Hvis man elsker pariserlinser, er de her et sikkert hit, mums hvor er de gode. Ideén kom en af de sidste dage Laura havde i Sydney, hvor vi havde lyst til at prøve en pepermynte essence, vi havde købt. Pebermynte massen blev lavet af æggehvider, mel, mælk og så lidt essence afhængig af hvor meget smag man ønsker. Først blev massen stillet på køl, hvorefter den nemt kan formes til små kugler, der dyppes i smeltet chokolade. Derefter kom de på køl igen og lidt efter er de klar til at blive smagt. Afhængig af om man bedst kan lide massen hård eller lettere flydende kan de opbevares i fryseren eller køleskabet. Laura er stadig på vej hjem til DK og skulle senere lande i Düsseldorf inden turen går mod København. Vejret har i Sydney i dag været fantastisk og efter 2. eksamen blev der slappet af i solen :-)
Søde sager

OREO/MARSHMALLOW BIDDER OVERTRUKKET MED HVID CHOKOLADE
Som i kan se på bloggen her for tiden, bliver der lavet en del (måske lidt for mange!?) søde/usunde ting hernede i Australien – så længe vi er sammen og kan lave mad sammen, skal det nydes :-). Disse små bidder blev kreeret i går eftermiddags, da vejret var blæsende og regnfuldt. Nu når det ikke sker så tit at det regner, kan det godt være lidt hyggeligt + den tid der bruges på stranden, når solen skinner, kan nu bruges i køkkenet i stedet for! Vi elsker oreos og vil næsten vove og påstå, at alt der indeholder oreos, simpelthen ikke kan smage dårligt. Alt efter om man kan lide at der er ‘bid’ i den lille snack, kan man vælge at hakke oreos fint (med en blender) eller groft (med en kniv) – vi valgte kniven og synes at resultatet blev rigtig godt! De er lidt bløde i det pga. marshmallow og så har vi givet dem en hård ydersiden med smeltet hvid chokolade – lyder det ikke bare godt!?? :-)
Endnu en sød sag der er blevet produceret i Sydney. Allerede første dag vi var ude og købe ind købte vi store chokolade chips af både hvid og mørk chokolade – vi vidste vi nok skulle finde noget vi kunne bruge dem til. En del af dem blev brugt til denne brownie, men vi har stadig flere, som vi skal have fundet ud af hvad vi skal bruge til (måske de her cookies), det bliver nok ikke så svært :-) Brownie smager SÅ godt og det vigtigste for os er, at den ikke er tør – hellere underbagt end overbagt, specielt når vi snakker brownie og så bare med masser af chokolade. Ovnen hernede er lidt svær at finde ud af, da den ikke varmer lige meget i begge sider, derfor blev den ene side af denne brownie desværre lidt til den tørre side – men den smager nu stadig godt. I aften skal vi grille med de andre fra huset hvor vi begge skal smage kænguru kød for første gang, det bliver lidt sjovt. Vi har hørt at man skal passe meget på at de ikke for for meget, for så bliver de meget tørre :-)

Allerede da vi var ude og købe ind første dag, ville Laura have sig et madblad. Efter at vi begge havde læst det igennem, synes vi faktisk at det var ret godt. Denne opskrift er set i en simplere version i bladet, hvor der i stedet for m&m’s er brugt cholate chips og derudover har vi tilføjet havregryn. Det endte ud med at være søde bidder, hvor vi er enige om, at smagen minder om af rå kagedej – hvilket betyder, at de er virkelig gode!! :-) Hvis man har lyst, kan man altid tilsætte lidt nødder eller tørrede frugter i stedet for chokoladen. Man ville også kunne overtrække dem i chokolade i stedet for at komme det i. Det er slet ikke en bar som skal spises til eftermiddagssnack hver dag, men den er god til de tidspunkter man trænger til lidt sødt.

