
I forrige weekend skulle Christine flytte og en af de ting, som hun havde sørget for til sine flyttemænd og -damer, var denne lækre citron kage. Vi havde lidt græskar tilovers i køleskabet. som vi prøvede at komme i kagen, hvilket den bestemt ikke to skade af. Smagen af græskar er ikke fremtrædende, men derimod med til at give kagen en skøn svampet konsistens og måske en anelse sødme.
Vi var vilde med kagen og med dens syrlige twist fra citronerne sammen med græskaren og marcipanen! Som lidt ekstra knas tilsatte vi en god portion birkes, der desuden også pynter kagen så fint, når den bliver skåret.
Kagens glasur er lavet af citronsaft og flormelis, som man nemt kan justere på og evt. tilsætte lidt vand, hvis ikke man ønsker den så sur. Kagen egner sig godt til søde kollegaer på arbejdet eller som fødselsdagskage i skolen – der kan nemt laves en stor portion og den vil ikke være helt umulig at transportere ;-)!









