisk aldrig før smagt græskar, pånær i pumpkin bread, men det smager faktisk helt okay (også ukogt) En lidt sød smag og lidt henimod squash. Græskarret blev skåret i så tynde skiver, at det ikke var nødvendigt at tilberede inden det kom på pizzaen. Dog blev broccolien lige kogt hurtigt (3-4 min) inden de blev drysset ovenpå græskaren og ricottaen. Efter bagning blev der drysset med blandet salat. Dejen blev lavet på slump med hvedemel, vand, fuldkornshvedemel, tørgær, rugmel, lidt olie og salt. Det er umuligt at holde styr på mængderne da der ikke rigtig er noget at måle med, men heldigvis blev resultatet rigtig godt. Som skrevet i sidste indlæg skal portionerne helst være store og af denne grund, blev der da lige lavet en extra pizza mere hvor der på den ene side kom en tomat/tunblanding og på den anden en masse grøntsager. Alle variationerne er ikke prøvet endnu, men ligger godt placeret i fryseren – og jeg glæder mig :-)!

Læs mere

Bagværk, Brød, Frokost, Snacks, Til madpakken, Tilbehør

PESTO/PARMESAN SNEGLE

Disse snegle blev lavet hjemme i DK inden vi tog til Italien. Når jeg har ferie, og det regner og er gråt udenfor, går meget af min tid i køkkenet. For at jeg kan bruge tid i køkkenet, skal jeg selvfølgelig finde på noget at lave! Det er ofte søde sager jeg laver når jeg pludselig har god tid, men det går altså ikke, at det altid er det der bliver lavet – så ender det galt med vægten på et tidspunkt :) Denne gang blev det derfor til noget lidt sundere, en lækker snack – snegle med hjemmelavet pesto + ekstra parmesan. Dejen er blevet gjort grov ved at tilsætte grahamsmel og det synes jeg ikke at sneglene tager skade af overhovedet. De er super gode at have i fryseren, så man lige kan hapse en når man er sulten. Derudover er jeg også sikker på at de vil være et hit i næsten alles madpakker. Fyldet kan man varierer som man vil og jeg blev faktisk så stor fan af dem, at jeg allerede har lagt hovedet i blød mht. nyt fyld. Måske bliver det noget med noget rørt feta, nu må vi se – én ting er sikkert; de skal helt sikkert laves igen! Jeg haaber i nyeder det hjemme i DK – her i firenze er det laekkert og jeg nyder det gode vejr :) Læs mere

Bagværk, Hovedretter, Livet i Sydney, Tærter

GROV TÆRTE MED GRØNTSAGER OG RICOTTA-BLANDING

Nu når Laura er draget på sommerferie, tænkte jeg at det ville være passende med endnu et lille indlæg fra mit liv her i Sydney. Når der skal laves mad hernede har jeg et par ting, der helst skal opfyldes; 1. Det skal være billigt – tingene er meget dyrere end i Danmark, så budgettet kan nemt gå galt, eller det er faktisk allerede helt crazy (ups!). 2. Portionen skal helst vare mere end en dag, så der også er lidt til fryseren til de lange og travle dage. 3. Gerne så sundt som muligt. I denne her tærte kom der rød peber, grønne bønner, løg, forårsløg, spinat, tun og så en ricotta-blanding med æg, hytteost, lidt mælk og ricotta. Det lyder måske af mange ting, men hvis man tænker på at den rækker til 4 aftener, er det ikke så galt. Den grove tærtedej blev lavet af rugmel, mælk, yoghurt, hvedemel, salt og vand. Skolen er i gang her i Sydney og det er lidt mærkeligt, da det er fuldstændig anderledes end hvad jeg er vant til i Danmark. Der er nu gået en uge med med første undervisning og so far er det rigtig fin, en masse spændende ny viden! Derudover er tiden gået med TID på Coogee Beach, Sydney downtown, arrangementer på skolen og lidt øl og vin! Nu har jeg forresten lavet en kategori, “Livet i Sydney”, så hvis der skulle være nogen derude ligesom mig i Sydney er her nogle ting man hvert fald nemt kan lave (man behøver selvfølgelig ikke at være i Sydney for at lave det ;-)) En anden bonus ting er at det supermarked jeg handler i, “Coles” har deres eget GRATIS madblad hvor der er så mange opskrifter jeg glæder mig til at afprøve! Jubii.

Læs mere

Hovedretter, Pandekager, Vegetar

SPINATPANDEKAGER MED SVAMPE

Min kæreste og jeg drager sydpå i aften og derfor skulle køleskabet tømmes så meget som det nu var muligt! Vi skal være væk i 1 1/2 uge hvor vi starter med et par dage i Pisa og derefter en uge i Firenze – det bliver dejligt at komme væk fra det grå vejr herhjemme og forhåbentlig få en lidt brunere krop. Jeg glæder mig :) Som sagt skulle køleskabet tømmes og det blev derfor til disse spinatpandekager med svampe i går aftes. Der var ikke det vilde i vores køleskab, så tilbehøret blev lidt tomater. Vi pyntede med frisk basilikum, som virkelig smagte godt på pandekagerne. Hvis man hakker noget basilikum kan dette helt sikkert også tilføjes til dejen – det vil jeg prøve næste gang. :) Hvis i kender nogle hyggelige restaurenter/cafeer i firenze der skal prøves – så smid en kommentar! Læs mere