I noget tid har jeg haft kondenseret mælk stående i køleskabet, fra en opskrift, hvor det hele ikke skulle bruges. Jeg blev enig med mig selv om, at det stod og fyldte og da bare skulle bruges :-)! Christine og jeg har før lavet bounties, som jo simpelthen er det nemmeste lige at mikse sammen. Jeg tænkte jeg ville gå i den retning, men bare i stedet lave kokostoppe. Da vi jo har så meget honning på lager, kom der også lidt af det i. Det gav toppene en super dejlig smag, man kan lige fornemme det søde fra honningen når man tager en bid. For en uges tid siden fik jeg en gave fra Dr. Oetker, hvor der bl.a var en vanilje-stangskværner. Lidt lige som en saltkværn, bare med tørrede vaniljestænker i. Den skulle selvfølgelig prøves her. Jeg elsker at bruge vaniljestænger, da de giver de små fine sorte prikker i dejen – samme effekt for man man denne kværner. Hvis man kigger efter på sine hvide toppe, kan man fornemme de fine små sorte prikker – lidt fint :-)!


I tirsdags havde min veninde og jeg “find-opskriften-på-den-bedste-cookie-dag”. Vinderne blev disse cookies, som simpelthen var så gode, at vi begge blev ved med at sige “hold da op de smager godt”. De er lige tilpas sprøde på overfladen og lige tilpas bløde i midten, vi var helt solgte :-)! Selvom du har fundet din bedste cookie-opskrift, vil jeg anbefale at du også prøver denne, det fortjener den altså.
Opskriften til disse cookies er fundet på New York Times (se link længere nede), jeg har lavet opskriften om, så den er i gram og ud fra dette har jeg rundet lidt op eller ned. Nedenfor kan i se opskriften jeg kom frem til og brugte. Det sjove ved disse cookies er, at dejen gerne skal hvile i 24-72 timer – er slet ikke klar over hvad det gør med cookies’ne, og om det overhovedet gør noget!? Jeg bagte lidt forskellige portioner, én hvor de slet ikke nåede at hvile, én hvor de havde hvilet i 24 timer og én hvor de havde hvilet i 48 timer. Hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg ikke sikker på, at jeg vil kunne smage forskel på cookies’ne, men måske var det fordi jeg bare var så overrasket over hvor godt de smagte hver gang. Jeg tror ikke jeg kan lade dejen stå og hvile – og hvem finder ud af 72 timer inden, at de har lyst til cookies?!
Tip: Vi har prøvet at lave en stor portion (x 5 af nedenstående opskrift), hvilket gav ca. 120 stk. af 45 g hver.
Som så mange andre mad-bloggere, har jeg også været heldig at få tilsendt en fin pakke fra Odense. Det var faktisk en overraskende fin kasse der blev afleveret af postmanden. Inden i pakken lå en pose med kransekagemasse, som jeg ved lejlighed skulle prøve. Der var også lagt et opskrift-hæfte med, hvor jeg fandt disse lækre bidder. Indlægget her skal ses mest som en anmeldelse af kransekagemassen. Jeg kan altid bedst lide at lave mine ting selv, men jeg vil da ikke afvise, at der i snævre vendinger godt kan snige sig noget ikke-hjemmelavet ind. Denne kransekagemasse var noget der sagtens kunne snige sig ind. Den var virkelig lækker og lige som en kransekage skal være. Jeg havde egentlig ikke forventet at den var så god. Kransekage er ikke noget jeg har gjort noget i, og kunne godt forestille mig, hvis jeg skulle lave kransekage, at jeg kunne finde på at vælge denne nemme løsning :-)! Posen er lavet så smart, at der i enden er en stjerne-tyl – sådan at man nemt kan sprøjte massen ud fint.


For lidt tid siden lavede jeg denne lækre og svampede gulerodskage. Den blev lavet i forbindelse med, at min kæreste fik nogle venner på besøg til Moules Frites. Jeg synes der skulle være lidt lækkert til dessert. Opskriften på kagen stammer fra en studie-veninde. Hun har haft den med til holdet et par gange og den smagte bare SÅ godt – derfor spurgte jeg selvfølgelig om opskriften. Jeg lavede få ændringer i opskriften, bl.a erstattede jeg lidt olie med mælk. Jeg er kæmpe fan af frostingen på denne kage og kunne næsten spise den med en ske :-). For at give frostingen et friskt pust tilsatte jeg lidt citron skal. Jeg gav med vilje kagen en anelse i underkanten, da jeg godt kan lide at den er lidt klistret i det. Kagen er, efter min mening, en af de bedste og egner sig godt til en god kop kaffe/the.

