Vegetar – - Side 14
Browsing Category

Vegetar

Hovedretter, Tærter, Vegetar

QUICHE MED GEDEOST, TOMATER OG SERRANOSKINKE

Først og fremmest har vi lige en lille efterlysning: Hvor dælen køber man friske figner i Århus??? Vi har nu to gange nærmest været hele byen rundt og desværre uden held!! Nå men videre til quiche’en, der nok i vores hoved mest er et fancy ord for tærte – måske er vi galt på den? Som i nok kan fornemme ville vi faktisk gerne have haft friske figner i, sammen med gedeosten. Det lykkeds ikke og blev i stedet til tomater og seranoskinke, der faktisk også er rigtig godt sammen med gedeost. Gedeost er en lidt stærk ost, men når tærten bages er det som om at smagen bliver mere mild. Selvom vi elsker ost, kan “rå” gedeost godt blive lidt for stærkt til os, specielt i store mængder. Hvis man har det på samme måde er brie helt sikkert også en sikker vinder i den her tærte. Tærte bunden er et nyt forsøg, der består af vand, mælk, grahamsmel, hvedemel og salt. Æggemassen består af æg, hytteost, mælk og creme fraiche. Quichen blev bagt i ovnen i ca. 45 min., og har godt af at trække lidt efter. Læs mere

Hovedretter, Pizza, Vegetar

SPRØD KARTOFFELPIZZA MED MOZZARELLA

I sidste uge havde vi brug for en nem og let aftensmad. Christine var halvsløj og vi orkede bare ikke rigtig det store. Vi havde lidt kartofler tilovers fra vores madklub middag, og ved at kigge lidt rundt i køkkenet, fandt vi ud af, at vi faktisk havde alt til disse kartoffelpizzaer! Det er en ny-prøvet pizzadej, som virkelig bliver god- helt sprød, men stadig luftig i det. Oven på pizzaerne kom vi først en blanding af olivenolie og chili/hvidløg pasta. Derefter kom de meget tyndt skåret kartoffel skiver på, som faktisk blev skåret på altanen i det gode vejr :). Inden pizzaerne kom i ovnen, blev der også puttet lidt porre på. Da pizzaerne var færdige kom der friskt mozzarella på toppen sammen med lidt rosmarin eller persille som pynt. Pizzaerne blev spist ude på vores altan i det helt pragtfulde vejr, vores første aftensmad ude på altanen i dette år! Desværre er vejret begyndt at blive lidt koldt igen her i Århus, men vi håber snart at det holder op, så vi kan spise på vores altan igen! Læs mere

Madklub, Nemme hverdags retter, Salater, Tilbehør, Vegetar

SALAT MED HYTTEOST, GRØNNEBØNNER, SOLTØRREDE TOMATER OG MANDLER

Sidste fredag spiste Christine med nogen fra hendes hold og blev præsenteret for denne her dejlige salat af en sød veninde, Camilla Christine, der iøvrigt har en rigtig dejlig blog. Vi prøvede selv at lave salaten her i ugen og den var bestemt ikke blevet dårligere. En dejlig frisk sommerlig salat og meget hurtig at lave. Den består af grønne bønner, hytteost, rødløg, soltørrede tomater og mandler. De frosne grønne bønner blev overhældt med kogende vand, og efter de var kølet lidt af, blev de vendt med de andre ingredienser. Salaten serverede vi til madklub sammen med kylling og en rodfrugte salat. Salaten fungerer rigtig godt som tilbehør til alverdens retter. Derudover ville man også kunne lave det til en hovedret ved fx at tilsætte stegt kylling – en aftensmad vi ville synes var rigtig lækker :-) Læs mere

Nemme hverdags retter, Salater, Tilbehør, Vegetar

SALAT MED GRILLEDE PEBERFRUGTER, MANGO, OLIVEN OG FETA

Vi elsker salater, både som tilbehør eller som en ret i sig selv. Denne her salat passer perfekt til et stykke lækkert grillet kød en lun sommeraften på altanen. Det er hvert fald den stemning man kommer i, når man spiser den. Den er super nem at lave og kan sagtens serveres kold, hvis man er i tidsnød til middagen. I salaten blev der blandet grillede peberfrugter, mango, rucola, feta og oliven med mandler (der kan sagtens bruges andre former for mandler). Heldigvis var vi heldige at finde en helt perfekt moden mango, som vi ikke altid har helt held med. Vi var forbi den græske delikatesse i Bruuns Galleri, hvor der blev købt feta og oliven. Peberfrugterne blev grillet i ovnen med lidt olie og oregano.  Læs mere