Desserter, Snacks, Søde sager

OREO BITES MED PEANUTS OG LAKRIDS

Jeg kan rigtig godt lide at eksperimenterer! Det gør det lidt ekstra sjovt, at man ikke rigtig ved om det ender med at smage godt eller skidt. Jeg bruger altid ingredienser jeg elsker og derfor er det sjældent at det ender med noget, som jeg ikke lide :-) Heh. Disse små bidder indeholder oreo og cream cheese – derudover er der også kommet lidt lakridssirup i og peanuts! Omkring herlighederne har jeg penslet et lag mørk chokolade. Inden chokoladen tørrede helt dryssede jeg med lidt hakkede peanuts og derudover kom der også en anelse lakridspulver på toppen. Jeg synes selv de blev vellykkede og fungerer godt som en lille snack til en kop kaffe – eller hvis man bare har lyst til lidt sødt ;-) Læs mere

Hovedretter, Tærter, Vegetar

TOMATTÆRTE MED KARTOFLER OG MOZZARELLA

Det er faktisk ved at være lang tid siden, jeg så noget ala denne tærte i en bog. Det der hurtigt fangede mig ved opskriften var, at der ikke skal nogen ‘æggemasse’ i – hvilket jeg synes lød ret specielt, da vi altid plejer at kommet æg i vores tærter. Det var én af grundene til at den selvfølgelig skulle laves, en anden grund var at den så smadder lækker ud. Tærten blev lavet i min nye tærteform. Jeg fik nemlig sådan en i fødselsdagsgave – synes det ser så fint ud med mad- og dessert tærter i de aflange forme :-)! Tærtedejen blev lavet efter denne opskrift, da den er super nem at lave og smager godt. I stedet for æggemassen, blev der smurt en blanding af sennep og philadelphia på tærte bunden og oven på denne blev der lagt kartofler og tomater i tynde skiver – på toppen kom der lidt friskt mozzarella. Efter bagning blev der pyntet med radiser og timian. Denne tærte er super lækker og tager slet ikke skade af, at den tradtionelle æggemasse ikke er tilstede. Senneppen er meget lækker og giver tærten et stærkt pust – alt efter hvor meget man ønsker at senneppen skal smage igennem, kan man jo tilsætte lidt ekstra. Læs mere

Frokost, Vegetar

TO AF MINE YNDLINGS

Kender I det?! Man har nogle frokost-madder man bare kan spise ALTID uden at blive træt af dem. To af de madder jeg har en svaghed for er disse to; Kartoffelmadden og avocadomadden. Kartoffelmadden består at pesto nederst, kartofler og på toppen lidt radiser, purløg, salt og peber. Avocadoen blev lagt oven på et lag philadelphia og oven på avocadoen kom der også lidt radiser, salt og peber. Selvom de er meget nemme at lave, smager de bare virkelig skønt! Kartoffelmaden opstår oftest når der er et par kartofler til overs fra aftensmaden dagen forinden, men ellers er det virkelig også nemt at koge et par kartofler, hvis man har lyst til en kartoffelmad. Begge madder er lavet på nyt hjemmebagt rugbrød, hvilket også gør dem ekstra gode! Det der gør at disse madder smager så godt, er måske også, at de er så simpel og nemme at lave – de kræver virkelig ikke de vilde ingredienser og bagefter har man heller ikke et bjerg af en opvask :-) Mens dette indlæg er blevet skrevet, er jeg spændt på at høre jeres favorit frokostmadder?? – man kan jo altid føje lidt flere madder til sine yndlings. Læs mere

Frokost, Morgenmad, Vegetar

SPEJLÆG SANDWICH MED OST, AVOCADO OG TOMAT


I dag er det fredag – dvs. weekenden starter i morgen! Jeg har en rigtig god idé til hvad I kan starte jeres weekend med – nemlig denne æggesandwich! Idéen til sandwichen kan jeg ikke selv tage æren for. Jeg så noget lignende i et af min mors blade for lidt tid siden. Ideen blev gemt i hovedet, da jeg simpelthen synes det var genialt! Og efter at havde samt den, synes jeg den er endnu mere genial :-) Sandwichen består af æg (i stedet for brød) med ost i mellem, her brugte jeg gouda – en af mine yndlings oste! På toppen blev der pyntet med tomat og avocado. Både min kæreste og jeg spise sådan en sandwich til morgenmad og udover at mætte en del, holdte den mig også mæt i langtid. Den kan også sagtens spises til frokost og man kan fx også tilføje lidt serrano skinke eller et par skiver fra en lækker pølse. Den ville heller ikke tage skade af at blive serveret på nybagt rugbrød! I de sidste par dage har jeg arbejdet – heldigvis er jeg ikke gået glip af noget godt vejr, hehe. I dag har jeg fri og vejret skulle vist blive OK! :-) Læs mere
Fisk, Forret, Hovedretter

FJORDREJER MED MANGO/AVOCADO SALAT

Mmmh jeg elsker fjordrejer! Og jeg elsker hyggen omkring dem. Man kan jo nærmest side i timer og nyde rejerne – og lave den ene mad efter den anden. I søndags skulle jeg spise med to veninder, den ene blev desværre kaldt på arbejde – så vi endte med at spise på min altan med min kæreste. Heldigvis var vejret pragtfuldt i søndags og det var skønt at kunne sidde ude på altanen i den sidste sol! Til rejerne var der også blevet købt et lækkert brød og en artiskok/hvidløg creme. Derudover lavede vi også en meget lækker nem salat med avocado og mango! Retten er meget simple og egner sig smadder godt til det varme sommervejr (som i øvrigt gerne snart må komme igen!!). Hvis man er meget sulten, er det nok ikke en vildt god ret, at starte med, da det godt kan tage lidt tid før man har madderne – rejerne skal jo pilles først, hehe. Hvad plejer i at serverer til fjordrejer – med et lækkert stykke brød går man aldrig galt i byen, men hvad ellers?? :-) Læs mere