- Side 107
Frokost, Hovedretter, Til madpakken

GRILLEDE PANINIS

Søndag er ofte en af de dage, hvor man ikke helt kan overskue at kaste sig ud i det store projekt til aftensmad. Weekenden er ved at være slut og man ønsker bare at nyde så meget som muligt af de sidste timer søndag. Derfor er det hvert fald hos os, tit noget nemt vi kaster os over – også så vi ikke skal rydde op efter rodet hele aftenen. Vi havde været til fødselsdag om dagen, og havde nok heller ikke den største appetit. Det blev til nogle lækre grillede paninier – produceret i vores smarte toaster. Vi havde pesto, en lækker hjemmelavet hvidløg-basilikums smør, frisk mozzarella, friske spinatblade, roastbeef og chorizo. En nem og lækker måde at spise sandwich på, som også sagtens kan medbringes kolde på madpakke.

Læs mere

Dip/Salsa, Tilbehør

SMØR MED BASILIKUM OG HVIDLØG

Vi bruger generelt ikke smør til særlig meget andet end når det virkelig skal nydes på en nybagt bolle. Denne smør er piftet op med hvidløg, basilikum og lidt salt og er særlig god til sandwich. Vi brugte den blandt andet i aftensmaden, grillede panini, hvor den lige gav det ekstra knasende og sprøde på brødet. Den vil helt sikkert også fungere rigtig godt i et par store ovnbagte kartofler. Læs mere

Bagværk, Søde sager

KAGEKONE AF BRUNSVIGER

I dag har vi været til fødselsdag hos vores veninde Simone. Vi havde tilbudt at bage en kage og det ville hun meget gerne have! Vi blev enige om en brunsviger, men at det blev til en kagekone, skulle være en overraskelse. Det er første gang, men bestemt ikke sidste, at vi laver en kagekone. Dejen er bare en helt normal brunsviger, og så har vi pyntet med glasur, smarties og lakridssnørrebånd som hår. Navnet er skrevet med smeltet chokolade og øjnene er små oreos med en lille klat galsur. En meget nem og morsom måde at lave fødselsdagskage på. Læs mere

Frokost, Hovedretter, Morgenmad, Nemme hverdags retter, Vegetar

OMELET MED CHERRYTOMATER OG FRISK BASILIKUM

En omelet er simpel, men stadig super lækker. Det er noget man kan spise når som helst på dagen – til morgenmad, frokost eller aftensmad. Dette er en fransk omelet, som er lidt cremet indeni, modsætning til den klassiske amerikanske – som er lidt mere gennemstegt. Begge smager godt, så det er bare at vælge og lave den, man synes er bedst! Jeg synes det er svært at lave en omelet, som er fint vendt, derfor prøvede jeg en ny metode på denne omelet. Der er taget billede af hvert step, så det er nemt at følge med, hvis andre synes, ligesom mig, at det har været svært at få en omelet, som dem man ser i blade. Man kan putte alle mulige lækre ingredienser i omeletten. Jeg har valgt at lave denne her meget med bare cherry tomater, lidt revet gouda og frisk basilikum – den blev serveret med hjemmebagt brød. Læs mere

Bagværk, Brød

FULDKORNSBRØD BAGT I HÆVEKURV

Den opskrift vi brugte den anden dag, da vi lavede morgen boller, var simpelthen så nem at vi allerede dagen efter havde lyst til at bage igen. Vi ville gerne lave det brødet lidt grovere end bollerne, da vi ville bruge brødet som sandwich brød – og derfor ikke ville tage skade af, at være lidt grovere. Til dette brød brugte vi igen de nye meltyper, som Amo har sendt til os. Udover Vinjett Hvedemel og Amo Vinjett Fuldkornsmel kom der også Evolo fuldkornsmel i brødet. Vi synes at brødene, som er bagt i hævekurv er så fine, med deres stribede overflade, at vi ville prøve at bruge den hævekurv vi har lånt af vores mor. Man skal huske når man bruger en hævekurv er, at komme rigeligt med mel i kurven, så man sikrer sig at dejen ikke hænger fast – træls at ødelægge den finde overflade. Derudover skal man også huske at man ikke må vaske dem, så det overskydende mel efter bagningen skal børstes væk. Brødet blev meget lækkert og fik en rigtig sprød overflade – igen havde vi puttet en dyb bredepande med vand i ovnen, for netop at give brødet en sprød overflade. Læs mere

Hovedretter, Nemme hverdags retter, Salater, Tilbehør

CÆSAR SALAT MED KYLLING

Cæsar salat er faktisk en af de salater vi spiser mest af her i lejligheden. Til det smukke vejr, det har været her i går dage, er sådan en salat rigtig god – den er let og forfriskende. Cæsar salat i sig selv er rigtig lækker og derudover kan man sagtens add’e kylling eller rejer, for at få lidt variation. Vi plejer selv at lave dressingen, vi putter dog ikke ansjoser i, da det ikke lige falder i vores smag. Dressingen laver vi ud af kvark, citron saft, sennep, hvidløg, olie og parmesan ost. Den stammer faktisk fra et amerikansk madblad, som vi fandt i forbindelse med vores ophold i USA og nu har i vores egen opskrifte bog. I denne cæsar salat har vi valgt at tilsætte kylling, som vi har vendt på panden i lidt tandoori krydderi – det giver også salaten lidt mere smag. Croutonerne er hjemmelavet ud fra et godt brød. De er grillet i ovnen – for at gøre dem rigtig sprøde. Salaten kan fungere som både tilbehør og hovedret, eller en frisk forret Læs mere

