Vi elsker fastelavnsboller, så i år skulle der selvfølgelig også laves nogen :-)! I går var vi ude ved vores forældre, hvor vi sagde at vi gerne ville tage de her basser med. For lidt tid siden kom pakke-posten med en pakke fra Dr. Oetker, hvor der var en masse spændende ting i- blandt andet en kagecreme med ægte Bourbon vanilje. Det var oplagt at prøve den vaniljecreme her, som faktisk var helt okay. Vi vil altid foretrække at lave vores egne ting, men hvis man ikke har tid, eller ikke orker at lave en creme selv – kan denne sagtens bruges. Alle i familien synes hvert fald at de var meget gode. Vi havde en lille rest marcipan tilbage, som også kom i bollerne sammen med cremen. På toppen kom der lidt kakaoglasur, som bare gjorde dem helt perfekte!
Søde sager



Så kom den på bloggen!! Den længe ventede cookie dough is, som vi har haft lyst til at prøve ligesiden vi så den hos de søde piger fra Plat du Jour! Vi kan altså ikke få nok af cookie dough og hvor er det dog svært at stoppe med at spise når man først er kommet igang ;-) Isen er egentlig meget simpel – vaniljeis + cookie dough… = verdens bedste is! Vi har lavet vaniljeisen fra bunden på ismaskine efter tidligere udgivet vaniljeis – det behøver man selvfølgelig ikke (man kan bare købe noget, så går det også meget hurtigere ;-) !!), derudover har vi blandet lidt hakket chokolade i – bare for at gøre den mere usund og lækker, og efter lidt tid på ismaskinen blev cookie dough stykkerne blandet i. Det bedste ved at lave denne her is selv er, at man bestemt ikke føler sig snydt ved hver skefuld!! Du bestemmer selv hvor meget cookie dough der skal i! Vi har før synes at Ben’s and Jerry’s var lidt fedtede med stykkerne – det er jo trods alt stykkerne der er det bedste ved denne her is!! Det er farligt at lave denne her is, for man bliver afhængig. Vi kunne holde fingrene fra den et par dage og her i weekenden blev den blevet taget med i sommerhus til aften-hygge, hvor den meget hurtigt var væk ;-)!

Måske i synes squash lyder som en lidt sjov ingrediens, men det må simpelthen ikke holde Jer fra at prøve de her kager. Der bliver jo ofte lavet squash brød, og af en eller anden grund er de her kager også helt fantastiske. Vi har faktisk også prøvet at lave en squash brownie. Selvom de her ligner cookies, er de ikke sprøde, men mere bløde ligesom de her Chocolate crinkle cookies. Så det er altså meningen at konsistensen skal være blød hvis man er i tvivl. Inden de bages i ovnen rulles de i flormelis hvilket gør overfladen en anelse knasende :-). Af nødder har vi tilsat mandler, men man kan selvfølgelig i stedet tilsætte andre nødder; hasselnødder, valnødder, pecan, osv..



Så er vi ved at være tilbage på vores traditionelle blogger-bænk igen :-)! Disse nøddesnitter blev lavet i anledningen af, at vi skulle hjem til vores forældre og spise. Specielt vores far er vild med nøddesnitter, og vi synes det kunne være sjovt at prøve og lave dem selv. De blev ret vellykkede hvis vi selv skal sige det og er bestemt nogle der skal laves igen i vores køkken! De er ikke helt så snaskede som bagerens kan være, men det synes vi ikke gør noget :-). Vi håber I alle er kommet nogenlunde på plads i det nye år, måske med en masse nytårsforsætter? Vi er faktisk ikke helt kommet på nogle endnu, men måske det kommer :-)



