I sommerferie bagte jeg snegle med pesto, og lige siden de blev lavet har jeg haft lyst til at bage nogle igen! Der altid været noget jeg synes der skulle bages i stedet, men i mandags blev det disse snegles tur. De blev spist til en lækker salat med bl.a havtorn – opskriften kommer også på bloggen snarrest. De var super lækre til salaten, men kan også sagtnes spises som en eftermiddagssnacks eller puttes i madpakken! På den udrullede dej kom jeg en tapanade lavet på soltørret tomater, hvidløg, frisk timian og olie. Jeg er vild med parmesan, så oven på tapanaden rev jeg lidt parmesan. Sneglene blev lavet i muffins forme, som gør at de får en rigtig fin højre. Jeg ved godt at de ser lidt brændte ud på toppen, men de smagte ikke brændte – og derfor tænkte jeg, at jeg godt kunne dele opskriften ;-)!
Bagværk

Det er faktisk ved at være længe siden jeg har bagt boller. Det skyldes nok, at når jeg har fundet en opskrift, jeg synes er god og nem, hænger den ved. Så er det de eneste boller der bliver lavet i laaang tid, indtil jeg finder ud af, at der skal prøves noget nyt. I tirsdag da jeg sad og så ‘bagedysten’ på DR1, fik jeg lyst til at bage brød. Der blev kreeret en masse flotte brød, men der var nogle boller som virkelig fangede mig, nemlig stjernebollerne. Jeg har aldrig set sådan nogle før, og måtte simpelthen prøve at lave dem. Teknikken er nok nemmest, hvis man har set det for sig – jeg fik desværre ikke taget nogle billeder under processen, da dej-fingre og et kamera ikke rigtig går sammen. På dette link kan det ses, hvis man spoler hen til ca. 44 min. Dejen til bollerne skulle ikke være for grov, da de primært skal bruges til morgenboller herhjemme. I programmet så jeg også hvor vigtigt det var at få luft med ind i dejen, og derfor blev denne dej æltet en hel del, hvor jeg hele tiden sørgede for at få luft med – man kan se at dejen begynder at boble. Bollerne blev super gode, ikke for tunge og lige tilpas sprøde på toppen. Det bliver mine yndlingsboller i et stykke tid nu, og så må vi se hvornår jeg bliver træt af dem – hvis i har nogle yndlingsboller, vil jeg meget gerne høre dem :-)!

Vi er vilde med desserter i min familie og hvis der pludselig er nogle der får lyst til at lave en, er der bestemt ikke nogen der klager. Denne gang var det faktisk min mor der fik ideén, da hun kiggede i mit madblad (SpisBedre). Der var hindbær, fra haven, i fryseren – derfor blev det til hindbær-skum, der kom i de små marengsreder. Min mor lavede marengs-blandingen og jeg formede rederne på et stykke bagepapir. Lige inden de blev serveret blev hindbærerne most en anelse og derefter vendt i flødeskum. På toppen blev der pyntet med alt godt fra haven; hindbær, blåbær og lavendler. Det er svært at få en fornemmelse af rederne på disse billeder, men de var faktisk ret store – jeg kunne ikke spise den hele, men så er det godt man har en far, som ikke synes, det skal gå til spilde ;)! Dette er en smadder nem dessert som er frisk i det uden at være for tung. Det er en god dessert til de varme sommeraftenener! :) Rederne kan sagtens laves et par timer i forvejen, da det ikke gør noget at de er kolde.

Burgere- Hvem kan ikke lide det?! Kan faktisk ikke huske, at jeg har mødt nogen, som ikke kan lide burgere – og det er der nok en god grund til. Hver gang jeg får burgere smager de meget bedre end jeg husker det, og efter første bid kommer der altid et “Mmmmmh” ud af min mund :) Denne burger er ikke med en almindelig bøf, men i stedet med en bøf lavet på ricotta, æg, mel, persille, purløg og hvidløg. Ricottabøffen stammer fra det nyeste Spis Bedre blad, her har jeg bare tilsat lidt ekstra ingredienser, og så er de bagt i ovnen og ikke på panden. Bøffen var smadder god i en burger, og som min kæreste sagde, lægger man faktisk ikke mærke til, at der ikke er kød i. Bøffen kan selvfølgelig også spises med kartofler eller andet tilbehør til. Burgerbollerne er dem jeg altid plejer at lave, men da jeg ikke havde gær, kom jeg 2 dl rugmels surdej i i stedet – det blev bestemt heller ikke værst. Ricotta bøfferne blev som skrevet bagt i ovnen og på den måde undgår man også ekstra opvask + ekstra oprydning omkring komfur – win win ;)!
Til madpakken, gåture og frokoster er det altid lækkert med en ekstra lille snack. Mit bud på en god lille snack til diverse lejligheder er de her pølsehorn med et twist af squash og gulerod. Det kan godt være det lyder mærkelig i nogens øre, men det er faktisk slet ikke dårligt. Smagen er slet ikke kraftig af gulerod eller squash, det giver bare lidt ekstra fylde (hvis man vil kan man godt tilsætte mere). Derudover blev dejen bikset sammen af mælk, tørgær, creme fraiche, rugmel, fuldkornshvedemel, salt og hvedemel. Denne her portion er ret stor og kan sagtens halveres.
Jeg har heldigvis en masse i fryseren som jeg gerne snupper med på madpakke, stranden, eller lige spiser efter en bytur ;-) I dag er der fridag fra skolen, og der er faktisk kun halvanden uge til spring-break – det bliver så skønt at komme lidt væk fra skolearbejdet og i stedet se lidt mere af Australien :)

