Det er ved at være lidt tid siden, at vi var ude og spise på Gran Torino med vores far og lillebror. Virkelig et hyggeligt sted med lækre pizzaer, og så fandt vi også ud af, at de havde utrolig gode drinks. Laura fik bestilt en Basil Smash, som smagte så godt, at vi måtte hjem og prøve at lave drinken selv. Heldigvis blev den hjemmelavede også rigtig god. Hvis man er til de friske drinks, er dette en sikker vinder :-). Drinken består af en sirup, lavet på basilkum, der blandes med en masse is, gin, limesaft og danskvand. En perfekt sommerdrink, som også snildt ville kunne nydes en Sankthansaften, som i aften, også selvom det kun er torsdag ;-) Lav endelig rigeligt med basilikumssirup, da det nemt kan holde sig og så er det altid lækkert at have lidt i skabet til en lækker drink. Hvis man gerne vil have drinken endnu sødere kan man erstatte danskvand eller tonic med sprite.
Ingredienser (1 stk.)
1 håndfuld is
2 spsk basilikumessirup (se nedenfor)
1 lime
1/4 dl gin
2 dl tonicvand eller danskvand
- Kom is i et glas og tilsæt derefter de andre ingredienser
- Smag til om der evt. mangler mere lime, basilikumssirup eller gin
- Server med friske basilikumsblade (slå hårdt og hurtigt på bladende, inden de tilsættes, så udskilles den dejlige smag og duft nemmere)
Basilikumssirup
1 dl vand
1 dl sukker
2 store håndfulde basilikumsblade
- Kog vand og sukker op indtil sukkeret er smeltet
- Bank hårdt og kort på basilikumsbladenen og kom dem ned i gryden
- Lad det hele simre i ca. 20 min og lad derefter siruppen køle af (evt natten over i køleskabet)
- Blend siruppen meget fint og si derefter siruppen
- Kom siruppen i et glas og opbevar den på køl til den skal bruges
2 Kommentarer
Det må prøves, jeg får helt lyst til at drikke sådan en basilikumsdrink!
/ Hanne ❤ Hjerte Under Ombygning .dk
-En blog om livet: Kærlighed & nedture, livskriser, tanker, mindset & personlig udvikling
Den er smadder dejlig :)