- Side 95
Bagværk, Brød, Frokost, Livet i Sydney, Til madpakken

NEMME MORGENBOLLER MED ET TWIST AF SYDNEY

Så fik jeg endelig gang i lidt til bloggen, og jeg kan vidst godt sige allerede nu at det nok desværre ikke bliver meget jeg får lagt ind. Dog skulle der bages lidt til madpakken, og det blev med udgangspunkt i de nemme morgenboller, og så med lidt ingredienser her fra Sydney (som man selvfølgelig også kan få hjemme) Desværre er den fuldkornshvedemel man kan få her, ikke særlig fuldkornsagtig, og det er faktisk det groveste jeg indtil videre har fundet. Nå men der blev brugt lidt af det der nu var købt ind til de første dage, hytteost, list müesli, solsikkekerner, tørgær og ellers de generelle ting som salt, mel og vand. Indtil videre er tiden gået med ture til Coogee Beach, campus, hygge i huset, opstart, osv. På mandag starter skolen og det bliver spændende! 

Læs mere

Fødselsdag, Frokost, Morgenmad

OVNBAGT ÆG MED SERRANO SKINKE

En rigtig brunch klassiker er denne skål med serrano skinke og æg bagt i ovnen. De er meget nemme at lave, fordi de egentlig bare passer sig selv i ovnen – og man slipper derfor for at holde øje med dem ift. fx scramble eggs. Disse var med til vores fødselsdagsbrunch i sidste uge, da vi synes der skulle være noget æg! Billederne er ikke fantastiske, og det skyldes også at de blev lavet til fødselsdagen, og lige pludselig kom gæsterne altså, hehe :-)! Selvom billederne ikke er de bedste, ændre det dog ikke på smagen, som var rigtig god. Serrano skinken kommer med det salte og derfor behøver man ikke at komme så meget salt på når den er færdig. Disse kan også laves i muffins forme, hvis man ikke har små ovnfaste skåle. Hvor er det bare deprimerende når man ser vejrudsigten i tv og der ligefrem står “ingen sommervejr i sigte” – det kan da bare ikke passe altså – ØV!?? Læs mere

Desserter, Grød, Søde sager

RØDGRØD MED FLØDE

Jeg nyder altid at være ude ved mine forældre. Her om sommeren er der en grund til at nyde det ekstra meget, da alle bærrene i deres have begynder at modnes. Den sidste uges tid er hindbærrene blevet mere og mere mørkerøde. I lørdags da jeg var hjemme ved mine forældre, havde jeg lyst til at lave noget med de lækre sommerbær. Jeg har aldrig før lavet rødgrød – og har måske også kun smagt det få gange. Derfor blev jeg enig med mig selv om, at det var på tide at prøve! Begge mine forældre har fået det som barn, så jeg vidste, der var noget at leve op til :-)! Bærrene der blev brugt, var dem der var modne i haven – det blev til hindbær og solbær. Derudover var der også et par flotte rabarber, som også kom i. Rødgrøden blev virkelig god, og jeg blev selv overrasket over, hvor godt den faktisk smagte. Heldigvis var resten af familien enige med mig, så det er hvert fald ikke sidste gang jeg laver denne opskrift. Solbærrene giver en rigtig god og kraftig smag tid grøden – man skal nok passe på med ikke at komme for mange i. Til rødgrøden blev der selvfølgelig serveret lidt fløde, som jeg havde valgt at piske lidt op. Nogle vil nok mene, at man også kan bruge mælk, men nu når der var fløde i køleskabet, var der ikke rigtig en undskyldning for ikke at bruge det ;-)! Læs mere

