Tilbehør – - Side 13
Browsing Category

Tilbehør

Tilbehør, Vegetar

RODFRUGTE ROSTI

Jeg havde lidt rodfrugter der skulle bruges i køleskabet, og der gik ikke mange minutter, før jeg vidste hvad de skulle bruges til. Jeg er helt vildt med rösti – den sprøde kartoffel med en blød midte, mums! Rodfrugt röstier minder utrolig meget om kartoffel rösti, udover de selvfølgelig smager anderledes. Men metoden til at lave dem er fuldstændig ens. Disse röstier blev lavet af rødbeder, gulerødder og pastinak. Rodfrugterne blev kogt og derefter revet groft og blandet sammen med salt og peber. Det var faktisk det eneste jeg kom i mine röstier. Nogle vil nok komme et æg i og det er muligt, at det vil holde lidt bedre sammen på massen. Jeg prøvede at bage dem på to måder, i muffin forme og på et stykke bagepapir. Begge metoder er gode, udover man får lidt mere opvask med muffinformene ;-)! Det er svært at sige hvor længe de skal have i ovnen, for det er indtil de er sprøde, og der skal altså lidt olie på, for at gøre dem gode sprøde efter min mening :-)! Server dem til kød og en lækker salat – eller kun en lækker salat! Læs mere

Tilbehør

ASPARGESBUNDT MED SLAGTERENS PANCETTA

Forrige søndag, havde jeg det jeg vil kalde en rigtig god søndag. Jeg havde fri fra arbejde og da jeg tændte fjernsynet om morgenen, kunne jeg se, at der hele dagen ville blive vist Jamie Olivers mad program ‘Det bar mad’. Det meste af dagen blev brugt i sofaen, mens jeg så den ene lækker ret blive lavet efter den anden. Disse asparges bundter var en af de opskrifter der blev husket ekstra grundigt på. Jeg bed mærke i hvor lette de var at lave, samtidig med at de fungerede rigtig godt som tilbehør – hvor bundterne hurtigt ville kunne pifte en ret op. I hvert bundt er der 4 asparges, en cherry tomater og 2 stykker pancetta. Jeg var ved slagteren og købe pancetta og var faktisk overrasket over hvor billigt det var. 8 stk for 14 kr. – ved ikke hvad jeg havde regnet med det kostede, men troede hvert fald det var dyrere ;)! Pancettaen blev viklet om aspargesene og cherry tomaten. Bundterne blev lavet i ovnen og inden de blev bagt, blev der hældt lidt olie over og lagt citroner i fadet – hvor saften fra citronerne klemmes udover aspargesene når de er færdige. Disse blev serveret til en tærte sammen med salaten med grillede nektariner og squash. Læs mere

Salater, Tilbehør

SOMMERSALAT MED GRILLEDE SQUASH, NEKTARINER OG PARMESAN

Jeg ved godt at sommeren er ved at synge på sidste vers, hvert fald i Aarhus. Synes det har regnet en masse de sidste par dage, nogle gange har solen fået lov at titte frem, men det har ikke været meget. Denne salat kan nu nok også godt spises i regnvejr – måske smager den lidt bedre hvis solen skinner, tror jeg :). Det er ved at være lidt tid siden jeg så denne salat på Roost, men da jeg så den, blev den gemt med det samme. Synes simpelthen den så så flot og indbydende ud – og var sikker på det var en salat lige for mig. Den friske salat blev spist til en tærte med asparges. Jeg er allergisk overfor nektariner og ville se om jeg også var allergisk overfor grillede nektariner – tænkte at de måske udskilte et eller andet, men jeg kan nu konkluderer, at jeg også er allergisk overfor de grillede, heh. Allerede 10-15 min efter jeg spiste min første bid af salaten begyndte min hals og øjne at klø og næsen løb. Næste gang jeg laver denne salat tror jeg det bliver med blommer, eller måske pærer – har i nogle ideér til hvad man kan erstatte nektarinen med :-)? Læs mere

