Vi har på det seneste på vores facebook side, lagt et par film op, hvor vi laver nogle små hurtige lækre ting. Indtil videre er der kommet video op af Christine der laver en lækker iskaffe på under 1 minut og Laura der viser hvordan man nemt og hurtigt laver overnight grød – begge videoer kan i se nedenfor, hvis I ikke allerede har set dem :-)! Det er de 3 drenge, Stephen, Mikkel og Jeppe, der er journaliststudenrende, som har været forbi og filme i vores køkken i forbindelse med et projekt omkring VoresMad.dk (@voresmad).
I sidste uge var vores moster fra USA hjemme i DK på et lille visit. Vi havde fornøjelsen af at nyde en frokost med hende på Kähler’s spisesalon, hvor vi før har prøvet deres brunch, som vi synes var rigtig lækker. Vi fik alle 3 et Kählerfad, hvor der var noget for enhver smag. Blandt andet var der en bønnedip, og her slog det os, hvorfor vi dog ikke havde tænkt på at lave sådan en dip noget før – for den var godt nok lækker!
I går blev dippen så lavet udfra hovedet i forhold til hvad vi lige synes og troede der skulle i. Der er få ingredienser i og med en blender tager det ikke mere end 5 min. at bikse sådan en dip her sammen. Vi havde lidt brød ved siden, som vi spiste til dippen.
Opskriften giver en stor portion, så herhjemme skal dippen også bruges som smørelse i vores madpakke-boller og ellers som eftermiddagssnack hvor vi vil dyppe forskellige grøntsager i. Vi er sikre på den også vil egne sig godt i en burger eller på et tapasbord :-) (Scroll down for english version)
Som i måske ved havde vi i sidste uge besøg af to søde drenge, der filmede os lidt i køkkenet. Her kommer første film, der er fremgangsmåde til vores opskrift på snurrer med ramsløgspesto – senere på ugen kommer vi med flere film. Vi er ikke så gode til det med film og der skulle da også filmes lidt om, men vi synes altid det er så hyggeligt at se lidt mere personlighed fra de forskellige blogs vi følger så her får i altså også lidt mere personlighed fra os :)
De to drenge (Stephen og Jeppe) er journaliststudenrende og har været forbi i forbindelse med et projekt omkring VoresMad.dk (@voresmad), hvor vi i øvrigt også er gæste-instagrammer i denne uge.
Nedenfor kan i finde opskriften på snurrerne med ramsløgspesto og desuden en lille bonusopskrift, hvor vi også har brugt ramsløg :)
SNURRER MED RAMSLØGSPESTO
Ingredienser (12 snurrer)
Ramsløgspesto
1 stort håndfuld ramsløg
1/2 bundt basilikum
100 gram parmesan
50 gram pinjekerner
1/2-3/4 dl olie
Salt og peber
- Bland alle ingredienserne sammen i en blender1 kom olien i lidt af gangen og stop når konsistensen er god
- Smag til med salt og peber
Dej
10 g gær
1 dl surdej (kan erstattes af 15 g. gær og 1/2 dl vand)
375 ml vand
1 tsk salt
3/4 tsk sukker
1/4 dl olie
2 dl rugmel
2 dl hvidhvede
4 dl hvedemel
Ekstra mel til når dejen skal rulles ud
- Rør gær, surdej, vand, salt og sukker sammen indtil gæren er opløst
- Tilsæt olie og rugmel og bland
- Ælt den hvidehvede og hvedemelen godt sammen med – gerne 10 min på røremaskine. Dejen vil være klistret, men det er meningen
- Stil dejen til hævning i min. 1 time (gerne mere, evt. natten over) et lidt køligt sted – hvis det er natten over så gerne i køleskabet.
