
Vi er vilde med desserter i min familie og hvis der pludselig er nogle der får lyst til at lave en, er der bestemt ikke nogen der klager. Denne gang var det faktisk min mor der fik ideén, da hun kiggede i mit madblad (SpisBedre). Der var hindbær, fra haven, i fryseren – derfor blev det til hindbær-skum, der kom i de små marengsreder. Min mor lavede marengs-blandingen og jeg formede rederne på et stykke bagepapir. Lige inden de blev serveret blev hindbærerne most en anelse og derefter vendt i flødeskum. På toppen blev der pyntet med alt godt fra haven; hindbær, blåbær og lavendler. Det er svært at få en fornemmelse af rederne på disse billeder, men de var faktisk ret store – jeg kunne ikke spise den hele, men så er det godt man har en far, som ikke synes, det skal gå til spilde ;)! Dette er en smadder nem dessert som er frisk i det uden at være for tung. Det er en god dessert til de varme sommeraftenener! :) Rederne kan sagtens laves et par timer i forvejen, da det ikke gør noget at de er kolde.