Hovedretter, Pandekager, Tilbehør, Vegetar

HYTTEOST PANDEKAGER MED SOLTØRREDE TOMATER OG BASILIKUM

Efter at jeg havde lavet ricotta bøfferne, kom min mor på den idé, at man da sikkert kunne lave noget lignende, bare med hytteost. Den tanke havde jeg slet ikke tænkt, men i går aftes blev der lavet hytteost pandekager i mit køkken. Vi kan også kalde det en hytteost bøf, for tror faktisk slet ikke at denne ville være dårlig i en burger! Hytteost blev blandet med det der lige var i lejligheden og det blev til hvidløg, æg, soltørrede tomater, lidt basilikum, mel, salt og peber. Næste gang jeg laver dem, vil jeg nok tilsætte lidt mere mel, for de flød lidt ud til at starte med. Man skal også passe på med ikke at tilsætte for mange soltørrede tomater, da smagen af dem godt kan blive for dominerende. Pandekagerne blev bagt i ovnen og jeg vendte dem først, da jeg var sikker på, at de var helt stivnet – så går de ikke i stykker. Man kan selvfølgelig tilsætte lige hvad man føler for til disse pandekager. Jeg synes de blev ret vellykkede hvis jeg selv skal sige det :) Min kæreste og jeg spiste pasta til, men ellers kan man også lave en lækker salat! Læs mere

Hovedretter, Livet i Sydney, Nemme hverdags retter, Pasta, Tilbehør

FEDTFATTIG CREMET PASTA MED SPINAT

Det her er en af de pastaretter der tager 15 min. at lave, men stadig smager forrygende. Vi skulle til Stand-up på universitet i går og det skulle derfor være et hurtigt måltid. Det cremede i pastaretten stammer fra creme fraiche light, så det er ovenikøbet også en fedtfattig en af slagsen ;-) Derudover er der i saucen hakket løg og spinat, en lille smule vand, kyllingebouillon, lidt parmesan samt salt og peber. Det er super smart at tilsætte sådan en bouillon terning, det giver nemlig en masse smag, ellers bliver creme fraiche nogen gange lidt kedeligt selv. Derudover kan man selvfølgelig tilsætte hvad man vil, af kød kunne det være lækkert med kylling eller måske lidt stegt chorizo. Det skal jeg hvert fald prøve næste gang. Nå men på universitet var der i går aftes “UNSW comedy gala”, hvor der var 5-6 forskellige komiker, og det var bare så sjovt. Var lidt i tvivl om om man overhovedet ville kunne forstå deres jokes, men det var heldigvis intet problem ;-) Weekenden kommer til at stå på en masse skole og forhåbentlig en klippegåtur fra Coogee til Bondi, hvis vejret er godt. Ha en dejlig weekend, når i når dertil! Læs mere

Salater, Tilbehør, Vegetar

CREMET RODFRUGTSALAT

Som skrevet i indlægget i går var jeg i sommerhus med nogle tøser over weekenden. Her havde jeg selvfølgelig medbragt nogle madblade, som jeg næsten ikke kunne vente med at kigge i. Jeg havde taget to med, og besluttede hjemmefra, at jeg måtte kigge i det ene fredag og i det andet lørdag – det var faktisk ret svært ikke bare at læse begge blade på vejen derned i bilen! Men jeg holdte min egen aftale, hehe. De to blade jeg havde købt med var Mad! og Spis Bedre, to blade jeg har abonneret på, men abonnementerne er desværre udløbet. Der var lækre opskrifter i begge madblade, og inspirationen til denne opskrift kommer fra Spis Bedre. Rodfrugterne der skal i salaten, kan man selv vælge og jeg valgte kartofler, gulerødder og pastinak. Salaten er egentlig super simpel, da rodfrugterne bare skal koges og derefter vendes i en dressing af creme fraiche, græsk yoghurt, hvidløg og krydderurter. Krydderurterne kom fra altankassen og blev persille og purløg, som der også blev pyntet med på toppen. Læs mere

