



Så kom den på bloggen!! Den længe ventede cookie dough is, som vi har haft lyst til at prøve ligesiden vi så den hos de søde piger fra Plat du Jour! Vi kan altså ikke få nok af cookie dough og hvor er det dog svært at stoppe med at spise når man først er kommet igang ;-) Isen er egentlig meget simpel – vaniljeis + cookie dough… = verdens bedste is! Vi har lavet vaniljeisen fra bunden på ismaskine efter tidligere udgivet vaniljeis – det behøver man selvfølgelig ikke (man kan bare købe noget, så går det også meget hurtigere ;-) !!), derudover har vi blandet lidt hakket chokolade i – bare for at gøre den mere usund og lækker, og efter lidt tid på ismaskinen blev cookie dough stykkerne blandet i. Det bedste ved at lave denne her is selv er, at man bestemt ikke føler sig snydt ved hver skefuld!! Du bestemmer selv hvor meget cookie dough der skal i! Vi har før synes at Ben’s and Jerry’s var lidt fedtede med stykkerne – det er jo trods alt stykkerne der er det bedste ved denne her is!! Det er farligt at lave denne her is, for man bliver afhængig. Vi kunne holde fingrene fra den et par dage og her i weekenden blev den blevet taget med i sommerhus til aften-hygge, hvor den meget hurtigt var væk ;-)!

De her bagte avocadoer med æg var et lille eksperiment vi lavede den anden dag til frokost. Vi var lidt skeptiske til at starte med, da vi før har smagt stegt avocado, som vi ikke var helt vildt begejstret for. Da det kun var æg og avocado der var nødvendigt tænkte vi at det var ok hvis det nu ikke gik. Avocadoen halveres og afhængig af hvor stor stenen er, er det måske nødvendigt at tage lidt mere avocado kød ud – det gemmer man selvfølgelig bare og spiser til. Ægget hældes i avocadoen og den bages i ovnen til ægget er færdigt. Avocadoen smagte rigtig godt, også selvom den var bagt. Den er lidt blødere konsistensen og har måske en lidt svagere smag. Sammen med ægget, salt, peber og lidt cayenne peber vil vi faktisk sige at det her eksperiment var ret vellykket. Vi spiste det til frokost med en rugbrøds bolle, men de kunne også sagtens gå til brunch eller som tilbehør til aftensmad. Vi synes i skal prøve det :-)


Måske i synes squash lyder som en lidt sjov ingrediens, men det må simpelthen ikke holde Jer fra at prøve de her kager. Der bliver jo ofte lavet squash brød, og af en eller anden grund er de her kager også helt fantastiske. Vi har faktisk også prøvet at lave en squash brownie. Selvom de her ligner cookies, er de ikke sprøde, men mere bløde ligesom de her Chocolate crinkle cookies. Så det er altså meningen at konsistensen skal være blød hvis man er i tvivl. Inden de bages i ovnen rulles de i flormelis hvilket gør overfladen en anelse knasende :-). Af nødder har vi tilsat mandler, men man kan selvfølgelig i stedet tilsætte andre nødder; hasselnødder, valnødder, pecan, osv..

Vi har været lidt i tvivl om, om vi skulle udgive dette indlæg, da vi tænkte i måske ville synes det var for kedeligt, da det nu ikke rigtig handler om mad, men i stedet hvor vi laver alt vores mad. Alligevel blev det gjort, da vi ved nogle af jer har kommenteret, at det kunne være sjovt at se vores køkken. Så her er det! :-). Vi er heldige at have god plads til at lave mad og det betyder også at der er god plads til at rode – i anledningen af at de her billeder skulle tages, er der blevet ryddet lidt op. Da vores køkken/stue er et åbent rum, har vi ikke et yderligere spisebord, så vi spiser i køkkenet, hvor der i den ene ende af bordpladen faktisk godt kan blive plads til 5 spisende. Hvis der kommer rigtig mange gæster på besøg har vi en ekstra bordplade vi smækker på to bukke. Det er også ofte her vi sidder når vi skal læse til eksamen/blogge, osv. Et rigtig dejligt rum hvor der kommer masser af lys og hvor man nemt kan være en del af madlavningen selvom man laver noget andet.


De her filopakker var et lille eksperiment vi kastede os ud i som en lille variation til forårsruller. Dejen er nemlig den samme og de her pakker er også blevet bagt i ovnen – dvs. ikke en masse olie snask ;-). Fyldet er lavet af spinat, oksekød, løg og smagt til med rød karry pasta, salt og peber. Tilsæt gerne andre grøntsager som gulerødder eller kål i pakkerne – de kan selvfølgelig også sagtens laves vegetariske. Til pakkerne havde vi en ganske enkelt tomatsauce, som vi bare varmede op i en gryde. Rullerne er dejlig nemme og kræver ikke en masse fancy – udover filodejen, som kan købes i enhver asiatisk shop. Pakkerne indeholder 20-50 stk. hvilket er meget svært at spise i en portion medmindre man skal lave mad til en masse eller er mega sulten :-)!! Lav enten pakkerne af alle stykkerne og frys dem ned eller brug dem i madpakken. De er nemme at varme op igen, og bliver også dejlig sprøde ved anden omgang i ovnen. Derudover kan i gøre som vi gjorde; lade dejen tø “halvt” op i køleskabet og på den måde lige få 6 frie stykker og derefter fryse de resterende ned igen – ikke sikkert det er så smart at lave det her trick mere end en gang derfor frøs vi resten ned i portioner i poser, så der er passende antal til næste gang ;-) Har i andre gode forslag til grøntsager man kunne putte i? Vi håber i har fået en dejlig snart på ugen og ha’ en rigtig dejlig mandag!

Et lille indlæg på en søndag morgen. Desværre er det ikke en af de gode søndag morgener, hvor man har god tid og kan sove længe. Christine skal nemlig på arbejde i dag, og da der kommer brunch selvskab, skal hun møde tidligere. Laura skal til eksamen i morgen og mangler stadig at læse noget! En sådan morgen kan nu alligevel hurtigt blive OK med et blodkogt æg. Det er faktisk noget vi får en del af her, både til morgenmad og frokost. Det er super nemt, da de rimelig meget passer sig selv og man derfor sagtens kan lave noget andet imens de koger.