Tilbehør, Vegetar

COLESLAW OG SPIDSKÅLS TZATZIKI MED HONNING

I køleskabet lå der et helt spidskål, der ventede på at blive brugt. Det er ikke så tit jeg bruger spidskål – tror faktisk kun det er til forårsruller jeg før har prøvet det. Jeg kom dog i tanke om, at min mor et par gange har serveret en rigtig lækker coleslaw – og det var selvfølgelig hvad spidskålen skulle bruges til. Coleslaw er meget meget nemt at lave og kan faktisk bruges som tilbehør til langt de fleste retter – fisk, kød eller fjerkræ. Denne coleslaw blev lavet ud fra hvad der lige var i køleskabet og det blev til creme fraiche, hellmanns mayo og sennep – den var lækker og man kunne fornemme styrken fra senneppen. Spidskåls tzatzikien, som udover spidskål indholdte løg, hvidløg, yoghurt og honning, blev serveret da jeg var hjemme og spise i går aftes – opskriften kom fra skagenfood. Egentlig minder coleslaw og spidskåls tzatziki lidt om hinanden – men jeg synes alligevel i skulle have begge opskrifter – så kan i selv bestemme hvad i har lyst til at lave ;-)! Læs mere

Desserter, is, Søde sager

HYLDEBLOMSTSORBET

Sommeren er ovre os (måske ikke lige så meget i dag :-)) og vores køleskab er fuld af hyldeblomst saft. Med de to ting in mente, kunne det kun betyde én ting – nemlig at jeg skulle lave en omgang hyldeblomst sorbet. Det er ikke noget jeg før har prøvet, men efter vores andre forsøg med en sundere is gik godt, skulle dette nok også gå fint :) Da Christine og jeg stadig ikke ejer en ismaskine, er isen her også lavet uden – og det fungerer faktisk helt fint. Det eneste der er, er at man skal røre i den et par gange, så man undgår at isen krystalliserer. Isen er meget simpel og består kun af hyldeblomstsaft, vand, lidt sukker og æggehvide. Jeg havde lidt problemer med at hviderne og hyldeblomst massen ikke blev blandet ordentligt. Da den først var sat på frys – det hjalp dog at røre i den og få det hele godt mixet – bare så man er opmærksom på det. Isen smagte super godt og jeg synes den havde den helt rette smag af hyldeblomst. Hvis man godt kan lide stærk saft, skal man nok tilsætte lidt ekstra af den koncentrerede hyldeblomstsaft. Læs mere

Morgenmad, Pandekager, Søde sager

PANDEKAGER MED RUGFLAGER

Disse pandekager stammer også fra fødselsdagsbrunchen i mandags! Der blev lavet en ordentlig portion, hvor alle ikke blev spist. Christine og jeg har det ofte med at lave alt for meget mad og total overvurdere hvor meget folk kan spise – så tirsdag blev det faktisk også til brunch :) Til fødselsdagen blev pandekagerne serveret med jordbær, sirup og revet hvid chokolade. Dagen efter blev de serveret med fersken, sirup og mynte – sirup hører sig bare til på sådan nogle amerikanske pandekager synes jeg! Pandekager er et hit for tiden rundt på madblogs’ne og det er der en grund til; De smager hammer godt, og så er de ikke svære at lave. Derudover kræver de heller ikke den store tid, da man kan lave dejen om aftenen, lade den stå natten over i køleskaber, og om morgenen skal dejen bare lige piskes op igen, og så er den klar! Til disse pandekager er der fundet inspiration hos becauseitmatters – en meget flot madblog, der drives af Mette. Bloggen er fuld af helt fantastiske billeder, i skulle tage og kigge forbi – jeg garanterer at I vil få lyst til at lave alle opskrifterne ;)!

Læs mere

Drikke

PEACH ICED TEA

Den anden dag da jeg var nede i byen, faldt jeg over nogle rigtig søde sugerør. Det er nogle jeg længe har kigget efter og nogle man ofte ser på de forskellige blogs. Det er første gang jeg ser dem i en butik inde i Aarhus, og derfor røg de med det samme med hjem. Det blev faktisk til to slags – nogle lyse grønne og nogle lyse blå. Når jeg nu havde fået nogle nye sugerør, skulle de jo selvfølgelig indvies på en eller anden måde. Indvielsen faldt på denne iced tea med peach – helt klart min favorit iced tea. Den er super simpel at lave, og så er det nemt at lave justeringer, alt efter hvad man selv helst foretrækker. Da jeg ikke kan lide den alt for bitter, kom jeg lidt hyldeblomstsaft i også – som gør den lidt mere sød i det. Drikken er perfekt til det gode vejr der viser sig i DK for tiden, så der er ingen undskylding for ikke at lave den :-) Dagen i dag startede allerede kl 4:15, hvor Christine skulle følges til toget. Det var hårdt at sige farvel og det bliver helt sikkert også hårdt indtil vi ses igen – heldigvis skal jeg ned og besøge hende i Oktober, så det ser jeg frem til! Ellers skal dagen gå med arbejde og så tager jeg ud til forældrene og spiser i aften – håber I allesammen får en dejlig dag i det gode vejr. Læs mere

