
Som skrevet i indlægget i går var jeg i sommerhus med nogle tøser over weekenden. Her havde jeg selvfølgelig medbragt nogle madblade, som jeg næsten ikke kunne vente med at kigge i. Jeg havde taget to med, og besluttede hjemmefra, at jeg måtte kigge i det ene fredag og i det andet lørdag – det var faktisk ret svært ikke bare at læse begge blade på vejen derned i bilen! Men jeg holdte min egen aftale, hehe. De to blade jeg havde købt med var Mad! og Spis Bedre, to blade jeg har abonneret på, men abonnementerne er desværre udløbet. Der var lækre opskrifter i begge madblade, og inspirationen til denne opskrift kommer fra Spis Bedre. Rodfrugterne der skal i salaten, kan man selv vælge og jeg valgte kartofler, gulerødder og pastinak. Salaten er egentlig super simpel, da rodfrugterne bare skal koges og derefter vendes i en dressing af creme fraiche, græsk yoghurt, hvidløg og krydderurter. Krydderurterne kom fra altankassen og blev persille og purløg, som der også blev pyntet med på toppen.
Ingredienser (tilbehør til 6 personer):
1 kg kartofler
500 gram gulerødder
500 gram pastinak
Dressing
1 1/2 dl creme fraiche
1 1/2 dl græsk yoghurt
1 fed hvidløg
1 stor håndfuld persille og purløg
1/2 spsk æblecidereddike
salt og peber
- Rens rodfrugterne og skær dem i ønskede stykker
- Kog kartoflerne i ca. 15 min (i vand med salt),og kom derefter gulerødder og pastinak i og kog det i yderligere 5-10 min. Brug tricket med et skarp genstand og tjek om de er færdige
- Dressing: Bland alle ingredienserne sammen i en skål – gem evt. lidt persille og purløg til pynt
- Hæld vandet fra rodfrugterne og skyld dem med koldt vand – lad dem køle lidt af i gryden
- Inden salaten skal serveres blandes rodfrugterne med dressingen


8 Kommentarer
Sikke en lækker ret! Vi spise mange rodfrugter herhjemme, så den er intet mindre end perfekt!!! Tusind tak for inspirationen og ha en rigtig dejlig dag!
Ja så er sådan en salat da lige noget for Jer ;)
Hvor ser det bare lækkert ud, nu ved jeg hvad der skal laves med rodfrugterne i køleskabet ;)! Tak for inspiration!
God idé ;) Håber den falder i god smag!
Hvor ser salaten dejlig ud! :) Den skal prøves!
Tusind TAK :)
Ohh that looks really delicious!!
Thank you :)!!