- Side 90
Bagværk, Morgenmad

STJERNEBOLLER MED KERNER

Det er faktisk ved at være længe siden jeg har bagt boller. Det skyldes nok, at når jeg har fundet en opskrift, jeg synes er god og nem, hænger den ved. Så er det de eneste boller der bliver lavet i laaang tid, indtil jeg finder ud af, at der skal prøves noget nyt. I tirsdag da jeg sad og så ‘bagedysten’ på DR1, fik jeg lyst til at bage brød. Der blev kreeret en masse flotte brød, men der var nogle boller som virkelig fangede mig, nemlig stjernebollerne. Jeg har aldrig set sådan nogle før, og måtte simpelthen prøve at lave dem. Teknikken er nok nemmest, hvis man har set det for sig – jeg fik desværre ikke taget nogle billeder under processen, da dej-fingre og et kamera ikke rigtig går sammen. På dette link kan det ses, hvis man spoler hen til ca. 44 min. Dejen til bollerne skulle ikke være for grov, da de primært skal bruges til morgenboller herhjemme. I programmet så jeg også hvor vigtigt det var at få luft med ind i dejen, og derfor blev denne dej æltet en hel del, hvor jeg hele tiden sørgede for at få luft med – man kan se at dejen begynder at boble. Bollerne blev super gode, ikke for tunge og lige tilpas sprøde på toppen. Det bliver mine yndlingsboller i et stykke tid nu, og så må vi se hvornår jeg bliver træt af dem – hvis i har nogle yndlingsboller, vil jeg meget gerne høre dem :-)! Læs mere

Desserter, Søde sager

FLØDEBOLLER MED RABARBER/HINDBÆR SKUM

Det her er anden gang jeg selv prøver at lave flødeboller, og stadig ikke sidste! :) Jeg elsker hjemmelavede flødeboller, de smager bare ekstra godt, når man ved hvor meget kærlighed man har lagt i dem. Flødeboller er noget der skal laves, når man har god tid, ellers kan det snildt gå galt med flødebolle-massen. Opskriften på disse blev lavet ud fra en blanding af Tóras og Mette Blomsterbergs smukke flødeboller. På en bagt marcipan bund kom der en skum blandet med frysetørrede hindbær og rabarber. Flødebollerne blev dyppet i smeltet mørk chokolade og på toppen blev der pyntet med frysetørrede hindbær og rabarber. De frysetørrede bær giver en smadder dejlig smag til flødebollen – er sikker på det også kunne være godt med frysetørrede blåbær eller brombær. Husk det er i morgen Food Festival starter – vi ses på Tangkroen ved Aarhus havn! :)

Læs mere

Hovedretter, Nemme hverdags retter, Pizza, Vegetar

SPRØD PIZZA MED RODFRUGTER

Jeg er ret vild med pizza, har endnu ikke prøvet en pizza, som jeg ikke har synes godt om. I går ville jeg prøve at lave en, der ikke var blevet lavet i lejligheden før. Jeg gik i tænke boks. Vi havde et par kartofler i køleskabet der skulle bruges, men jeg ville ikke bare lave den normale kartoffelpizza. Ikke fordi jeg ikke er vild med den, for jeg synes den smager fantastisk, men netop fordi jeg ville prøve noget nyt. I stedet blev det til en pizza med forskellige rodfrugter. Udover kartoffel kom der også pastinak, gulerod og rødbede på pizzaen. Jeg prøvede en ny opskrift på pizzadej og den blev lækker! På bunden kom der på den ene lidt chili/hvidløg pasta og på den anden en god tomat-mayo – begge to blev smadder gode! På toppen kom der friskt mozzarella og lidt olie – olie for at gøre dem ekstra sprøde :) Da pizzaerne var færdige blev der spredt lidt feldsalat udover dem. Læs mere