- Fordel rigeligt med mel på et bord og hæld dejen ud og vend den lidt rundt, så den er til at arbejde med uden af være for klistret
- Del dejen i 12 lige store dele og rul dem ud
- Fordel pesto på hver del og rul hver flade sammen til en pølse
- Sker hver pølse i to på langs, men lad være med at skære hele vejen igennem (lad den ene ende hænge sammen)
- Rul de to strimler sammen ind over hinanden til en snoet pølse
- Vend strimlerne sammen ind under hinanden – se evt. lidt mere fremgangsmåde i vores tidligere indlæg her
- Placér hver snurrer på en bageplade (eller i en aluform) og bag dem i ovnen ved 200 grader (alm. ovn) i 25 min. til de er gyldne og sprøde på toppen
GRØNNE FISKEFRIKADELLER MED RAMSLØG
Ingredienser (ca. 8 stk.)
400 gram fiskefars
1-2 håndfulde ramsløg
1/2 dl græsk yoghurt
1/2 dl grovvalsede havregryn
Salt og peber
- Blend ramsløg med græsk yoghurt i en blender – smag til med salt og peber
- Kom farsen i en skål og tilsæt den blendede ramsløg, farsen skulle gerne blive fin grøn
- Kom de grovvalsede havregryn i farsen og rør godt rundt
- På en pande kommes lidt olie eller smør. Form farsen til små deller (hvis den klistrer meget kan et glas med vand til at stikke skeen i måske hjælpe)
- Kom dellerne på den varme pande og steg dem til de er færdige og har en flot farve på begge sider (ca. 5-8 min på hver side)
Billeder og film er taget og redigeret af Stephen Haar, Jeppe Bjørn Vejlø og Mikkel Emil Westphal Stephensen
Selvom mange forbinder brændte mandler med julen, mener vi sagtens at de kan laves hele året rundt. De smager jo så godt, så hvorfor kun nøjes med at spise dem i julen ;-)? De kan nemt hakkes og tilføjes i kager, som fx brownie. Sidst de blev anvendt, kom vi dem inden i nogle marcipan påskeæg. Påskeæggene kan i øvrigt snildt laves og så bare formes som en kugle i stedet for et æg, så kan de også spises hele året :-)! Udover at komme de brændte mandler i kager kan de også sagtens bruges til at pynte med. Vi har selv spist hakkerede brændte mandler oven på vaniljeis sammen med friske jordbær – en simpel men utrolig lækker dessert! Vi kunne også forestille os at de nemt ville kunne give lidt godt knas til en omgang koldskål her i løbet af forsommeren.
I mandags havde vi besøg at to søde fyre, Jeppe og Stephen. De er igang med et projekt omkring “VoresMad” og var i den forbindelse forbi vores køkken for at lave en film, som vi selvfølgelig deler med jer når den er færdig :-) Vi blev filmet, mens disse snurrer med ramsløgspesto blev lavet og er selv ret spændte på resultatet. Ramsløg kan lige nu findes i diverse skove og smager fantastisk når det bliver forvandlet til en lækker pesto. Vi synes godt at ramsløgene kan være lidt stærke og derfor har vi også tilsat lidt basilikum til pestoen. Derudover har vi undladt hvidløg, da vi tænkte det ville blive for stærkt- men det er selvfølgelig smag og behag. Vi har lavet en slags snurrer før hvor de i stedet blev lavet med soltørret tomattapenade – og man kan sagtens også tilføje anden pesto/smørrelse hvis man har lyst! Vi har spist dem på madpakken samt til en skøn salat og så fik de to filmere også et par med i madpakken til togturen tilbage mod kbh ;-)!