Desserter, Fødselsdag, Søde sager

ANNE’S BROWNIE

Denne brownie stammer også fra vores fødselsdag. Den blev serveret som dessert om aftenen – og faktisk også til brunchen :-) Da vi skulle finde ud af hvilken dessert vi ville lave, gik vi med det samme ind på søde Annes blog. Her var vi helt sikre på at finde noget, som vi ville lave – og rigtig nok. Det er lidt tid siden brownien er lagt op af Anne, og da vi faldt over den, blev det hurtig besluttet at det var den der skulle laves! Da vores fad, som brownien skulle i, var lidt større end Annes, lavede vi få justeringer i opskriften. Alt efter hvilken størrelse fad man bruger, og hvor høj ens brownie bliver – skal man justerer bagetiden. Vores var ikke særlig høj og fik faktisk kun 15 min. Vi valgte at serverer brownien med en god vaniljeis, friske jordbær samt lidt jordbærskum.
I dag skal gå med hygge, hygge og hygge. Christine skal med toget kvart i 5 i morgen tidlig mod Kastrup, hvor flyet går 11.20. I aften skal vi spise sammen allesammen; mor, far, lillebror og kærester. Værelset er pakket ned og det hele er næsten ved at være klar. Så sidste indlæg fra Christine på dansk jord i denne omgang. Nu må vi se hvor meget der kommer fra Australien :-)

Læs mere

Desserter, Fødselsdag, Søde sager

SMÅ MARENGSLAGKAGER

Så kom de små marengslagkager fra i søndags på bloggen. Vi har haft nogle skønne dage med familie, kærester og venner. Nu er dagene overstået og vi kan igen se frem mod næste fødselsdag og til alt det der skal nås i mellemtiden. Utroligt så hurtigt sådan en dag er overstået! De små marengslagkager var lækre og meget sommerlige med de friske bær man nu ønsker at tilsætte. Vi lavede en jordbærskum (med dejlig inspiration fra Luise og Plat du jour) med lidt hvid chokolade. Derudover var der i skummen tilsat lidt flødeskum, græsk yoghurt og vaniljesukker. Denne skum kom både imellem marengsbundene og selvfølgelig også lidt på toppen til sidst. Derudover blev der pyntet med revet chokolade, friske jordbær og lidt krymmel – rigtig fødselsdagsagtigt ;-)
I dag skal bare gå med hygge, og så skal vi lige et smut ned i byen for at bytte nogle af de få gaver, der blev givet dobbelt af. Forhåbentlig bliver det en solskinsdag, så vi kan nyde solen lidt ude på altanen :-) Læs mere

Bagværk, Brød, Fødselsdag, Morgenmad

GROVE RUNDSTYKKER OG FØDSELSDAGSBRUNCH

I dag er det vores fødselsdag, HURRA HURRA HURRAAAA! :-) Og derfor har vi her til formiddag haft besøg af vendinder til en fødselsdagsbrunch. Det var en super hyggelig formiddag, med masser af snak, grin og mad. Til brunchen blev der serveret; rugboller, pølse, hjemmelavet smørreost, brie, juice, vafler, frugt, bownie og grove rundstykker. De grove rundstykker stammer fra Spis Bedre, der kom forbi vores dør til den helt rigtige anledning. Et perfekt tidspunkt at afprøve disse boller. I dem var der bl.a hytteost, rugflager, hørfrø, honning og hvedemel. I aften skal vi til vores forældre og spise med kærester og mormor og morfar, hvor vi skal grille pølser, svinemørbrad, have salater, blandt andet denne her, og en lækker dessert, der stadig er en overraskelse, den kommer nemlig på bloggen inden længe :-)
Ha’ en rigtig dejlig dag, vi vil nyde den som ægte fødselsdagsbørn (selvom vi nu er 23) :-) Læs mere