Hovedretter, Nemme hverdags retter, Pasta, Vegetar

15 MINUTTERS PASTARET MED RICOTTA OG SPINAT

Dette er faktisk en ret, som jeg har haft lyst til at prøve længe. Retten tager ca. 15 min at lave (selvfølgelig afhænger det af hvor længe pastaen skal have), men lover at det ikke er meget galt ;)! Hvis man har frisk pasta kan den måske laves på bare 5 min! Efter pastaen er kogt al dente, skal den blandes med ricotta og spinat – her blev der også tilføjet lidt forårsløg. Faktisk kan man nemt tilsætte hvad man lige har i køleskabet sammen med ricotta. Retten var lige som jeg havde tænkt cremet og lækker. Det er en perfekt ret til de dage hvor man er sent hjemme og ikke orker at stå særlig længe i køkkenet. Den kan også sagtens fungerer som tilbehør til kød, fjerkræ eller kylling. Min kæreste lavede ovnbagt kylling med citronpeber til, det var super lækkert! Hvis man vil forkæle sig selv lidt ekstra, kan man komme lidt parmesan på toppen :) Læs mere

Tilbehør

ASPARGESBUNDT MED SLAGTERENS PANCETTA

Forrige søndag, havde jeg det jeg vil kalde en rigtig god søndag. Jeg havde fri fra arbejde og da jeg tændte fjernsynet om morgenen, kunne jeg se, at der hele dagen ville blive vist Jamie Olivers mad program ‘Det bar mad’. Det meste af dagen blev brugt i sofaen, mens jeg så den ene lækker ret blive lavet efter den anden. Disse asparges bundter var en af de opskrifter der blev husket ekstra grundigt på. Jeg bed mærke i hvor lette de var at lave, samtidig med at de fungerede rigtig godt som tilbehør – hvor bundterne hurtigt ville kunne pifte en ret op. I hvert bundt er der 4 asparges, en cherry tomater og 2 stykker pancetta. Jeg var ved slagteren og købe pancetta og var faktisk overrasket over hvor billigt det var. 8 stk for 14 kr. – ved ikke hvad jeg havde regnet med det kostede, men troede hvert fald det var dyrere ;)! Pancettaen blev viklet om aspargesene og cherry tomaten. Bundterne blev lavet i ovnen og inden de blev bagt, blev der hældt lidt olie over og lagt citroner i fadet – hvor saften fra citronerne klemmes udover aspargesene når de er færdige. Disse blev serveret til en tærte sammen med salaten med grillede nektariner og squash. Læs mere

Snacks

SPICY NUTS

Jeg er helt vildt med nødder – specielt snack nødder! Mine yndlings er nok dem, som består af peanuts og så har de en slags kappe omkring. De har en lækker smag, lidt stærke – og er lige noget for mig. De virker helt umulige for mig at lave selv, så jeg prøvede med nogle andre nødder. De her er også stærke i det, ikke helt vildt – det er hvert fald ikke sådan at man er ved at dø, efter at have spist dem. De er lige tilpas stærke til mig. Hvis man godt kan lide meget stærke ting, skal man nok tilsætte lidt ekstra cayenne peber. Nødderne er vendt i en blanding af paprika, salt, frisk timian, cayenne peber, lidt citron saft og honning. Man kan bruge de nødder man lige har på lager og i denne blanding blev det til mandler, hasselnødder, cashew nødder og usaltede peanuts. Jeg synes at nødderne blev rigtig gode og skal helt sikkert lave dem igen. De er smadder gode som snack til de aftener man får gæster – eller til når man bare skal hygge sig. De kan lyn hurtigt lige mikses sammen. I dag skal jeg på arbejde og i aften skal min kæreste og jeg spise ved mine forældre. Disse nødder bliver pakket med i en beholder og så tænker jeg at vi skal hygge os lidt med dem inden vi skal have lækker mad. Læs mere