Fisk, Forret, Frokost, Hovedretter, Salater, Til madpakken

HJEMMELAVET RØGETMAKRELSALAT

I går aftes skulle det være en forholdsvis nem ret og det blev derfor til en sandwich med noget lækkert fyld. Vi kan generelt godt lide røgede madvarer, blandt andet laks, makrel, hellefisk, mørbrad osv. I denne uge faldt vi, da vi var ude og købe ind, over en hel røget makrel og synes at det var en glimrende ingrediens, vi gerne ville prøve. Den hele makrel skulle selvfølgelig have fjernet ben, men det var ikke så bøvlet som det lyder. Den røgede makrel blev smuldret i stykker og blandet med kvark, store kapers, løg og lidt citronsaft. Derefter kom den i en lækker hjemmebagt bolle. En dejlig makrel salat der også vil kunne bruges til en frokost/forret tallerken med fisketapas eller lign. Læs mere

Bagværk, Brød, Morgenmad

MEGET NEMME MORGENBOLLER

I weekenden var vi på arbejde og lånte en af kokkenes kogebøger med hjem “Drakamöllans køkken”. Der er en masse lækre opskrifter i bogen. Specielt en af opskrifterne blev vi lidt længere ved – nemlig “Drakamöllans favorit brød”. Det er længe siden vi har bagt rigtig gode morgenboller, og tænkte at disse ville egne sig godt til det. Selvfølgelig ville man også sagtens kunne bruge dem som sandwichbolle, men vi bagte dem primært fordi vi savnede nogle morgenboller til weekenderne, man nemt kan tage op af fryseren :-).

Vi har lige fået en pakke fra Amo, med tre pakker nyt mel, der skal testes. Simpelthen perfekt timing – i bollerne kom der både Amo Vinjett Hvedemel og Amo Vinjett Fuldkornsmel, men man kan sagtens bruge helt klassisk fuldkornshvedemel og hvedemel alt efter hvad man har i køkkenet. Dejen er super nem og lækker at have med at gøre, vi havde ikke fingrene i den en eneste gang, udover da bollerne hurtigt skulle formes. De kan både formes som små kuvertbrød eller til baguettes. Vi puttede en bradepande med vand i bunden af ovnen, så der var damp i ovnen og bollerne fik en sprød skorpe. Læs mere

Madklub, Nemme hverdags retter, Tilbehør

NEM KARTOFFELSALAT

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi ville lave nogle ovnbagte kartofler til vores veninder til madklub. Vi synes bare, at vi har serveret de tradtionelle ovnbagte kartofler før med salt og olie. Da vi ikke ville lave dem vi havde lavet før, fandt vi på at blande de ovnbagte kartofler med frisk rucola, wupti – og så man har lige pludselig en kartoffelsalat :-) For at give salaten lidt mere smag, vendte vi kartoflerne i chili/hvidløg pasta og dryssede med salt og tørret basilikum. Faktisk kom ideen efter vi havde lavet ovnbagte bønner med samme chili/hvidløg pasta. Alt efter hvordan og hvor stort man skærer kartoflerne, kan det variere meget hvor lang tid de skal have. Vi valgte at skære vores en slags firkanter, og da de var ret tykke, skulle de have en del tid i ovnen – ca. 45 min. Man kan nemt lave kartoflerne i god tid, da det ikke gør noget, at de blandes kolde med salaten. Det er en salat som egner sig som tilbehør til rigtig mange retter, fx med kød, fisk eller kylling. Læs mere

Hovedretter, Nemme hverdags retter, Pasta

SPINATPASTA MED CHORIZO, ARTISKOKKER OG MOZZARELLA

Hvis man har brug for en lækker, nem og hurtig aftensmad – er denne ret uden tvivl en mulighed. Den tog os ca. 10 min at lave. Her på det sidste er vi blevet ret vilde med artiskokker, så vi ville lave noget med dem – man kan jo nok næsten komme dem i alle hovedretter. Retten bestod af frisk spinatpasta, grillede chorizo stykker, store kapers, mozzarella, artiskokker og lidt cherry tomater – på toppen blev der pyntet med lidt frisk basilikum. Chorizoen stegte vi i ovnen i ca. 7 min, hvilket gjorde den rigtig sprød. I stedet for chorizo kunne man også sagtens bruge laks eller kylling. For os fungerede retten fint som en hovedret, men hvis portionen bliver lidt mindre, ville den også sagtens kunne gå som forret. Uden chorizoen kunne man bruge retten som tilbehør. Læs mere