Forret, Hovedretter, Quinoa, Tilbehør, Vegetar

QUINOA SALAT MED RØDBEDE, GULEROD OG INGEFÆR

Friske salater er altid et godt tilbehør til diverse retter, eller måske som en forret med et godt stykke hjemmebagt brød. Salater kan også sagtens være en ret i sig selv. Vi serverede denne quinoasalat, hvilket også gør det nemt, da den kan laves i god tid hvis der er andre projektet til en stor middag. Vi kogte nogle rødbeder skar dem i tynde tern og blandede dem med quinoa. Rødbeden giver simpelthen salaten den smukkeste røde, varme farve, der passer perfekt til en varm sommerdag på terrassen. Derudover  blev der blandet fint skåret gulerod og ingefær i. Inden servering blev der hældt en dressing bestående af olie, sennep, mynte og balsamico ud over salaten. Både mynten og ingefæren gør salaten frisk og dejlig. Læs mere

Bagværk, Hovedretter, Pizza, Vegetar

GROV CALZONE MED SPINAT OG HYTTEOST

Denne her calzone er nok lavet på det vi indtil videre vil kalde den bedste grove pizzadej! Den er lavet over to dage, og faktisk startet som to forskellige deje, der senere blev blandet til en ensartet dej. Dejene bestod begge af vand, salt, fuldkornshvedemel, grahamsmel og hvedemel. Derudover var der gær i den ene dej. Det er lige gyldigt om man kan kende forskel på de to deje da de alligevel bare skal blandes sammen. I calzonen puttede vi spinat, hytteost og mozerella ost. Den blev bagt ved 250 g. i ca. 20 min. En skide god dej, hvor der helt sikkert skal eksperimenteres med masser af forskelligt fyld!

Læs mere

Pandekager, Tilbehør, Vegetar

PANDEKAGER MED FORÅRSLØG OG TOMAT

For tiden ser vi tykke pandekager overalt, altså ikke sådan bogstaveligtalt – men vi drømmer og tænker på dem. De er så lækre specielt med sirup og bær på. Til aftensmad ville vi spise et lidt sundere alternativ til de lækre dessert/brunch pandekager, og vi spekulererede derfor i hvad vi kunne tilsætte. Det blev til forårsløg og tomater, man ville helt sikkert også kunne komme spinat, svampe, squash, aubergine eller fx revet kartoffel i. Pandekagerne fungerede som tilbehør til laksefrikadeller, hvor vi også havde lavet en krydderdressing til med bl.a frisk basilikum og persille. De blev lige som vi ville have dem tykke, svampede og uimodståelige :-). Læs mere

Hovedretter, Nemme hverdags retter, Vegetar

PASTA MED HYTTEOSTSALAT

Efter sidste gangs succes, der bestod af spinatpandekager med hytteost, kom hytteost igen på menuen!  Vi valgte at lave en simpel, men lækker, salat. Udover hytteost kom der også peberfrugt, agurk, tomat, forårsløg og lidt citronsaft i. Det er meget i perioder om vi har hytteost i køleskabet, i nogle perioder spiser vi det hele tiden, og i andre glemmer vi at det findes – lidt mærkeligt når vi bare elsker hytteost!! En ingrediens der iøvrigt kan bruges til så mange ting hvis man lige har det i køleskabet. Vi bruger det ofte i tærte, lasagne, risotto eller æggekage – det kan faktisk kommes i rigtig mange ting :-). Vi serverede denne hytteost-salat oven på sort pasta og det hele smagte virkelig godt sammen. Salaten ville også egne sig godt i en sandwich med noget lækkert brød, oven på en omelet, blandet med quinoa eller andre kerner. Læs mere

Hovedretter, Vegetar

FALAFEL MED TZATZIKI

Da Laura var i Bazar Vest i weekenden, købte hun det lækreste friske persille, iøvrigt så billigt! Der var en kæmpe portion, og vi besluttede os for, at prøve at lave falafel – noget vi aldrig har prøvet før. Eller det passer faktisk ikke – Christine har prøvet at lave det engang inden bloggen fandtes, det blev ikke til de bedste kugler, det gik faktisk rigtig dårligt. Så det var lidt et sats at prøve igen. Men… heldigvis blev det en succes! De små lækre falafel kugler blev serveret med hjemmelavet brød og tzatziki, super god kombination! I kuglerne kom der udover persille selvfølgelig kikærter, falafel-krydderi, citronsaft og bagepulver. Falafel kuglerne ville også egne sig godt i en salat, i en pastaret, eller i en sandwich. Læs mere

Forret, Hovedretter, Pandekager, Tilbehør, Vegetar

SPINATPANDEKAGER MED HYTTEOST

Den seneste tid har bloggen været præget af søde sager, og vi synes der manglede lidt grønt. Det har vi sørget for – bogstavelig talt og her er så noget grønt! Super lækre spinatpandekager med hytteost, drysset med forårsløg og peber. Spinatpandekagerne blev faktisk lavet efter nogenlunde samme princip som de her søde pandekager, dog uden det søde. De bestod af æggeblommer, piskede æggehvider, rugmel, tykmælk, hvidløg, spinat og mælk. At piske æggehviderne godt inden de røres i dejen, gør at pandekagerne bliver mere fluffy og tykke. Spinaten var fantastisk og en god måde at blive ‘stærk’ på ;-) Hytteost og spinat er altid et hit sammen, og et stykke laks kunne også snildt have fungere godt med. Læs mere