Uhm hvor har vi nydt de sidste par dage med sol og følelsen af sommer – nu må den rigtige sommer gerne snart komme, så man ikke skal bekymre sig om vejret men så man blot kan vågne op til en skøn solskinsdag hverdag! Nå men vi satser på den snart kommer og at den kølige vind ikke rammer alt for hårdt de næste par dage. Lige gyldigt om det er sommer eller ej skal i ikke snydes for endnu en skøn kage med banan og dulce de leche som hovedingredienser – to ingredienser som vi er stor fan af i kombination, så helt galt mente vi ikke det kunne gå ;)! Til Jer, der ikke kender til dulce de leche så er det blot en dåse kondenseret mælk der koges tildækket af vand i 3 timer – vi ved det lyder mærkeligt men det er altså karamel når man åbner dåsen efter at den har kogt i de 3 timer :) Scroll down for english
Vi får ofte “rester” med hjem fra vores far når vi er på besøg og i sidste uge blev det til et knoldselleri. Det er ikke så tit vi har et knodselleri på lager og derfor søgte vi lidt rundt på nettet, for at se hvad det kunne forvandles til. Her faldt vi over en opskrift fra Louisa Lorang og fik eksperimenteret med de her lækre fritter. Knodselleri stængerne har fået en omgang panering (mel, æg og rasp) og blev derefter bagt sprøde i ovnen. Egentlign skulle fritterne friture steges, men det er vi ikke vildt fan af, så vi prøvede at lave dem i ovnen i stedet, og resultatet blev faktisk rigtig godt! Til fritterne lavede vi en paprikamayo. Fritterne går lækkert til fx kylling, frikadeller og kan også sagtens spises til fisk! (scroll down for english version)
Denne cheesecake, er virkelig en nem en af slagsen. De andre opskrifter vi har på cheesecake fx her og her, har vi ikke bagt kagen, men blot brugt husblas til at få massen til at stivne. I denne opskrift bager vi kagen, så massen kan blive fast. Vi synes de to slags cheesecake’s er meget forskellige, men begge smadder gode! Denne er lavet med inspiration fra en opskrift af Gordon Ramsay, som vi en aften faldt over i fjernsynet. Kagen består af få ingredienser, hvilket netop gør den nem :-) vi har kommet friske hindbær i dejen og her ville man også sagtens kunne bruge fx blåbær, ribs eller brombær. Hvis man benytter frosne bær, skal man være opmærksom på bage tiden, da denne kan blive længere, da de frosne bær vil give mere væske til massen. Vi har også prøvet at lave kagen med en kiksebund, hvilket vi synes giver kagen lidt ekstra sprødhed. Scroll down for english
En af de nemmeste pizzaer er helt klart en slags som denne her tortilla pizza. Her hjemme bliver de spist til både frokost og aftensmad, når det skal være rigtig nemt. Faktisk har vi altid et par pandekager i fryseren som hurtigt kan tøes op hvis lysten melder sig :)! Derudover skal man i huset blot have lidt smørrelse til bunden og lidt forskelligt fyld, der kan afgøres af hvad der lige er af rester i køleskabet. Smørrelsen behøver ikke at være tomatsauce som på denne, der kan sagtens bruges en eller anden form for smøreost, det er faktisk også rigtig godt ;)! Vi har på denne her pizza puttet tomater, løg, porrer, pølser, radiser og ærtespirer – hvilket var det vi lige kunne finde i køleskabet – næsten gang bliver det en ny kombination med nye køleskabsrester ;) Vi ved godt, at det ikke er den mest opfindsomme opskrift vi kommer med, men mere et trick, som vi gerne vil dele – det er jo ikke sikkert at I alle sammen kender til tortilla-reste-pizzaen :-)
Hverdagen er så småt startet igen. Herhjemme startede dagen med netop sådan en skål med grød, vi er blevet helt tossede med den, og kunne spise den døgnet rundt. Det er en af de meget nemme slags grød, der ikke kræver at du står i køkkenet i mere end 10 min, når alle ingredienserne lige skal røres sammen i en beholder. Næste morgen har du den lækreste grød!
Vi plejer at komme lidt ekstra A38 ved grøden når vi spiser den og hvis vi rigtig skal forkæles, laver vi en lille bær-saft at et par frosne bær, som vi varmer op og moser lidt – mums! Vi plejer at komme hindbær i grøden, for det kan vi bedst lige, men har også prøvet at lave den med blåbær, og den var nu heller ikke værst!
Vi håber I alle har haft en god påske – vi har hvert fald nydt den :-)!













