Små søde hapsere er noget af det bedste til madpakken eller eftermiddags-hyggen hjemme på sofaen. Hapserne kunne være hvad som helst, men i dette her tilfælde er det de her skønne knasende müslibarer. Barerne er nemme at lave og kan nemt holde sig en uges tid i køleskabet! Man kan altså sagtens lave en lidt større portion og have et godt lille lager i køleskabet. I müslibarerne er der ikke tilsæt noget fedt andet end hvad der naturligt er i ingredienserne. Til den “klistrerede” masse er brugt blendede tørrede abrikoser og figner. Fignerne er en af favoritterne af tørrede frugter herhjemme fordi de knaser så hyggeligt når man tykker på dem med de små korn der er i. Sammen med abrikoser og figner kan tilsættes lidt vand indtil müslien kan hænge sammen og massen kan presses ud i et fad. Hvis de 4 ingredienser, tørrede abrikoser og figner, vand og müsli, findes i dit køkken er müslibarerme en perfekt lille snack, der sagtens kunne blive lavet til eftermidagshyggen i dag :)
Ingredienser (samlet plade 22 x 22 cm)
130 g tørrede figner
150 g tørrede abrikoser
5 dl müsli – kan erstattes af 5 dl blandede nødder og havregryn
Lidt vand
- Blend figner og abrikoser til en tyk masse – tilføj evt. en lille smule vand, for at få massen nemmere blandet
- Bland müsli med figen/abrikos massen indtil alt müslien er godt fordelt
- Fordel massen i et fad og stil den på køl en times tid
- Skær massen i passende barer og opbevar’ dem i køleskabet i en lufttætbeholder, hvor de kan holde sig en uges tid
2 Kommentarer
Har lige lavet disse müslibarer, og de er bare super lækre! Brugte dog tørrede dadler i stedet for figner, da jeg lige havde dem, men resultatet blev stadig rigtig godt :-) Yum yum!
Dejligt at høre, Anne :)! Og godt at vide at man også kan lave dem med dadler!
Rigtig god aften :)!