Bagværk – - Side 20
Browsing Category

Bagværk

Bagværk, Desserter, Søde sager

DRØMMEKAGE MED CHOKOSTYKKER OG KAFFEFYLD

drømme3

Så kan man vidst godt sige at sommeren så småt er begyndt at kigge frem, vejret skulle i hvert fald her i Aarhus blive super skønt i dag! Vi har bragt lidt sommer til lejligheden med denne her dejlig svampede drømmekage, som vi har twistet en lille smule! Kagen blev lavet, da Laura havde lovet at tage kage med på uni i fredags – heldigvis var folk vilde med den :-) Den oprindelige opskrift er fra Amo’s kogebog, hvor vi har ændret lidt på mængderne, tilsat chokolade til dejen og kaffe til glasuren – ikke en særlig stor ændring, men bestemt en ændring man burde prøve, hvis man kan lide kaffe! En lille variation til den klassiske drømmekage, som stadig har smag og konsistens som den man kender fra sin barndom.

Læs mere

Bagværk, Desserter, Madklub, Søde sager

CRUMBLE BARS MED BÆRFYLD

barcrum4

Vi havde i går madklub med to søde piger og synes der hørte lidt sødt til, til dessert. Vi havde for et stykke tid siden “bogmærket” de her søde crumble kager, fundet hos smittenkitchen og besluttede os for at forsøge med dem. Vi har ændret lidt i opskriften, så den ikke er helt så fed og lidt grovere – sådan kan vi godt lide dem. Super skønne små hapsere, der med bærene og lidt citron saft bliver tilpas syrlige sammen med det knasende fra dejen på toppen. Vi valgte at bruge blandede bær, men hvis man er mere fan af nogle bestemte, behøver man selvfølgelig ikke at blande dem ;-)! Til en god kop the/kaffe er de helt perfekte som en lille sød sag, specielt her til sommer med alle de skønne bær man kan bruge! Sørg for først at skær dem i passende størrelser, når dejen er godt afkølet :-) Læs mere

Bagværk, Desserter, Søde sager

GLUTENFRI CHOKOLADE KAGE MED KAFFE GLASUR

chocf2

glutfc1

Chokoladekagen her blev lavet til dessert, da vores forældre var inde og få Spaghetti Carbonara. Vi har for lidt tid siden set opskriften hos eat-love-and-be-happy og ud fra billederne, måtte vi bare prøve at lave kagen – den ser fantastisk ud! Vi har lavet lidt ændringer, bl.a kom vi 2 bananer i dejen og så gav vi den et ordentlig tykt lag kaffe glasur på toppen – virkelig en god kombi til kagen, der har en meget kraftig smag af chokolade! Kagen er uden mel og glutenallergiker kan derefter sagtens være med på denne kage! Den er rigtig kraftig og det er muligt at nogle vil synes den mangler lidt sukker, hvilket var grunden til den søde glasur som vi kom på kagen. Det er meningen den skal virke u-bagt når den kommer ud af ovnen, men efter at have stået 3-4 timer i køleskabet, bliver den fastere og er klar til at blive nydt :-) Erstat evt. glasuren med en klat vaniljeis eller creme fraiche! Rigtig god lørdag!

Læs mere

Bagværk, Desserter, Søde sager

NØDDETÆRTE

nøddet1

Denne kage blev lavet i weekenden da turen gik til sjælland i vores forældres sommerhus. Lørdag aften kom der gæster, og det var faktisk skylden til at denne tærte blev lavet. Vi ved at vores far elsker nøddetærter, og det var også hans forslag, at det var en nøddetærte der skulle laves. Faktisk foreslog han nøddesnitterne, da han var kæmpe fan og for at gøre det lidt mere festligt, blev de bagt som en tærte – opskriften på den kan i finde nedenfor. Kagen blev mindst ligeså god som nøddesnitterne og med en god vaniljeis ved siden, blev den kun bedre! Hvis man har lyst kan man lave et mønster på kagen med den smeltede chokolade, vi valgte kun at pynte med det på kanten af kagen.  Læs mere

Bagværk, Brød, Morgenmad, Til madpakken, Tilbehør

GULERODSBOLLER

gulbol4

Efter at havde haft succes med at komme blendet spinat i bagværk, som vi fx gjorde her og her, ville vi prøve med gulerod :-) Det er ligeså godt og kan varmt anbefales at man prøver! Disse boller kan både bruges som madpakkeboller, morgenmads boller eller som tilbehør til aftensmaden. Den blendede gulerod giver bollerne en anelse orange farve, hvilket får dem til at se lidt mere spændende ud – det er dog ikke helt så voldsomt som det grønne! Sammen med guleroden blev der tilsat hytteost, og forskellige meltyper (som man sagtens kan skifte ud hvis ikke man har dem alle). Der bliver ofte tilsat revet gulerod i opskrifter, men vi tror at puréen er med til at gøre dem lidt mere svampet. Man kan sagtens tilføje mere puré hvis man ønsker kraftigere smag, men så skal der nedjusteres i vand mængden :-)