Hovedretter, Kød, Salater

TYKSTEGSBØFFER MED SQUASH/CITRUS SALAT

Da min kæreste og jeg var nede og handle i føtex i løbet af ugen, faldt vi over disse tykstegsbøffer til kun 12 kr. De røg med det samme ned i kurven, da de passede perfekt til de ovnbagte kartofler og den lidt syrlige salat, vi havde tænkt os at lave. Min kæreste havde lavet sin egen ‘rub’ som bøfferne blev marineret i, super lækkert og rimelig stærkt, heh. De fik lige tilpas, så de stadig var røde i midten. Som sagt blev der lavet ovnbagte kartofler til bøfferne sammen med en squash salat. Squash salaten tager ikke mere end 5 min at lave og består af citron, parmesan, salt og peber – den har godt af at stå i køleskabet og trække lidt, og kan derfor sagtens laves lidt i forvejen, hvis man fx skal have gæster. Dagen efter vi havde fået bøfferne gik vi i føtex igen, da min kæreste fik en ven på besøg, og bøfferne ville være rigtig gode til lejligheden. Vi havde egentlig planer om, at købe lidt ekstra til fryseren, men der var desværre ikke særlige mange tilbage, så det blev kun til én i fryseren – måske var det OK, for er ikke sikker på der havde været plads til mange flere ;) Det er faktisk ret sjældent, at vi får, det jeg vil kalde en rigtig bøf herhjemme – så den blev virkelig nydt, specielt af kæresten! Læs mere

Desserter, Søde sager

NO BAKE SNICKERS BIDDER

Jeg er stor fan af ting der er overskuelige at lave – altså som ikke tager for lang tid, og som ikke giver den store opvask efterfølgende. Disse snickers bidder passer godt ind under det krav. De er virkelige hurtige at lave, dog skal massen stå i køleskabet i et par timer, men det tæller jo ikke som ‘tid i køkkenet’ ;) At det er en no bake bid, betyder også, at man jo faktisk kan spise den, så snart alle ingredienser er blandet i, hvis man nu slet ikke kan vente .. det kunne jeg ikke, måtte smage lidt af dejen inden jeg satte den på køl. Når massen har været på køl, er det en del nemmere at forme bidderne, som man vil. Der skal en masse lækre ting i de her snickers bidder, som selvfølgelig indeholder snickers og derudover peanut butter, havregryn, mel + alt det andet usunde – for ja, de her er ikke i den sunde ende, men det gør heller ikke noget, nogle gange skal man jo have lov at forkæle sig selv. Og de her vil jeg hjertens gerne forkæle mig selv med – det bliver ikke sidste kan de er lavet :) Læs mere

Frokost, Til madpakken

GROV ÆGGESALAT MED AGURK OG CHILI

Hvis man synes den almindelige æggemad er ved at være lidt kedelig i det, kan man hurtigt pifte den op. Det tager ingen tid at lave en æggesalat – faktisk kan alle tingene gøres klar mens æggene koger. Denne æggesalat består af hvad jeg lige kunne finde i køleskabet: æg, lidt agurk, chili, hytteost, creme fraiche, en lille smule god mayo, lidt karry, salt og peber. Den blev spist i søndags, hvor jeg nød min sidste ‘sommerferie-dag’. I mandags startede jeg nemlig på uni igen og det er faktisk lidt rart at komme igang – selvom jeg nok hurtigt kommer til at savne sommerferien en smule, heh. Heldigvis er der ikke fantastisk lang tid til næste ferie, som i kan tro jeg går og tæller ned til. Glæder mig simpelthen så meget til at komme ned og besøge Christine i Australien i midten af oktober!! :) :) Læs mere

Salater, Tilbehør

SOMMERSALAT MED GRILLEDE SQUASH, NEKTARINER OG PARMESAN

Jeg ved godt at sommeren er ved at synge på sidste vers, hvert fald i Aarhus. Synes det har regnet en masse de sidste par dage, nogle gange har solen fået lov at titte frem, men det har ikke været meget. Denne salat kan nu nok også godt spises i regnvejr – måske smager den lidt bedre hvis solen skinner, tror jeg :). Det er ved at være lidt tid siden jeg så denne salat på Roost, men da jeg så den, blev den gemt med det samme. Synes simpelthen den så så flot og indbydende ud – og var sikker på det var en salat lige for mig. Den friske salat blev spist til en tærte med asparges. Jeg er allergisk overfor nektariner og ville se om jeg også var allergisk overfor grillede nektariner – tænkte at de måske udskilte et eller andet, men jeg kan nu konkluderer, at jeg også er allergisk overfor de grillede, heh. Allerede 10-15 min efter jeg spiste min første bid af salaten begyndte min hals og øjne at klø og næsen løb. Næste gang jeg laver denne salat tror jeg det bliver med blommer, eller måske pærer – har i nogle ideér til hvad man kan erstatte nektarinen med :-)? Læs mere