Fisk, Forret, Hovedretter, Tilbehør

KRABBEKLØR MED HJEMMELAVET MAYO

Disse krabbe Klør har lidt af en historie bag sig. Mine chefer ude fra restaurent skovmøllen, har et meget hyggeligt sommerhus oppe på læsø. Her i sommeren har de haft lidt tid til at nyde et par fridage deroppe. Da Lars (min ene chef) kom hjem og fortalte om nogle lækre krabbeklør de havde fået, sagde jeg at jeg rigtig godt kunne tænke mig at lave sådan nogle. Det passede med at de skulle tilbage til sommerhuset på læsø og han fik bestilt krabbeklør til mig ved fiskeren Tom (tror jeg nok han hed). Store flotte krabbeklør friskfanget på læsø – så kan det ikke blive bedre ;) jeg inviterede mine forældre og lillebror på middag, som glædede sig meget til at smage krabbekløerne. De blev SÅ gode og der blev også serveret 3 forskellige hjemmelavede mayoer (en neutral, en hvidløg og en basilikums) og super lækkert brød fra Schweizer Bageriet. Mayoen med hvidløg kom til at smage ligesom aioli, hvilket jeg bare elsker! Opskriften er fra min chef, som fortalte hvordan jeg skulle lave dem- både mayoer og krabbeklør. Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver krabbeklør og heldigvis fik jeg sådan et stor portion, at der kunne komme lidt i fryseren :) Læs mere

Salater, Tilbehør

LÆKKER KARTOFFELSALAT MED ÆG OG TOMAT

Denne salat er, for mit vedkommende, en salat som man aldrig kan gå galt i byen med. Den er simpelthen så lækker og jeg elsker måden som æggene gør den lidt cremet på. Vi fik den til min lillebrors 18 år’s fødselsdag i mandags, hvor den blev serveret til et lækkert stykke rosa culotte steg! Opskriften stammer fra Webers nye grill kogebog. Det er en salat jeg selv sagtens ville kunne spise for sig selv til aftensmad, men ellers kan man også sagtens lave kylling eller andet kød til. I salaten er der, sammen med æg og kartofler, også oliven, tomater, pinjekerner og en dressing med olivenolie, citron, salt og peber – på toppen blev der drysset med frisk basilikum. Jeg har helt glemt at fortælle jer, at jeg har bestilt billet ned til Christine. Er afsted fra d. 12 – 30 oktober og jeg glæder mig bare vanvittig meget!! Læs mere

Bagværk, Brød, Frokost, Snacks, Til madpakken, Tilbehør

PESTO/PARMESAN SNEGLE

Disse snegle blev lavet hjemme i DK inden vi tog til Italien. Når jeg har ferie, og det regner og er gråt udenfor, går meget af min tid i køkkenet. For at jeg kan bruge tid i køkkenet, skal jeg selvfølgelig finde på noget at lave! Det er ofte søde sager jeg laver når jeg pludselig har god tid, men det går altså ikke, at det altid er det der bliver lavet – så ender det galt med vægten på et tidspunkt :) Denne gang blev det derfor til noget lidt sundere, en lækker snack – snegle med hjemmelavet pesto + ekstra parmesan. Dejen er blevet gjort grov ved at tilsætte grahamsmel og det synes jeg ikke at sneglene tager skade af overhovedet. De er super gode at have i fryseren, så man lige kan hapse en når man er sulten. Derudover er jeg også sikker på at de vil være et hit i næsten alles madpakker. Fyldet kan man varierer som man vil og jeg blev faktisk så stor fan af dem, at jeg allerede har lagt hovedet i blød mht. nyt fyld. Måske bliver det noget med noget rørt feta, nu må vi se – én ting er sikkert; de skal helt sikkert laves igen! Jeg haaber i nyeder det hjemme i DK – her i firenze er det laekkert og jeg nyder det gode vejr :) Læs mere

Tilbehør, Vegetar

COLESLAW OG SPIDSKÅLS TZATZIKI MED HONNING

I køleskabet lå der et helt spidskål, der ventede på at blive brugt. Det er ikke så tit jeg bruger spidskål – tror faktisk kun det er til forårsruller jeg før har prøvet det. Jeg kom dog i tanke om, at min mor et par gange har serveret en rigtig lækker coleslaw – og det var selvfølgelig hvad spidskålen skulle bruges til. Coleslaw er meget meget nemt at lave og kan faktisk bruges som tilbehør til langt de fleste retter – fisk, kød eller fjerkræ. Denne coleslaw blev lavet ud fra hvad der lige var i køleskabet og det blev til creme fraiche, hellmanns mayo og sennep – den var lækker og man kunne fornemme styrken fra senneppen. Spidskåls tzatzikien, som udover spidskål indholdte løg, hvidløg, yoghurt og honning, blev serveret da jeg var hjemme og spise i går aftes – opskriften kom fra skagenfood. Egentlig minder coleslaw og spidskåls tzatziki lidt om hinanden – men jeg synes alligevel i skulle have begge opskrifter – så kan i selv bestemme hvad i har lyst til at lave ;-)! Læs mere