Læs mere

Bagværk, Desserter, Søde sager

CHOKOLADEKAGE UGEN ÆG MED TWIX

choct4

Denne kage minder meget om en vi har lavet før, nemlig denne chokolade kage uden æg. Det er en kage der egner sig godt til de dage, hvor man lige pludselig gerne vil bage en kage, men ikke har æg i køleskabet. Selvfølgelig kan man altid lige gå til naboen og høre om man kan låne et æg, men hvis ikke man vil det – skader det på ingen måde denne kage, at der ikke er æg i. Folk med mælke-allergi kan også være med på denne kage, da fedtstoffet der tilsættes er olie og man kan tilsætte vand i stedet for mælk! I denne udgave af kagen har vi valgt at komme hakkede twix på toppen, her kan man komme alt muligt på i stedet som marsbars, bounty’s eller fx oreos ;-)

Læs mere

Bagværk, Kød, Til madpakken

FORÅRSRULLER MED PULLEDPORK

pulledf3

I løbet af ugen har vi igen haft gang i projekt pulled pork, og hvor er det altså bare lige lækkert hver gang. Der var en forholdsvis stor portion tilbage og eftersom vi erfarede sidste gang at det smager mindst ligeså godt dagen ville vi prøve at bruge kødet i en ny “ret”. Det blev til nogle crispy forårsruller med pulled pork og lidt salat blade. Til rullerne serverede vi coleslaw (ligesom man gør til pulled pork) og barbecue sauce som dressing. Det var bestemt ingen dårlig idé at forsøge med pulled pork i en sprød rulle, kun en lækker måde at få brugt resterne på. Hvis I har andre kød rester kan de også sagtens bruges i forårsruller, da det selvfølgelig er ret voldsomt at lave pulled port kun til de her ruller. Det er blot en inspiration til hvad man kan bruge sine pulled pork (eller andre kød) rester til dagen efter i stadig spændende- og lækker mad. Derudover er det også en lækker hapser at have med på madpakken!

Læs mere

Bagværk, Cookies, Desserter, Søde sager

VORES BUD PÅ DE BEDSTE COOKIES – NU MED OREOS

oreoco2

oreoco3

Efter vores bud på de bedste cookies har vi tilladt os og eksperimentere lidt. Faktisk var det et ret sikkert valg, da den ingrediens vi valgte at tilføje er en af vores yndlingsingredienser i køkkenet – OREOS!! Jep, dem går man altså aldrig galt i byen af. en rigtig luksus cookie, som både indeholder oreos, hakket chokolade og hakkede nødder! Hvis man har fulgt med på bloggen et stykke tid, er man vidst ikke i tvivl om at vi bare elsker dem med alt det forskellige vi har lavet; oreo tærte, oreo/skumfidus bidder, bidder med peanuts og lakrids, påskeæg og en masse masse andre ting.. Vi håber ikke I er blevet trætte af dem for her kommer altså endnu en opskrift ;-)! Cookies’ne er efter den oprindelige opskrift hvor vi blot har tilføjet lidt hakkede oreos og så har vi ikke kommet æg i. Ingen æg i opskriften skyldes meget simpelt, at vi ikke havde nogen i køleskabet – i stedet tilsætte vi mælk. Måske det bliver en ny lækker sag vi tilføjer næste gang! Nu er det snart weekend – vi glæder os, og vi håber i får en dejlig (og forhåbentlig lidt solrig) en af slagsen!

Læs mere

Bagværk, Brød, Tilbehør

SPINAT STJERNER PENSLET MED HVIDLØGSMØR

sspin4

Vi er blevet fan af grøn dej, efter et forsøg med spinat i pizzadejen! Det er som om det bliver lidt sjovere at spise brød når det er grønt! Denne her gang blev der lavet ganske almindelige brød formet som fine stjerner og knuder. De nuttede brød blev nydt til en omgang oksekøds/rødbede lasagne med søde piger til madklub i sidste uge. For at gøre brødene lidt mere spændende penslede vi dem med smeltet smør, der var blandet med masser af hvidløg! På toppen dryssede vi med hakkede solsikkekerner og sesamfrø. Dog røg der næsten flere af på tallerknen og gulvet end der rent faktisk kom ind i munden (UPS!), så det er ikke et must! De boller, der var til overs puttede vi i fryseren – så var der også lidt til madpakken. Mængden af spinat i opskriften kan sagtens justeres, eller erstattes med f.eks. rødbeder, gulerod eller kartoffel. Tilsæt det enten revet eller varm det op og blend det til en tyk pure! Hvis bare det rives i skal der muligvis lidt mere vand i, da det som pure fungerer som en del af væsken.

Læs mere

Bagværk, Desserter, Søde sager

NEM CRUMBLE MED BLÅBÆR OG HINDBÆR

crumb2

Crumble er i vores øjne en af de letteste kager man kan lave, som samtidig smager helt fantastisk! Det er specielt en kage der egner sig godt til høj solskin, fordi den vi synes den er så sommerlig. I denne crumble har vi valgt at komme blåbær og hindbær i, da det var hvad vi havde i fryseren, men crumbles kan laves med et utal af forskellige ting som fx pære, æble, nektariner, mango og rabarber :-) Kagen blev lavet til en aften, hvor vi skulle hjem at spise ved vores forældre. Det gode ved denne crumble er, at den er ret frisk pga. hindbær og blåbær og den ligger derfor ikke så tungt i maven. Vi serverede creme fraiche til, men en god vaniljeis vil heller ikke være dårligt ;-) Vi lavede en stor crumble, men opskriften vil nok række til 5-6 små crumbles, hvis man hellere vil lave dem i små portionsskåle. Hvis man laver dem små, skal de nok ikke have længere end ca. 15 min i ovnen!

Læs mere