Jeg elsker ingefær – i the, juice, i dressing – og nu også i kager! Hver gang jeg falder over en opskrift med ingefær, bliver den skrevet om bag øret. Inspirationen til disse søde kiks kommer fra Mad! og nedenfor kan i se min opskrift. Jeg brugte frisk ingefær hvor der i den oprindelige opskrift skulle stødt ingefær – ved faktisk ikke lige hvad der egner sig bedst til bagværk, men mine blev hvert fald gode. De har en dejlig smag af ingefær, uden at jeg synes det bliver for meget! Duften der kommer mens kagerne er i ovnen er skøn og fuld af ingefær. For at gøre det lidt sjovere brugte jeg et gammelt syltetøjsglas og lavede kiksene runde, derefter lavede jeg prikker i dem med en gaffel. Lavendel, som jeg har pyntet kiksene med, er et ny ankommet medlem til altanen. Planten er købt ovre på torvet, da jeg synes den er rigtig fin at pynte desserter med. De søde kiks er dejlige som en lille snack, hvis man lige trænger til lidt, og er sikker på, de også vil egne sig godt til en god kop the – måske også med lidt ingefær i ;)!

Disse scones blev lavet da jeg i sidste weekend var i sommerhus med nogle skønne piger! Fredag var vejret lidt overskyet og vi brugte formiddagen indenfor. Tiden blev brugt i sofaen med mit Mad! blad, hvor jeg faldt over opskriften på disse scones. De andre piger var hurtige til at svare “Ja”, da jeg spurgte om det var OK hvis jeg lavede dem. Da vi var i sommerhus, var det ikke alle ingredienserne der lige var tilstede- så opskriften her er den jeg lavede. Fredag blev det til scones med og uden gojibær – egentlig ikke nogle bær jeg er specielt vilde med, men i de her scones kunne jeg sagtens spise dem! Om eftermiddagen var vejret klaret op og vi kunne sidde ude på terrasen og nyde scones’ne i solen – så hyggeligt! Lørdag ville min veninde, Simone, meget gerne prøve at lave scones’ne, men denne gang bare med chokolade! Er du vimmer de blev gode og så er de bare så nemme at lave! Der er ikke grænser for hvad man kan komme i og så kan man jo lidt selv bestemme om de skal være til den sunde eller usunde side ;)! Jeg håber i får en dejlig dag i det skønne vejr, jeg skal på arbejde – så kommer ikke til at kunne nyde det helt ligeså meget som jer :)


Den anden dag fik jeg sådan lyst til banankage! Det kunne ikke gå for langsomt med at komme igang og jeg måtte desværre ud at købe lidt ind inden. Jeg manglede bananer, som jo er rimelig essentiel, når man skal bage banankage. Min frugtskål havde ingen overmodne bananer i sig, selvom det tit er disse der fører til en banankage. Hvis jeres frugtskål har et par overmodne bananer, synes jeg bare i skal komme igang med at bage denne kage ;)
Jeg endte med at lave den næsten fedt-fri, da bananer har en rigtig god konsistens og man derfor ikke behøver særlig meget smør. Jeg synes på ingen måde man kunne smage, at der ikke var særlig meget smør i og det tror jeg skyldes bananerne. Der var derimod dejlig smag af banan og chokolade, som jeg havde valgt at komme i, i små stykker. Derudover kom der også chokolade på toppen og derefter blev der pyntet med ristede hasselnødder.
Alt i alt en lækker kage, der går rigtig godt til en god kop kaffe eller the :)

I et supermarked hernede stødte jeg den anden dag ind i delikatessen med en masse lækkert pålæg. Her var det en spansk hot salami, der sprang i øjnene, som jeg ville prøve at bruge som “pepperoni” i en calzone. Sammen med den spicy pølse blev der puttet soltørrede tomater, rødpeber, champignon, chili og revet ost i. En meget lækker smagskombination – specielt med de soltørrede tomater, det har jeg aldrig prøvet før, og det er heller ikke sidste gang ;). Konsistensen på dejen blev som planlagt, sprød skorpe og svampet dej. Den blev lavet af rugmel, hvedemel, tørgær, lidt olie, salt og vand og derefter stilt til hævning i et godt stykke tid. Den spicy pølse er super lækker og jeg har allerede planlagt et par pastaretter og måske en pizza mere. Weekenden hernede er gået med en masse skole. Vejret har været dårligt, rigtig efterårsvejr som man kender det hjemme i Danmark og derfor en god idé at få lavet sine skoleopgaver så de ikke hænger over hovedet når solen pludselig skinner. Det skulle den forhåbentlig komme til i næste uge, men taget i betragtning at her er vinter, er vejret faktisk helt okay :)

Forleden da jeg var hjemme ved mine forældre, fik jeg igen lyst til at lave noget med bærrene i deres have. Denne gang blev der kun brugt en slags bær – nemlig solbær. Solbærrene blev lavet til en marmelade, som jeg smurte i en roulade (hih, det rimer). Jeg har aldrig lavet roulade før, men efter min mor for en del tid siden serverede en hindbær roulade – som smagte vildt godt, har jeg ville prøve at lave en. Det bedste tip er nok at lave marmeladen som det første og lade denne sætte sig. Derefter laves roulade dejen og når den er bagt, skal marmeladen hurtigt på dejen (mens den stadig er varm) – så undgår man at rouladen går i stykker. Rouladen kan nemt gøres nemmere hvis man køber en god marmelade og smører denne i. Jeg kan se rundt på forskellige blog’s er der er blevet lavet marmelade. Og hvis man allerede har en lækker marmelade, tager det vitterlig ingen tid at lave sådan en lækker sag her :)


